Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selfjarnarnes ... - Ordbøgerne: U - undgjælde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
Selfjarnarnes—Selk
610
valsestrækverket er stanset, og fastholder materialet under
vognens fortsatte udadgaaende bevægelse. Under vognens
tilbagegang opvikles traadene paa de glatte spindler, idet
tilførselsretningen for traadene dirigeres ved særegne
tvei sliggende metaltraade, som løftes og sænkes. S. egner
sig særlig for spinding af løsttvundne garnsorter, uld
eller bomuld. Produktionen er liden i forhold til andre
spindemaskiner, men maskinen kan godt tilpasses til den
ønskede traadsort. S. blev opfundet 1818, men kom
først efter opfindelser af Smidt og af Roberts 1830 til
alm. anvendelse i en skikkelse, som den hovedsagelig har
beholdt indtil nu.
Selfjarnarnes, nes paa det sydvestlige Island. Inderst
paa nesets nordlige side ligger Reykjavik, Islands
hovedstad. Beboerne ernærer sig ved fiskeri og havedyrkning.
Ytterst paa S. ligger Grotta fyr.
Selfmade man [sélfmëd mæn] (eng.), en selvgjort
mand, en som har skabt sig en stilling trods
mangelfuld uddannelse.
Selfoss, vandfald (5 m.) i Røsaaen, Hemnes herred.
Nordlands amt. S. opgives sammen med tre
sammenhængende stryk (Faldfoss, Stabfoss, Rundselvfoss) at
repræsentere 16 720 eff. hk., der ved udbygning vil kunne
bringes op i 97 280 eff. hk.
Seligman, Edwin Robert Anderson (1861—),
amer. socialøkonom. Professor ved Columbia-universitet
siden 1888; 1902—04 præsident for American economic
association. Siden 1886 er han medudgiver af tidsskriftet
«Political science quarterly». Blandt hans skrifter er
«The shifting and incidence of taxation» (1892, 3 udg.
1910), «Progressive taxation in theory and practice»
(2 bd., 1894, en fortræffelig udredning af
beskatnings-politikens grundsætninger), hvortil slutter sig de høit
anseede «Essays in taxation» (1895, 6 udg. 1911). Hans
studier over den «materialistiske opfatning af historien»,
«Economic interpretation of history» (1902), vakte megen
opsigt. En udmerket haandbog er hans «Principles of
economics, with special reference to American conditions»
(1905, 4 udg. 1909). S. er en af samtidens betydeligste
teoretikere paa beskatningslærens omraade.
Sêlim, osmanniske sultaner. 1. S. I Javuz (1467—
1521), sultan 1512—21, bekrigede perserne, indtogÆgypten
efter slaget ved Aleppo 1517 og tog herredømmet over
Mekka og Medina. Den sidste Abbaside-kalif overdrog
S. værdigheden som kalif. — 2. S. II (1524—74), sultan
1566—74, foreg.s sønnesøn. — 3. S. III (1761—1808),
sultan 1789—1807, den første sultan-reformator, stræbte
at omorganisere Tyrkiet efter europæisk mønster, kom
derved i ugunst hos geistlighed og janitsjarer og afsattes
ved et folkeoprør mai 1807. Myrdet i fængslet.
Selïnus (S el in u’nt), gammel græsk by paa Sicilien,
anlagt i 7 aarh. f. Kr. fra Megara af dorer. Var i lang
tid rig og mægtig, til den 409 erobredes af karthagerne
og 249 blev ødelagt. Store ruiner.
Selje, herred i Nordre Bergenhus amt omkring Stad,
svarer til S. sogn af S. prestegjeld, 242.83 km.^ med
3367 indb. (1910); 13.88 pr. km.^ Herredet, der svarer
til S. sogn af S. prestegjeld, omfatter det egentlige
Stadland, d. V. s. halvøen mellem Vannelvsfjorden i nord
og Sildegabet i syd. I Sildegabet flere øer, hvoriblandt
Silden, Barmen og Selje med klosterruiner (s. d.). Skog-
undgjælde—nndse
bare fjelde paa henimod 700 m. Flere lave eid, der
forbinder Sildegabet med Vannelvsfjorden (Mandseid,
Sandvikseid, Dragseid); over samtlige eid offentlige
kjøreveie. Af arealet opgives 25.74 km.^ at være aker
og eng, 7.85 km.’^ skog, resten er ferskvand, udmark
og myr. 7013 maal udyrket, til dyrkning skikket jord;
489 maal nyopdyrkedes i 1901—07. De vigtigste
næringsveie er fædrift og fiskeri. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1910 til 271 502 kr., deraf falder 124 492 kr.
paa skreifisket og 78 720 kr. paa vaarsildfisket. S.
sparebank, oprettet 1893. Antagen formue 1 266 600 kr.,
indtægt 387 850 kr.
