- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
561-562

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweigaard ... - Ordbøgerne: U - umindelig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

561

Schweigaard—Schweigger

562

umindelig—umlenken

og statsøkonomien herhjemme skabt skole» (E.
Hertzberg). 1836 indtraadte S. som en af hovedredaktørerne
i det konservative dagblad «Den constitutionelle» (s. d.),
hvor han fortsatte sin kamp mod latinen og græsken
i skolen og for en moderne høiere dannelse, grundlagt
paa matematik og levende sprog. Det hang sammen med
hans alt beherskende syn for livets reale værdier og
nødvendigheden af at dygtiggjøre ungdommen for
praktisk, økonomisk og social virksomhed, haaret af ideel
tro paa frihed og fremskridt i moderne aand. Denne
grundtanke gik ogsaa gjennem hans
universitetsgjer-ning og hans deltagelse i det offentlige liv som
politiker. 1842—69 var han Kra.s repræsentant paa
stortinget, blandt hvis mest fremragende skikkelser han
snart taltes. Hans deltagelse i det parlamentariske liv
omspændte alle større sager, som var oppe i hans tid,
og han var den centrale kraft i denne menneskealders
paa mangfoldige punkter nyskabende
lovgivningsvirksomhed. Blandt de mere betydningsfulde lovreformer,
hvortil han ydet sin, oftest afgjørende medvirkning, var
handelsloven 1842, toldloven 1845, brændevinslovene 1845
—48, beslutningen om Hovedbanens anlæg 1851,
maltbeskatningsloven 1857,
afskaffelsen af den
latinske stil til artium 1857,
sjøfartsloven 1860,
oprettelsen af den franske
handels- og
sjøfartstrak-tat 1865, og forøvrigt en
mængde love angaaende
bank-, penge- og
kreditvæsen, idet næringslivets
udvikling og frigjørelse
altid laa ham paa hjerte
og paakaldte hans
op-merksomhed. Som
socialøkonom var S.
frihandelsmand, og hans afhandling
1836om«Indførselstolden
og dens historie» kan
siges at afgive
udgangspunktet for det omslag,
som senere langsomt
fandt sted i den offentlige
mening til fordel for frihandelsprincipet. Han hævdede
imidlertid ingenlunde dette standpunkt med doktrinær
ensidighed, ligesom han aldrig blev nogen udpræget
partipolitiker. Sagens egen reelle nytte var det eneste, han saa
efter; derfor spurgte han aldrig, om flertallet i dette eller
hint spørsmaal var med eller mod ham. Den saglige,
positive realpolitik var hans omraade. Derimod blev han
aldrig nogen politisk taktiker, og skjønt han i
fremtrædende grad var en central og samlende personlighed,
op-traadte han ikke som partifører, vilde heller aldrig
indtræde i regjeringen. Hans konservatisme bestod
væsentlig deri, at hvor han ansaa styrelse fornøden, «foretrak
han et upolitisk autoritetsstyre i lovens navn fremfor et
politisk personstyre i partiets navn». Heri laa
imidlertid ogsaa svagheden ved hans politiske opfatning,
idet den fjernede ham fra enhver kontakt med det sig
i folkedybet forberedende demokrati. S.s omfattende

Anton Martin Schw ig lard.

