Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwaiger ... - Ordbøgerne: U - umbetten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Umfang—umiddelbar
559
Schwarzburg—Schweigaard
560
Schwarzburg, gammel t. fyrsteslegt, der stammer fra
12 aarh.; deltes i 16 aarh. i linjerne S.-Sondershausen
og S.-Rudolstadt.
Schwarzburg-Rudolstadt, tysk fyrstendømme og
forbundsstat, 940 km.^ 100 700 indb. (1910). S. bestaar
af to særskilte dele, Oberherrschaft paa nordsiden af
Thûringerwald (Wurzelberg 828 m.), gjennomstrømmet
af Saale med Schwarza, og Unterherrschaft ved
Kûffhau-ser, begge støder i vest til de tilsvarende dale af
Schv^arz-burg-Sondershausen. Ved siden af jordbrug og kvægstel
drives skogbrug og industri (47 pet. af befolkningen):
glas- og porcellænsfabrikation, stor tilvirkning af
leke-sager. Badesteder er Frankenhausen (saltkilder),
Schwarzburg og Blankenburg (klimatiske kursteder). Ved
fyrstens side staar en landdag med 16 medlemmer valgt paa
3 aar. Hovedstad er Rudolstadt. Historie, se næste art.
Schwarzburg-Sondershausen, tysk fyrstendømme
og forbundsstat, 862 km.^ 90000 indb. (1910). S.
bestaar af to særskilte dele (smig.
Schwarzburg-Rudol-stadt), Oberherrschaft paa nordsiden af Thûringerwald
(Reinsberge 603 m.) og Unterherrschaft fra Hainleite
(161 m.) sydover nedimod Unstrut. Næringsveiene
omtrent som i Schwarzburg-Rudolstadt (s. d.). Landdagen
i S. har 18 medlemmer. Hovedstad er Sondershausen.
— Det suveræne tyske fyrstehus Schwarzburg, i 12 aarh.
grevedømme, delte sig i (tilslut) to linjer, Arnstadt (senere
Schwarzburg-Sondershausen) og Schwarzburg-Rudolstadt.
Da den regjerende fyrste af S. døde barnløs, og fyrsten
af Schwarzburg-Rudolstadt ikke har nogen mandlig
efterkommer, og da siden 1896 begge stater har samme
tronfølger, er begge fyrstendømmer siden 1909 forbundet
ved Personalunion.
Schwarzenberg, Felix Ludwig Johann
Friedrich, fyrste af (1800—52), østerr. statsmand, var opr.
officer, gik 1824 ind i diplomatiet, udmerkede sig i krigen
1848 og blev feltmarskalkløitnant. Efter undertrykkelsen af
oprøret 1848 blev han s. a. første- og udenrigsminister.
Han undertrykte Ungarn ved Ruslands hjælp og
gjen-nemførte Østerriges omdannelse til enhedsstat; af hans
politik overfor Preussen og det øvrige Tyske rige fremgik
derimod intet varigt resultat. Han var stokreaktionær
og despotisk.
Schwarzenberg, Karl Philipp, fyrste af, hertug af
Krumau (1771—1820), østerr. feltherre, 1788 officer,
deltog i krigene omkring hundredaarsskiftet og benyttedes
ogsaa som diplomat; 1800 feltmarskalkløitnant. 1812
førte han det østerrigske hjælpekorps til Napoleon i
Rusland, og 1813 blev han øverstkommanderende for den
forenede hær mod keiseren.
Schwarzhorn, Schweiz, navn paa flere alpetoppe,
blandt dem: 1. i Faulhorngruppen mellem Berneralperne
og Brienzersjøen, 2930 m., 2. i Wallis vest for St. Niklaus
(Nikolai- eller Mattertal), 3207 m.
Schwarzwald (lat. Silva marciana, Abnoba mons),
Tyskland, den sydligste og høieste del af østranden for
den øvrerhinske lavslette, mellem denne i vest og den
schwabiske sænkning i øst. S. strækker sig fra Rhinen
(mellem Basel og Waldshut) i syd 160 km. gjennem
Baden og Württemberg til Kraichgauer Pforte
(Pforzheim-Durlach) i nord, falder brat af mod vest, jevnt mod øst.
S. er en rest af det (geologernes) Varisciske fjeld, bestaar
især i syd af gneis, granit, permisk sandsten, med enkelte
porfyrtopper iblandt. Til grundfjeldet slutter sig
broget-sandsten især i øst og nord, ogsaa de yngre triaslag og
juralag forekommer, f. eks. i den opstykkede lavere del
nærmest Rhindalen. Det høieste bjerg er Feldberg (1493 m.),
ligesom Beleben (1413 m.) af gneis. Kinzig deler S. i
det høiere sydlige og det lavere nordlige S. Fjeldarealet
udgjør omtr. 7900 km.^ hvoraf 6100 km.^ falder paa
Baden, 1800 km.^ paa Württemberg. De smaa sjøer
(Feld-see, 1110 m., o. fl.) oppe i fjeldet skriver sig fra istiden.
