Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seignobos ... - Ordbøgerne: U - undermost ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
underrette—underslæb
betydning for udviklingen af lystbaadmateriellet har den
interesse, som rigmænd i de forskjellige lande har vist
for s., og de tildels meget betydelige summer, de har
ofret paa denne. Endelig, og ikke mindst, har en række
geniale konstruktører fremkaldt en høist frugtbringende
konkurance. Af fremragende engelske konstruktører kan
nævnes Fife, Mylne og Linton Hope, af tyske Max Oertz,
af svenske G. O. Liljegren og af norske Johan Anker og
Chr. Jensen. De to sidstnævnte har et baadverft, som
har vundet et internationalt navn og leverer baade til
hele Europa. At s. nu staar saa høit i Tyskland,
skyldes først og fremst keiser Wilhelm II, som selv har taget
ivrig del i regattaerne med sine forskjellige store og
kostbare «Meteor»er. Af nordmænd, som særlig har indlagt
sig fortjenester af s.s udvikling i de senere aar, kan ved
siden af de ovenfor nævnte konstruktører nævnes
skibsreder Fred. Olsen, overingeniør Roshauw^, grosserer Mads
Wiel og grosserer Alfred Larsen. Den sidste er for tiden
(1912) formand i landsforeningen Kgl. norsk seilforening,
som 1904 udgik af de ældre foreninger Kgl. yachtklub
(Kra. seilforening) og Norsk forening for lystseilads.
Sammenslutningen mellem disse har bidraget sterkt til
s.s udvikling i Norge. Seilforeningen udgiver siden 1906
eget organ «Seilads».
Seïm (Sseim), Rusland, farbart tilløb fra venstre til
Desna, gjennem Kursk og Tsjernigov, 661 km. lang.
Seine [sæn] (oldtidens Sequana), Frankrige, elv,
udspringer paa Langres-plateauet, 471 m. o. h., strømmer
gjennem Champagne og Ile de France, gjennem Paris
(26 m. o. h ) og gjennem Normandiet og munder ved
Le Hâvre, 10 km. bred i Kanalen, 776 km. lang, deraf
547 km. farbar (fra Méry af). Vanddistrikt 77 769 km.^
Tilløb fra høire Aube, Marne, Oise, fra venstre Yonne,
Eure. Der fører kanaler til Somme, Scheide, Maas,
Rhinen, Rhône, Saône, Loire og til Le Hâvres havn.
Ved Paris ruller S. gjennemsnitlig 150—175 m.^ vand i
sekundet, i flom dog optil det tidobbelte. Berygtet er
«le mascaret» (s. d.) i Nedre Seinen.
Seine [sæn], Frankrige, departement, en del af Ile
de France, omsluttet af depart. Seine-et-Oise, 480 km.^;
4154 000 indb, (1911). Deles i arrondissementerne Paris
(Vô af omraadet), St. Denis og Sceaux. Hovedstad Paris.
Seine-et-Marne [sæn-e-ma’rn]. Frankrige,
departement, en del af Ile de France, i øst for Paris, 5931 km.^,
363 500 indb. (1911), 61 pr. km.^ Arrondissementerne
Malun, Goulommiers, Fontainebleau, Meaux og Provins.
Hovedstad er Melun.
Seine-et-Oise [sænewåz], Frankrige, departement, en
del af Ile de France, 5659 km.^ 817 600 indb. (1911),
144 pr. km.^ Omslutter fuldstændig depart. Seine og
falder i arrondissementerne Versailles, Gorbeil, Etampes,
Mantes, Pontoise og Rambouillet. Hovedstad Versailles.
Seine-Inférieure [sænæferiø’r], Frankrige,
departement, en del af Normandiet, 6342 km.^ 877 400 indb.
(1911), 138 pr. km.^ Arrondissementerne Rouen, Dieppe,
Le Hâvre, Neuchâtel og Yvetot. Hovedstad er Rouen.
Seip, Andreas M ar tin (1859—), n. jurist. Student
1876, cand. jur. 1881, byfoged og magistrat i Sarpsborg
1883—85, siden 1889 høiesteretsadvokat i Kra. S. har
indehavt forskjellige kommunale og andre tillidshverv,
var saaledes Kra. ordfører 1902. Medlem af tilsyns-
Seïm—Seja
600
komitéen for Kra.—Drammen—Randsfjordbanen 1903—
06 og siden 1908 formand i lioveddirektionen for Norges
Røde kors. Var 1877 med at stifte og i flere aar
formand for Lilleiiammerforeningen i Kra., 1889—90
formand i den Juridiske forening.
