- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
613-614

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selmer ... - Ordbøgerne: U - undtagelsesvis ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

613

Selmer—Selsnæpe

614

undtagelsesvis—unerbittlich

foniske digtning «Prometheus», «Karneval i Flandern»,
med motiver fra klokkespillet i Dunkerques domkirke,
korverket «Selvmorderen og pilegrimene», orkesterverket
«Mellem fjeldene», kantaten «Hilsen til Nidaros» i
anledning af sangerfesten i Trondhjem 1883, «Finske
festtoner» med Bjørneborgernes marsch, en mængde sange
for enkeltstemmer, mandskor, blandet kor, duetter,
trioer, flerstemmige bearbeidelser af folkeviser m. v.
Hans produktions tyngdepunkt ligger særlig i hans
store kor- og orkesterverker. I de mindre former kan
hans egenart ofte slaa over til unatur, men ogsaa paa
det omraade har han skabt ting af høit værd. S. havde
siden 1879 fast statsunderstøttelse.

Selmer, Marius Maximilian (1833—), n.
skogdirektør. Efter at have taget juridisk embedseksamen
1858, studerede han forstvidenskab ved universitetet i
Giessen. Ved sin hjemkomst ansattes han som
forstassistent i Trondhjemske forstmesterdistrikt og 1864
som forstmester smst. I 1875 blev han kaldet til den
nyoprettede skogdirektørstilling, som han med megen
dygtighed beklædte indtil 1901, da han tog sin afsked.
S. var medlem af den store kgl. skogkommission i 1874
og i en aarrække formand i den Norske forstforening.

Selskab, se Interessentskab.
Selskabet for de norske fiskeriers fremme.
Oprettet 1879. Ifølge lovenes § 1 er selskabets øiemed at
virke for den norske fiskeribedrifts udvikling og fremme.
Dets sæde er Bergen. Selskabet var oprindelig det eneste
organ for fiskeribedriften og benyttedes i stor
udstrækning som indredepartementets konsulent i
fiskerianliggender. Flere gavnlige foranstaltninger, saaledes
oprettelsen af det ældre havfiskefond 1889, skyldes selskabets
initiativ. Eftersom der ansattes fiskeriinspektører og
senere da der oprettedes en fiskeristyrelse og endelig et
fiskeridirektør-embede, traadte selskabets raadgivende
stilling mere i baggrunden. Forholdet til de mange
filial-sehkaber rundt omkring paa kysten er ogsaa
efterhaan-den løst, og selskabet er mere og mere gaaet over til et
lokalt fiskeriselskab for de Bergenhusiske amter, omend
endnu endel af dets opgaver omfatter større kyststrøg.
Selskabet har en sekretær, en zoolog, som driver forsøg
med østers- og skjælavl, og besidder et stort bibliotek
samt et udmerket fiskerimuseum. Det udgiver
maaneds-skriftet «Norsk fiskeritidende».

Selskabet for folkeoplysningens fremme, se
Folkeoplysningsselskabet.

Selskabet til emigrationens indskrænkning op
rettedes 22 juni 1908 i et møde af repræsentanter for
Handelsstandens fællesforening, det Kgl. selskab for Norges
vel, Norsk landmandsforbund, den Norske fællesforening
for haandverk og industri og Sjømandsforeningernes
fællesforening. Hver af disse støtter S. t. e. i. med aarlige
bidrag og vælger en repræsentant i styret. Selskabets
formaal er at søge en for landet skadelig udvandring
begrænset eller hemmet ved: 1. Undersøgelse af
arbeidsforholdene i Norge og de Forenede stater. 2 En hele landet
omfattende anvisning af jordeiendomme tilsalgs. 3.
Udgivelse af skrifter. 4. Foredrag og oplysende artikler i
dagspressen. Selskabets formand er fhv. statsraad J. E. Mellbye.
Det har indtil 1912 udgivet 10 smaaskrifter og beretninger
og har igangsat en række undersøgelser af økonomiske

forhold af interesse for udvandringsspørsmaalet og
be-folkningspolitiken.

Selskab for Norges vel. Kgl., se Kgl. selskab
for Norges vel.

Selskabsregning, d. s. s. delingsregning (s. d.).