S. er beboet forholdsvis høit op, mange steder vel
opdyrket, gjennemskaaret af vakre veie. De fordums klostre
(ophævet for ca. 100 aar siden: St. Blasien, St. Peter)
har bidraget meget til beboelsen af de indre dele af S.
Gjennem den sterkt vilde Höllental gaar jernbanen
Freiburg—Donaueschingen, hvor ogsaa jernbanelinjen mellem
Kinzigs og Breisachs dalfører munder. I Freiburg og
omegn stor urfabrikation og straafletning.
Schwarzwaldkreis, den sydvestlige del af
Württemberg, 4774 km.^ 570000 indb. (1910). Hovedstad er
Reutlingen.
Schwatka, Frederik (1849—92), nordamer.
kavaleri-løitnant, foretog 1878—80 den sidste efterforskning af
Franklin-ekspeditionen. Med slæder og eskimoer gik
reisen til mundingen af Store Fiskerelv og over til Kong
Williams land. Reisen bragte vished om
Franklinekspeditionens skjæbne. S. gjorde 1883, 1886 og 1891
reiser i Alaska og 1889 i Mexico.
Schwechat (Gross- og Klein-Schwechat), Østerrige,
landsby i Nedre-Østerrige, ved Schwechat, s.ø. for Wien;
8000 indb. Stor bryggerivirksomhed (Dreherske
øl-bryggeri, aarlig tilvirkning over Va mill, hl.) og anden
industri.
Schwedt, Preussen, by i Brandenburg, ved Oder, nær
grænsen af Pommern; 10000 indb. Forskjellig slags
industri. I nærheden lystslottet Monplaisir.
Schweidnitz, Preussen, by i Schlesien, ved Weistritz,
henimod Eulengebirge; 31300 indb. (1910). Fabrikation
af maskiner o. a. Gammelt berømt ølbryggeri.
Schweigaard, Anton Martin (1808—70), n.
retslærd, socialøkonom og ledende parlamentariker, født i
Kragerø. Da han var 10 aar gammel mistede han
sine forældre og gik i trettenaarsalderen tilsjøs, men
opgav snart denne tanke for at blive handelsmand og
sendtes nu til en prest i Nord-Tyskland for at lære sprog
og konfirmeres. Hans udmerkede evner udfoldede sig,
og han kom 16 aar gammel hjem for at studere. 1825
—28 gik han paa Skiens lærde skole og blev en
fortrinlig «klassiker». 1831 tog han med særlig udmerkelse
juridisk embedseksamen, var 1833—35 med
reisestipendium i Danmark, Tyskland og Frankrige og blev 1835
«lektor» i lovkyndighed ved universitetet, fra 1840
professor i lovkyndighed, statsøkonomi og statistik; fra
1846 var han tillige en af de tre administratorer ved
Norges banks afdeling i Kra. I det offentlige liv
begyndte han som journalist. 1832 deltog han i
grundlæggelsen af ugeskriftet «Vidar», hvor han som
realdannelsens første og største talsmand her i landet skrev mod
den «lærde skole> og hurtig tillige befæstede sin autoritet
som økonomisk og politisk essayist af første rang. «Han
har ikke mindre i journalistiken end i jurisprudensen
Umfang ® m, omfang,
udstrækning.
umfangen ® omfatte, omringe,
indeslutte, omfavne.
umfassen (t) omfatte, -slutte,
-favne.
umfloren ® tilsløre.
Umfrage ® f, forespørsel.
umfried(ig)en (D indhegne.
Umgang ® m, omgang; pro-
cession, optog ; omdreining ; galeri.
umgänglich (î) omgjængelig,
medgjørlig.
umgarnen ® lægge garn om,
besnære.
um gaukeln ® omsvæve, -flagre,
umgeben ® give om igjen;
omgive, -ringe.
Umgebung ® f, omgivelse.
Umgegend ® f, omegn.
umgehen (t) gaa omkring,
rundt; forløbe; være i omløb;
spøge; omgaaes; behandle.
umgrenzen ® omslutte,
begrænse.
umgürten ® omgjorde, binde
om.
umhalsen ® omfavne, falde
om halsen.
Umhang ® m, om-, forhæng,
gardin; overstykke (for damer).
umher rundt om(kring); hist
og her, paa maa-faa.
umhin nicht u. können
ikke kunne andet end, ikke kunne
lade være.
umiddelbar — ® unmittelbar
- (e) immediate, direct - ®
immédiat, direct; naif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
