Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schönbrunn ... - Ordbøgerne: U - unbesiegbar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
unbutton—unconcern
Sverre» (1902). Paa grundlag af de fire evangelier har S.
skildret Kristi liv i «Messias» (1908).
Schøyen, Karl (1862—), n. pædagog. Student 1880,
cand. real. 1887, fra 1888 lærer i Trondbjem, adjunkt
ved katedralskolen 1895—1904, siden 1905 overlærer. Siden
1904 har han været medlem af undervisningsraadet, var
medlem af styret for Trondhjems biologiske station 1905
—09 og siden 1902 medlem af direktionen for
Videnskabernes selskab.
Schøyen, Wilhelm Maribo (1844—), n. entomolog.
Gand. pnilos. 1863 og studerede derefter zoologi, særlig
entomoU gi og plantepatologi. Ansattes 1884 som
konservator ved universitetets zoologiske museum, som
land-brugsentomolog 1891, statsentomolog 1894. Fra 1904—
10 var han tillige lærer i plantesygdomslære ved
Land-brugshøiskolen. Som statsentomolog har S. at give
veiledning til bekjæmpelse af plantesygdomme; i den
anledning gjør han talrige reiser indenlands for at studere
disse sygdomme og veilede gaardbrugerne i kampen mod
dem. Herom afgiver han aarlig værdifulde beretninger.
Hans insekt- og sopsamlinger har vakt opmerksomhed.
Sciacca [sakka], Italien, kystby paa Sicilien i prov.
Girgenti, i vest; 20000 indb. Dom fra 1190, borgruiner.
Svovlkilder (45°). Handel.
Scialoja^saZo’jaJ, Antonio (1816—77), ital.statsmand
og socialøkonom. 1846—48 professor i Turin, 1852
drevet i landflygtighed paa grund af deltagelse i revolutionen
1848, efter sin tilbagekomst ansat i finansministeriet i
Turin. 1865—67 finans- og 1872—74
undervisningsminister, 1876—77 finansiel raadgiver for Ægypten. I sin
haandbog i samfundsøkonomi, «Principj dell’ economia
sociale» (1840, 3 udg. 1848J og i en række andre skrifter
viser S. sig som t Ihænger af frisind og fremskridt; han
opfattede socialøkonomien som grundlaget for
samfundsvidenskaberne.
Sclcli [ëi’kli], Italien, by paa Sicilien i prov. Siracusa,
5 km. indenfor kysten i syd; 15 000 indb. Oldtidsruiner.
Kvæg- og oljehandel.
Scilicet (lat.), fork, s c., nemlig, naturligvis.
Scilla, siegt af liljevekster med grundstillede blade
udgaaende fra en underjordisk løk og oftest blaa (eller
hvide), temmelig langstilkede blomster i klase. Ga. 80
arter, hvoraf mange i Middelhavslandene. I Norge er
kun én art vildtvoksende: s. verna, «blaastjerne», som
især forekommer paa øerne i Søndfjord. Flere arter
dyrkes som prydplanter og er meget yndede vaarplanter,
saaledes s. amoena og s. peruviana, med straalende blaa
blomster, og den meget høiere (indtil 30 cm.) s.
hispa-nica, med lyseblaa blomster.
Scilly-øerne [si’li-], en gruppe (140) engelske øer,
hørende tilGornwall,40 km.udenfor Land’s End, 14.25 km.
2000 indb. De danner en udpost af Gornwalls granitiske
fjeldland, hvis fattige malmgange gjør det lidet
sandsynligt, at S , som tidligere antaget, skulde være de samme
som Gassiteriderne (s. d ). S. har et usedvanlig mildt
klima (sommer 14.5°, vinter 7.2°). Hovedplads er Hugh
Town.
Scincïdae (scincoidæ), familie af spaltetungede øgler
med forkrøblede lemmer, lever i tørre, sandede og stenede
egne (arabernes «ørkenfisk»).
Scintillation, se Funklen.
Schøyen—Sclera
580
Scintillometer, apparat til maaling af fiksstjernernes
funklen.
Sciolto [så’Uo], med frit musikalsk foredrag.
Scio’pticon, d. s. s. laterna magica (s. d.).
