Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seignobos ... - Ordbøgerne: U - undermost ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
Seîgnobos—Seilsport
598
undermost—underretning
de sedvanlige feudalrettigheder overfor sine undervasaller
og birke-, hals- og haandsret og en række andre
rettigheder overfor sine undergivne.
Seîgnobos [sænobå’sj, Charles (1854—), fr.
historiker, af en protestantisk og republikansk familie. Siden
1890 professor ved Sorbonnen i Paris. Blandt hans
arbeider kan nævnes: «Histoire de la civilisation», «Histoire
grecque», «Histoire romaine», «Histoire politique de
l’Europe contemporaine», og sammen med Gh. V. Langlais
«rindrodaction aux études historiques». Han har vist
særlig interesse for historiens pædagogiske opgaver og
historiens metodik. Et kapitel af hans «Histoire politique
etc.», «Vor tids materielle kultur og det politiske liv» er
oversat af Chr. L. Lange og bruges i vort
sproglighistoriske gymnasium.
Seil er syet af seildug. De befæstes langs et skibs
master, rær eller stag. S. er forsterket med taug langs
kanterne. Disse taug kaldes lig, det øverste raaliget,
siderne det staaende lig og det underste underliget.
Naar vinden kommer ind fra agterkant eller fra siden,
staar s. fuldt og driver skibet frem, kommer den paa
forkant, staar s. bak. Raaseil fastgjøres til rærne,
stag-seil til stagene, gaffelseil til gaflerne. (Se ogsaa Skib.)
Seilarealet er fladeindholdet af alle s.; seilføringen
betegner de s., som skibet fører i øieblikket; seilordre,
en skibschefs instrukser for et togt; seilmanøvre,
arbeide med s. for at faa skibet til at dreie og vende;
seilsystem, fordelingen af de forskjellige s.s seilareal.
Seiland, 559.18 km.^ stor bjergrig ø, s.v. for
Hammerfest. S., der med en del hører til Hammerfest, en
del til Talvik og en del til Kvalsund herreder, er ved de
trange sund, Vargsundet og Strømmen, skilt fra Kvaløen
og fastlandet i øst, ved Rognsundet fra Stjernøen i
sydvest og ved det brede Sørøsund fra Sørøen i nord.
Steile bredder, sterkt indskaaret kyst, spredt bebygning;
i 1900 boede der ialt 526 mennesker. Paa S. er to
betydelige snebræer, Nordmansjøkelen (ca. 36 km.^) og
S.-jøkelen (ca. 42 km.^). Paa Nordmansjøkelea
trigonometrisk punkt, 1075 m. Paa S. er sommerbeite for
ren (ca. 3000 stykker). Jernmalmforekomster.
Seiidug er tætvævet lærred. Den tungeste s. væves
af hampegarn, og 1 m.^ kan da veie op til 900 g. og
indehalde optil 1350 rendingstraade pr. 1 m. bredde.
Bomuld anvendes ogsaa meget til s., og for lystbaade
anvendes seil af silke.
Seilskib; et skib, som drives frem for seil. Hver tid
har havt sine særlige typer, og hver nation sin særlige
type og sin særegne maade at tiltakle skibene paa. (Se
Skibstyper.)
Seilsport el. lystseilads er gammel i Norden.
Vikingerne og middelalderens konger har utvilsomt ofte
seilet omkap med sine drageskibe. Paavises kan det, at
der omkr. 1600 er bygget fartøier udelukkende bestemt
for lystseilads. Saaledes byggedes der en lystfregat for
kong Kristian IV, medens han som ung opholdt sig i
Skanderborg. Og noget senere forærede det
hollandskostindiske kompani kong Karl II af England en baad,
som fik navnet «Mary» og benævntes yacht. Herfra
mener man, at navnet yacht paa lystfartøier stammer.
I 1662 seilede kong Karl for første gang med «Mary» i
en regatta. Tydeligere spor af en egentlig s. finder man
i begyndelsen af 18 aarh., da de første eng. seilklubber
stiftedes. Den ældste af dem, The Cork Harbour water
club, oprettedes 1720. Baadene var dengang smaa; først
i begyndelsen af 19 aarh. begyndte man i England at bygge
større fartøier. Den bekjendte Royal yacht sq iadron
oprettedes 1812; da var antallet af lystfartøier 50. I 1850
var dette tal steget til 500, og fra den tid tog s. et sterkt
opsving. Allerede 1878 havde England 48 yachtklubber.