Seip, Karl (1850-1909), n. kirke-og skolemand. Gand.
theol. 1873, 1874—83 lærer ved bodsfængslet i Kra., 1883
—90 sogneprest i Aafjorden og folkehøiskolelærer smst.,
1890—98 sogneprest i Frosta og 1898—1908 skoledirektør
i Trondhjems stift, 1908—09 kirkestatsraad i Gunnar
Knudsens ministerium. Grebet af den nationale
begeistring for maalsagen var han i 1868 med at stifte det
Norske samlaget. S. har ydet et betydeligt arbeide,
navnlig i skolens tjeneste. Han samlede og udgav i
begyndelsen af 1880-aarene «En liden visebog for hjemmet»,
som efterhaanden er udkommet i ca. 350 000 ekspl.
Seippel, Heinrich Julius Manfred Alexander
(1851—), n. orientalist, 1873 filologisk kandidat, 1873—74
lærer ved det Norske Luther college i Decorah (Iowa,
U. S. A.), 1875—86 amanuensis ved Universitetsbiblioteket
i Kra., 1886 professor ved universitetet smst. i semitiske
sprog, som han havde
studeret under J P. Broch
(s. d.) og i Leipzig under
H. L. Fleischer (s. d ); for
sine studiers skyld havde
han ogsaa en tid opholdt
sig i Paris, Oxford og
London. Han har udgivet
«Rerum Normannicarum
fontes Arabici» (1 bd.,
1896), arabiske tekster
omhandlende nordiske
forhold; andet bind, som
skulde indeholde
tekstkritiske og
litteraturhistoriske anmerkninger,
er forsinket, da S. er
blevet optaget med
bibeloversættelsen til
lands-maal; deraf er udkommet
1—4 Moseb., 5 er (1912)
under trykning. Tidligere
har S. oversat til landsmaal et stykke af «Tusen og én nat»
samt enkelte persiske digte (offentliggjort i «Den 17 mai»
og «Symra»); en udgave af slige oversatte digte er under
forberedelse. S. er en mester i behandlingen af maalet.
og hans oversættelser er mønsterværdige. I anledning af
universitetets hundredaarsjubilæum skrev S. en kantate,
«Granskaren». Paa reiser, tildels med offentligt
stipendium, i Sætersdalen og Telemarken har han indsamlet
en hel del stev.
Seismograf, seismometer, apparater til at vise
og maale jordskjælv.
Seismologi (græ.), læren om jordskjælv.
Seistan (eng. Sistan), landskab i det s.ø. Persien,
paa grænsen af Afghanistan, ved mundingen af Hilmend.
S. er for størstedelen steppe, har 150 000 indb., er rig
paa oldtidsminder og driver stor handel med Indien.
Seja, elv i det østlige Sibirien, prov. Amur,
udspringer paa Stanowoifjeldene og flyder gjennem guld-
Heinrich J. M. A. Seippel.
ment m; (nyhed) nouvelle f;
(oplysning) renseignement m.
underrette - ®
benachrichtigen, unterrichten — (e) inform;
(feil u.t) misinformed - (?)
informer; avertir; prévenir.
undersaat — ® Unterthan m
- (e) subject — (?) sujet m.
undersaatlig — ^ unterthänig
— (e) (f. eks. pligter) duties as a
subject — (?) de sujet.
underscore @ understrege,
underset understrøm,
underside - ® untere Seite,
Unterseite f - (e) under side — ®
bas, dessous m.
undersign «»^underskrive, tegne,
undersized (e) under middels
størrelse.
underskjørt — (^ Unterrock m
— Ce) petticoat — ® jupon m.
underskog — ® Unterholz,
Gestrüpp n — (e) underwood —
® taillis m.
underskrift - (t) Unterschrift
f — Ce) signature; (egenhændig)
sign manual; (uden u.) unsigned
- (f) signature; (brevslutning)
souscription f.
underskrive - ®
unterschreiben - (â sign, (fig ) endorse — ®
signer ; (dokument, veksel)
souscrire; (fig) souscrire à.
underskud - (î) Defizit n,
Unterbilanz f, Ausfall m ~ (e)
deficit — ® déficit m.
underslæb — ® Unterschleif
m — (e) embezzlement, peculation,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