Selje kloster, et af de ældste klostre i Norge,
tilhørte Benediktinerordenen, var viet til den engelske
martyrhelgen Albanus, som i Sunnivalegenden gjordes til
en broder og ledsager af den hellige Sunniva. Klosteret
laa nedenfor den hule, hvor «seljemændenes» ben blev
fundet, og hvor Sunnivakirken var bygget; ruiner af
S. k. og klosterkirken findes endnu. S. k.s historie er
lidet kjendt; det nævnes ikke ofte i vor middelalderske
litteratur, og var muligens forladt ved reformationstiden,
da klostergodset blev tillagt St. Jørgens hospital i Bergen.
Selje, se Pil.
Seljestadgjuvet, parti ved høidepunktet af veien
mellem Odda i Hardanger og Røldal, storslagne
omgivelser. Ved den nordre indgang til S. Seljestad hotel
og skydsstation.
Seljord, herred i Telemarken, 665.83 km.^ med 2875
indb. (1910); 4.32 pr. km.^ Herredet, der svarer til S.
prestegjeld med S., Fiatdal og Aamotsdal sogne, er et
indlandsdistrikt i den centrale del af Telemarken. Steile
fjelde med høider over 1400 m. (Melfjeld i øst er 1430 m.,
Skorvenuten 1418 m. o. s. v.). Trange dale med bratte
skogklædte lier, gjennemstrømmet af elve. Mange vande
(Seljordvand, Flatdalsvand, Sundsbarmvand m. fl.). Den
væsentlige bebyggelse ved Seljordvandets vestbred og
opefter Fiatdalen. S. hører til Telemarkens
naturskjønneste trakter. Af arealet opgives 28.98 km.^ at være
aker og eng, 216.37 km.^ skog, 35.70 km.^ ferskvand;
resten er snaufjeld, udmark og myr. 3531 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
ny-opdyrkedes der 972 maal. De vigtigste næringsveie er
jordbrug (fædrift) og skogbrug; fortrinlige beiter. Ved
S. kirkested afholdes kvægudstilling (telemarkskvæg).
Guldnes kobberverk ved Sundsbarmvandet er nu ikke i
drift. Ved S. kirkested folkehøiskole. S. sparebank,
oprettet 1865. Antagen formue 1910 3 604 240 kr.,
indtægt 440 560 kr. Hovedvei langs Seljordvandets
sydvestbred til Norsjø, mod n.ø. over Fiatdal til Hitterdal og n.v.
over Brunkeberg til Kviteseid.
Seljordvand, 18.00 km.^ stort langstrakt vand i
Seljord herred. Telemarken. S., der ligger i en høide
af 118 m., har gjennem Bøel ven afløb til Norsjø.
Bredderne er steile, særlig nordbredden. Ved vandets
nordvestende Seljord kirkested paa en flade. Paa vandet
dampskib. Langs sydvestbredden gammel bakket
hovedvei.
Selk, ægyptisk gudinde, hvem skorpionen var helliget.
Sammen med Isis, Neftys og Neit (s. d.) beskyttede hun
den afdødes balsamerede indvolde, som blev opbevaret i
fire vaser, de saakaldte kanoper.
meiden — @ shun, avoid, eschew
— ® éviter; fuir; (slippe)
échapper à.
undgjælde ~ ® entgelten;
büs-sen - (e) pay, suffer, smart (for)
-® (u. for) porter la peine de;
expier; payer; (lade en u. for) s’en
prendre (à q de qc).
undirected @ uden ledelse;
uden adresse.
undiscerning (e) ukritisk,
undkomme — (t) entkommen
- (e) escape - (f) (s’)échapper,
(s’en)fuir (de).
undlade — (t) unterlassen,
ermangeln, verfehlen — omit,
forbear; fail (to) — ® omettre;
laisser; négliger, manquer à.
undladelse — (ï) Unterlassung
f - © & ® omission f.
undløbe se undvige,
undo @ gjøre ugjort; ophæve;
løse, knyt(t)e op; aabne; tage fra
hinanden; ødelægge, tilintetgjøre,
undock @ tage ud af dok(ken).
undoubted (é) utvilsom,
undres — ® sich wundern,
Wunder nehmen — @ wonder,
marvel, be surprised (at) - (?)
s’étonner, être étonné, surpris (de).
undreamt of @ uanet,
undress © klæde sig af; tage
forbindingen af; morgendragt,
negligé; daglig uniform.
undse: u. sig — ® sich
schämen, sich entblöden — © be
ashamed (of), blush (at) - ® être
timide (vis-à-vis de), rougir
(devant) ; (u. sig for) avoir honte, être
honteux, rougir de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