De norske lystbaade har udviklet sig fra hvalcrbaaden
og fra engelske og amerikanske baadtyper. Væsentlig
paa grundlag af hvalertypen konstruerede Colin Archer
og den bekjendte advokat Grønn sine baade, som var
ypperlige seilere i sin tid. I 1882 indførte brødrene
Sinding en ny type, som viste sig fuldstændig overlegen
paa regattabanen og blev benævnt Sindingtypen.
Imidlertid var der stiftet flere foreninger, saaledes i 1853
Revierets baadforening, omkring 1860 Pipervigens
baad-forening, som i 1872 gik over til Filipstadbugtens
baadforening, 1878 Kristiania seilforening og Arendals
seilforening samt i begyndelsen af 1880-aarene Norsk
forening for lystseilads. Hermed begyndte der at
udvikle sig maaleregler, og fra nu af er baadtyperne
og dermed s. inde i en rivende udvikling med sterk
indflydelse fra England og Amerika. Særlig den
amerikanske konstruktør Herreshof’s «Gloriana» fik en
epokegjørende indflydelse paa baadenes form, og af de
nordiske landa var det Sverige, som gik i spidsen. Ved en
maalekonference for Tyskland og de skanainaviske lande
i Kbh. 1899 fastsattes fælles maaleregler, den saakaldte
Kjøbenhavnerkonferences maaleregel, som var raadende
til 1906, da man paa en konference i London vedtog
de nugjældende internationale maaleregler, som skal
staa til 1917. Den, som paa Norges vegne deltog i
Londonerkonferencen, var den senere saa bekjendte
yachtkonstruktør Johan Anker. I Danmark og Sverige
opstod der adskillig misnøie med den internationale
baad. R-baaden, og man begyndte at bygge udenfor
reglerne. I Sverige byggedes de saakaldte
skjærgaards-krydsere og i Danmark ént^-pebaade og særklassebaade.
I Finland, hvor man ogsaa er mindre tilfreds med
R-baaden, har man i stor udstrækning holdt sig til den
amer. maaleregel. I Norge holdt man længe fast ved den
internationale baad, uagtet der særlig paa grund af dens
kostbarhed har hævet sig mange røster mod den. Norge
er da ogsaa næst elter England og Tyskland i besiddelse
af den største flaade af internationale baade. For nogen
tid siden nedsatte imidlertid Kgl. norsk seilforening en
komité, som har udarbeidet forslag til en billig, national
baadtype. Til s.s udvikling i de sidste aar har de store
aarlige regattaer bidraget; berømt er særlig Cowes ugen,
Kieler-ugen og i de sidste aar Europa ugen. Den sidste
afholdes afvekslende i de forskjellige større se
ilsports-interesserede lande. Af stor betydning har ogsaa de
internationale vandrepokaler været, som enkelte
seil-sportsmænd eller klubber har opstillet. Nævnes kan
Amerikapokalen, som har fremkaldt en række hidsige
kampe melhm Amerika og England og givet anledning
til bygning af kostbare og overmaade fuldkomne yachter,
samt den af Cercle de la voile de Paris opstillede
én-tonnerpokal, om hvilken der hvert aar kjæmpes af
omtrent alle de lande, som driver s. Af ikke mindre
nieren — (e) undermine, sap — ®
(sous)miner, saper. Se ogs.
undergrave.
undermost (e) underst, nederst,
underneath (e) (neden)under,
-til.
underofficer - ® Unteroffizier
m — @ non-commissioned officer
— ® sous-offlcier m.
underordne — ® unterordnen
- @ subordinate (to) — (?)
subordonner.
underordnet — (t)
untergeordnet ; untergeben — (é)
subordinate; (uvigtig) minor, secondary —
® subordonné. subalterne,
inférieur (m) ; (uvæsentlig) secondaire.
underordning - ®
Unterordnen n, -Ordnung f - (ej & (f)
subordination.
underpay (e) betale for lidet,
lønne knapt.
underpayment (e) for liden
betaling; daarlig lønning.
underpeo^led (e) for svagt
underpin (ê) undermure, bygge,
underplot (e) bihandling;
hemmelig intrige.
underprize @ undervurdere.
underrate (e) undervurdere;
underpris.
underret - ® Untergerieht n
— @ lower court of law — ®
tribunal (m) inférieur.
underretning - (t) Nachricht;
Erkundigung f - intelligence,
information; intimation — (f)
information f; (advarsel) averUsse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