politiske virksomhed indskrænkede sig ikke til
stortings-salen alene, men udfoldede sig ogsaa i en række
kongelige lovkommissioner og andre offentlige hverv udenfor
tingtiden hvert tredje aar, ligesom han var medlem af Kra.
kommunestyre fra 1851 til sin død. Alt dette hindrede
ham ikke ved universitetet at ofre sig for en
lærervirksomhed, som var ham kjær, og i at nedlægge udbyttet
af flittige videnskabelige studier i en række verker af
grundlæggende betydning for den norske retsvidenskabs
udvikling, og som har behersket den juridiske
undervisning ved universitetet endnu længe efter hans død.
De vigtigste blandt disse var, foruden den ufuldendte,
men økonomisk historisk vigtige skizze «Norges
statistik» (1840), «Den norske handelsret» (1841),
«Kommentar over den norske kriminallov» (1844—46) og navnlig
det store standardverk over «Den norske proces» (I—II,
1849, 1858) samt de efterladte, fragmentariske
forelæsninger «Om konkurs-, skifte- og arvebehandling» (1871).
S. virkede i al sin færd som den stort anlagte, retlinjede
og selvstændige, rigt udrustede personlighed og noble
karakter; der stod et aandens veir om ham, naar han
kastede sig ind i en sag med sin impulsive begeistring,
sin daadskraft og glød. En høi idealitet prægede ham
indtil sidste stund. En (ikke ubetinget vellykket)
bronce-statue af Middelthun reistes 1883 over S. paa pladsen
foran universitetets aula. [Litt.: L. M. B. Aubert, «S.s
barndom og ungdom» (1883); Ebbe Hertzberg, «S. i hans
offentlige virksomhed» (1883), samme forf.s «A. M. S.» i
«Nordmænd i det 19 aarh.», I (1903); J. B. Halvorsen,
«Norsk forfatterlexikon».]

Schweigaard, Christian Homann (1838—99),
n. jurist og politiker, A. M. S.s eneste barn, student 1855,
cand. jur. 1860, 1863 overretssagfører og fra 1865
høieste-retsadvokat i Kra. Indvalgtes 1872 i Kra. formandskab,
hvis ordfører han var 1879 — 80. 22 dec. 1880 indtraadte
han i den Selmer’ske regjering. Blev som medlem af
denne sat under rigsret og 1884 idømt en bod af 8000 kr.
3 april s. a. traadte han med Carl Løvenskiold som
statsminister i Sthm. i spidsen for det konservative saakaldte
«aprilministerium». Men allerede 31 mai saa S. og hans
kolleger sig nødsaget til at indgive sin afskedsansøgning.
Den 26 juni afløstes S. af det Johan Sverdrup’ske
ministerium. S. gjenoptog derefter sin advokatpraksis og
kom paany ind i Kra. formandskab som ordfører 1885
—88, hvorefter han gik over i repræsentantskabet. 1885
—91 repræsenterede han Holmestrand paa stortinget og
var 1889—91 præsident i odelstinget. Da Emil Stang
1889 kaldtes til regjeringschef, blev S. høires fører i
stortinget, ligesom han var formand for det konservative
partis centralstyre 1889—91 og 1893—96. S.s evner
som leder stod ikke paa høide med hans indflydelse
inden sit parti.

Schweiger-Lerchenfeld, Amand von (1846—1910),
østerr. geografisk forfatter, opr. officer; har skrevet
«Unter dem Halbmond» (1876), «Die Donau» (1895),
ogsaa flere populær-videnskabelige, f. eks.
«Kulturgeschichte» (1907).

Schweigger, Johann Salomo C h r i s to p h (1779
—1857), t. fysiker, fra 1819 professor i Halle. Hans
navn er knyttet til opfindelsen af den saakaldte
elektromagnetiske multiplikar, det første galvanometer (1820).

umindelig — (t) (seit)
undenk-lich(er Zeit) — @ (from time)
immemorial — (?) (de temps)
immémorial.

umirren (g flakke om.
umiskjendelig - (t)
unverkennbar - (e) evident,
unmistakable — ® évident.

Umkehr (t) f, tilbage-,
hjemreise; omvendelse.

umkehren (t) rende om;
omvende.

Umkehrung (g f, venden om;
omveltning.

umkippen ® vippe overende,
velte.

umklaftern ® favne om.
umklappen (D slaa, vende om.
umkleiden ® klæde om;
beklæde, drapere.

umkommen (t) omkomme, dø ;
gaa tilspilde, tabt.

Umkreis (î) m, omkreds;
omraade, omfang.

umladen ® omla’de, -laste,
-læsse.

Umlage ® f, skattefordeling,
ligning.

umlagern (t) ligge leiret rundt
om, indeslutte.

Umland ® n, omegn, opland.
Umlauf (t) m, omløb, kredsløb;
rundskrivelse.

Umlegekragen (t) m,
ned-brettet snip.

umlegen ® lægge om, ned;
omlægge; lægge omkring; bøie
om ; besætte med; vende sig, dreie.

umlenken (î) vende;
omstemme; svinge om, skifte mening.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free