Selskabsøerne (Tahitiøerne), fr. øgruppe i Stillehavet,
mellem 16° og 18° s. br. og 148° og 155° ø. 1. for Grv^.,
bestaar af 14 fra n.v. til s ø. gaaende øer, der ved et bredt
stræde kan deles i en vestgruppe (Huahine, Rajatea, Tahaa,
Borabora, Tubai, Maupiti), der er 471 km.^ med 6345
indb. (1906), og en østgruppe (Tahiti 1042 km.’^, Moorea
132 km.^, Tetiaro, Mahetia, Tapamanoa), der er 1179 km.^
med 13193 indb. (1906). Øerne er alle af vulkansk
oprindelse. omgivet af koralrev. De høieste toppe er
Oro-hena r?236 m.) og Aorai (2064 m.), der begge ligger paa
Tahiti. Klimaet er mildt, den koldeste maaned (juli)
har middeltemp. 23° og den varmeste (mars) 25.8°,
regnmængden er i gjennemsnit 1238 mm., og regntiden falder
mellem nov. og april. Der dyrkes brødfrugttræ, bananer,
yams, taro, kokospalmer, oranger, kaffe, kakao,
sukkerrør, citroner, tobak og ananas. Mineralriget leverer jern,
lerjord, svovl og salt. De tidligere talrige polynesiske
beboere er kristne. Regjeringssædet for S. er Papeete.
— S. blev opdaget 1606 af Quiros og blev besøgt i 1722
af Roggeveen, 1767 af Wallis og 1768 af Bougainville,
men de blev først grundig undersøgt af Cook 1769—78,
og han gav dem navnet S. (Society Islands) efter Royal
society. 1842 blev den østlige og 1887 den vestlige
gruppe fransk.

Selsmyren(e) danner en ca. 9 km. lang og henimod
1 km. bred, flad strækning i bunden af Gudbrandsdalen
i Sel, mellem Sel kirke og skydsstationen Laurgaard;
dens sydende ved Sel kirke ligger ca. 5 km. nord for
jernbanestationen Otta. Fladens areal er næsten 6000^
maal. I den midtre del af fladen ligger to grunde tjern,
Skottevandet og Rudetjern. Ved sydenden rinder
sideelven Ula ud, og denne fører med sig en hel del
løs-materiale, som dæmmer for Laagen; Ulas løb blev
reguleret ved offentlig foranstaltning i 1881. S. danner
en ordinær dalfyldning og bestaar for størstedelen af
sand, særlig mod n.v. og langs med Laagen. Egte
myrjord eller torvmyr har man kun i «raumyren» ved den
vestlige ende. Kun den vestlige og lidt af den midtre
del af fladen er for tiden delvis opdyrket; her ligger
flere mindre gaarde. Den største del er udparcelleret til
de forskjellige opsiddere og anvendes af disse til
slaatte-mark. — Foreningen til fremme af S.s udtapning har
arbeidet fer en regulering af Laagen og en mindre
sænkning særlig for at undgaa vaarflommen. Dette har
de nu delvis opnaaet, idet reguleringen udføres af
jernbaneanlægget Otta—Dombaas saaledes, at elveleiet ved S.s
sydende flyttes østover, indover Ulabanken (Ulas gamle
delta), og jernbanelinjen lægges efter den mellem det
gamle og nye elveleie gjenstaaende ryg. Omkostningerne
er beregnet til 97 600 kr., hvoraf statsbevilgning ca.
78 000 kr. Flomvandstanden sænkes 1.5 m.

Selsnæpe (cicuta virosa), en skjermblomstret, glat
urt, som særlig udmerker sig ved sin eiendommelige
rodstok, der er hul indvendig og ved tvervægge delt i
kamre. Bladene er to- til tredobbelt finnede,
blomster-skjermene hvide, oftest uden storsvøb, men med flerbladet

(med u. af mig) mich
ausgenommen - (e) & © exception f.

undtagelsesvis
©ausnahmsweise @ rarely, by (as a rare)
exception; exceptional — par
excec>tion, exceptionnel(Iement).

undtagen — ® ausser,
ausgenommen — (e) except(ing),
excepted; (efter negtelse) but - (f)
excepté, à l’exception de.

undulate (e) (sætte(s) i)
bøl-ge(nde bevægelse); bølget,
bølge-formig = undulatory.

undulation (é) bølgen(de
bevægelse); svingning.

undutifui @ ulydig,
gjenstridig.

undvige - (Î) ent-, ausweichen,
vermeiden — @ escape — (î)
s’échapper, s’enfuir; (en fange) s’évader.

undvigelse — ® Entweichung,
Flucht f - @ escape — (D évasion,
faite f.

undvære (t) entbehren — @
do without, dispense with — (g
se passer de; vivre, exister sans.

undying (g udødelig,
ufor-gjaengelig.

unearth © opgrave; jage ud
af hiet; bringe for lyset, dagen.

Unehre ® f, vanære,
unending (e) uendelig, evig.
unentgeltlich ® gratis, uden
vederlag.

unentwegbar, unentwegt ®
urokkelig, fast; utravigelig.
unequalled (e) uforlignelig,
unerachtet se ungeachtet,
unerbittlich (t) ubønhørlig,
haard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free