Scipio, navn paa en patricisk gren af gens Gornelia
i det gamle Rom. 1. Publius Gornelius S. (d. 212
f. Kr.) var konsul 218 og fik sammen med sin broder
det hverv at kjæmpe mod Hannibal i Spanien, vendte
dog paa veien tilbage til Italien og blev slaaet af
Hannibal ved Ticinus og Trebbia. Senere kjæmpede han i
Spanien, hvor han blev slaaet og faldt 212. — 2,
Publius Gornelius S. Africanus major (237—
183), søn af foreg., udmerkede sig tidlig ved tapperhed
og veltalenhed og fik 211 overkommandoen i Spanien,
hvis undertvingelse han fuldførte i fem aar. Derefter
valgt til konsul (2GÔ) fik han som opgave at angribe
Hannibal i Afrika, landede 204 her og slog Hannibal
ved Zama 202, hvorefter Karthago overgav sig. S. var
derefter Rems mest anseede mand og høist populær,
men ilde seet af det gamle aristokrati paa grund af sin
kultur og græske dannelse. 190 fuldendte han
tilligemed sin broder krigen i Syrien, men efter deres
hjemkomst reiste deres fiender en undersøgelse mod dem for
underslæb. S. unddrog sig dog domfældelse ved at
appellere til folkels yndest og trak sig tilbage til sit landsæde
i Kampanien. Han var morfader til brødrene Gracchus.
— 3. L. Gornelius S. Asiaticus, foreg.s broder,
konsul 190, kjæmpede mod Aatiochos, men blev efter
sin hjemkomst dømt til store bøder. — 4. Publius S.
Æmilianus Africanus minor (185—129), søn af
Æmilius Paulus, adopteret af en søn af 2, udmerkede
sig tidlig i krig og blev konsul 147, hvorefter han førte
den tredje puniske krig tilende og 146 jevnede Karthago
med jorden. 134 blev han paany konsul, fik Spanien
som provins og erobrede 133 Numantia. Hans stilling
til de indre partistridigheder var vanskelig; han var
moderat demokrat, men misbilligede sine slegtninge
Gracchernes optræden og blev derfor upopulær i almuen.
Han døde pludselig, utvilsomt myrdet af folkepartiet.
5. Publius Gornelius S. Nasica nedstammede fra
en broder af 1, var konsul 138 og ivrig optimat,
bevægede 133 senatorerne til at myrde Tiberius Gracchus.
Scirocco [si’råkko], italiensk navn paa søndenvind.
S. i Italien er en usedvanlig varm og fugtig søndenvind,
med skyer og regn, Middelhavets vinter-regnvind.
Sicilien og tildels ogsaa Syd-Italien har desuden en anden
S., som er varm og tør, sterk og støvførende, med disigt
veir, mat sol, blygraa og gul himmel. Folk og fæ bliver
matte, blade tørker. Veksler fra s.ø.—s.v. Optræder i alle
aarstider, hyppigst i april. Fører undertiden fint støv,
mest rødligt, som antagelig kommer fra Sahara.
Scirpus, se Kongles i v.
Scirrhus (lat), kræft.
Sciuropterus, se Flyveekorn.
Sciûrus, se Ekorn.
Sclater [skletd], Philipp Lutley (1829—), eng.
zoolog. 1859 sekretær i Zoologicai society i London.
Studerede specielt ornitologi (fuglelære) og befattede sig
særlig med amerikanske fugle. Var i sin tid redaktør
af tidsskriftet *Tlie ibis».
Sclera, senehinden i øiet (s. d.).
unbutton (i) knappe op.
uncalled u. for ukaldet,
uncanny (e) uhyggelig, nifs.
unceasing ©uophørlig;
ustan-selig.
unceremonious @ ligefrem,
utvungen.
unchallenged @ ubestridt,
uncharging @ uforanderlig,
bestandig.
uncharge @ læsse af.
unchristianize (e) afkristne,
uncial (é) uncial(bogstav).
unciforme, unciné ® kroget,
uncinate (e) (bot.) hake-, krog
förmig.
unclasp (ë) aabne, slaa op.
uncle onkel. u. Tom
pante-laan-ren.
unclean © uren.
unclench @ aabne.
uncloak© tage kappen, dækket,
hylla af.
unclog © (be)fri, løse (fra
belemringer, hindringer).
unclose @ aabne; brække
(brev); aabenbare.
uncock © nedspænde hanen
paa; brette ned.
uncoil © rulle, vikle ud.
uncome-at-able ©
uUlgjæn-gelig.
uncomeliness ©
utækkelig-hed; tarvelighed; uklædelighed,
uncomely © lidet pen.
uncompromising © som ikke
gaar paa akkord, vil gjøre
indrømmelser; fast; stiv.
unconcern © uberørthed;
ube-kymrethed, ligegyldighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
