Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sem-Jacobsen ... - Ordbøgerne: U - ungemein ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unglimpf—unhesitating
623
Semper—Senebier
624
teater i Dresden, der blev fuldendt af hans søn, samt
sammen med Hasenauer Hofburg, Hofburgteatret og de
to store museumsbygninger i Wien. S. var ogsaa en
talentfuld forfatter paa det arkæologiske og
arkitektoniske omraade og hørte i det hele taget til de
banebrydende kræfter inden sin tids arkitekter,
Semper (lat), altid; s. idem, altid den samme.
Sempervïvum, siegt af de tykbladedes familie, oftest
urter med rosetstillede, tykke, kjødfulde, hele blade ved
grunden og en top af hvide, gule eller røde blomster
i stængelspidsen. Belgkapsler. Ga. 30 arter i
Mellem-og Syd-Europas fjeldegne. I Norge forekommer i de
sydøstligste laveste egne s. tectorum, «tagløk», med tætbladet
graa-agtig bladroset og rosenrøde blomster. I Danmark
kaldes den husløg og har været betragtet som en
lykkeplante, idet den bragte lykke til det hus, hvor den
voksede paa taget. Nogle arter dyrkes som prydplanter paa
stenhauger eller til indfatning af blomsterbed.
Semplice [sémpUtse], enkelt, ukunstlet (mus.).
Sempre, altid, stadig, f. eks. s. crescendo (mus.).
Semsem (Zemzem), en hellig kilde ved Kaba (s. d.)
i Mekka, af traditionen identificeret med den i 1. Moseb.
16, 7 omtalte kilde.
Semsgarvning, se Garvning.
Semstvo er det vigtigste organ for det stedlige
selvstyre i det Russiske rige, svarer nærmest til det norske
amtsting. S.s medlemmer udkaares dog ved særskilt
valg hvert tredje aar og saaledes, at adelen og de store
giundeiere har mest at sige. S.s virkekreds er det hele
landskab (guvernement), dels i samvirke med de mindre
kommuners styre (se Mir). S. har udrettet meget for
kommunikationer og næringsveie, men hemmes ofte i
sin virksomhed ved indgriben af guvernøren og
regjeringen. S., som oprettedes i 1864, er hidtil indført i 40
gu-vernementer (hvor storrusserne er i flertal i befolkningen).
Semulegryn er et slags gryn, som fremstilles af
hvedekorn. De anvendes mest til grød.
Sen, se Japan, mynt, maal og vegt.
Senancour [senåkur], Etienne Pivert de (1770
—1846), fr. forfatter, især bekjendt ved sin roman
«Ober-mann> (i breve, 1804; en slags fransk «Werther»); den
gjorde først ingen opsigt, men blev berømt under
roman-tiken. Han var paavirket af Rousseau, havde mange
originale idéer og er en begyndende symbolist. Men i hans
stil klinger det 18 aarh.
Senar, seksfodet vers, alm. dannet af seks jamber.
Sénart [senar], Émile Gharles Marie (1847—), fr.
orientalist, specielt sanskritist og indolog. Foruden
afhandlinger i «Journal asiatique», «Revue des deux mondes»
og «Revue critique» har han bl. a. forfattet en «Essai sur
la légende du Bouddha» (1872, 2 udg. 1882) og besørget
en kritisk udgave af «Mahâvastu» (3 bd., 1882—98). S.
vakte i sin tid en livlig diskussion ved sine dristige, og
sikkert uholdbare, paastande om, at Buddha alene kan
betragtes som en sagnfigur, og at sanskrit bare er et
kunstsprog. S., som i 1881 deltog i stiftelsen af Pâli
text society og som i 1882 blev medlem af Académie
des inscription et belles-lettres, kreeredes i 1911 til norsk
æresdoktor.
Senat (nærmest: de gamles raad) hed det regjerende
raad i Rom. Det synes at have bestaaet fra den ældste
tid, men har under kongerne mulig kun været
raad-givende. I republikens tid talte det 300, fra Sulla 600
medlemmer, der valgtes først af konsulerne, siden af
censorerne fortrinsvis blandt mænd, der havde beklædt
en øvrighedspost. Senatorerne havde visse
æresrettig-heder, men maatte ikke drive forretninger. S.s
myndighed var opr. kun raadgivende, men der dannede sig tidlig
den praksis, at det blev spurgt paa en mængde omraader
og dets mening fulgt. Henimod republikens slutning
blev forholdet derfor det, at s. var den virkelige
regjerende magt i staten. Efter keiserdømmets indførelse
mistede s. i det væsentlige denne magt, og retten til
valg af embedsmænd, som det fik istedet, var kun lidet
værd. S. sank da efterhaanden ned til kun at være
byen Roms kommunale raad. — Navnet s. er jevnlig
optaget i senere tider som betegnelse for raad eller
forsamlinger. I moderne stater som Frankrige, Italien,
Belgien og de Forenede stater betegner det første
kammer; i Hamburg, Lübeck og Bremen er det navn paa
fristatens regjerende raad, i Finland paa
centraladministrationen.
Senator, medlem af et senat (s. d.).
Senätus consu’ltum (lat.) el. decretum kaldtes i
Rom en fuldgyldig senatsbeslutning. Hvis senatets
vedtagelse var ugyldig eller gjordes uvirksom ved intercessio
(s. d.), kaldtes den senatus a_uctoritas.
Senätus populu’sqve Romanus (lat.), forkortet S. P.
Q. R., «senatet og det romerske folk>, var i det gamle
Rom et samlet udtryk for statsmagten.
Send, se Føring.
Sendai, by i Japan, paa østkysten af øen Hondo;
97 944 indb. (1908). S. har kunstindustri i træ, silke og
papir, er sædet for en overret og kommandoen for en
militærdivision.
Sendschirli, landsby i Nord-Syrien, vilajet Adana,
ved Kyryk Ghan, 10 km. n.ø. for Islâhie, 530 m. o. h.
Har ruiner af hovedstaden i det tidligere fyrstendømme
Schmal. Udgravningerne er foretaget efter Berliner
Orientkomitéens foranstaltning i 1883, 1888—94 og 1902
af Humann, Puchstein, v. Lushan, Koldewey og Enting.
Ruinerne findes paa en høide og bestaar af en borg og
en by, der er omgivet af to koncentriske ringmure med
100 taarne og kun tre porte. Tvermaalet af den ydre
mur er 700 m. Den reliefsmykkede borgport stammer
fra aaret 1000 f. Kr. Man har fundet en del skulpturer,
der stammer fra 2000 f. Kr. ; de opbevares i museerne i
Berlin og Kontantinopel.
Sendstad, Olav (1859—), n. landbrugsskolebestyrer
og gaardbruger. Gjennemgik Aas høiere landbrugsskole
1879—81 og var senere nogle aar amtsagronom i
Akershus amt. Sammen med Bastian R. Larsen anlagde han
i 1886 Vinterlandbrugsskolen (s. d.) i Kra., som han siden
1890 har eiet og bestyret alene; i forbindelse hermed et
praktisk lærlingevæsen. S. har bl. a. været et virksomt
medlem af Norsk landmandsforbund; har udgivet flere
skrifter og bøger, blandt hvilke særlig nævnes
«Landbrugets driftslære» og «Dyrkningslandbruget».
Sene, se Menneskets anatomi (bd. V, sp. 685).
Senebier, Jean (1742—1809), schw. prest og botaniker,
især berømt som plantefysiolog. Har skrevet flere store
arbeider om planternes ernæring, og særlig har hans resul-
UngHmpf (t) m, overlast, uret.
unglücksschwer (D
uheldbringende, fordærvelig.
unglue @ løse, bringe til at
gaa op i limingen.
Ungnade ® f, unaade, ugunst,
ungodly © ugudelig,
ungovernable ® ustyrlig;
tøilesløs.
ungracious (e) unaadig, ugun-
stig; stødende, ubehagelig,
modbydelig; tver, uvillig,
modstræbende.
Ungrund ® m, det ugrundede
(i ngt.).
ungu(e)al (e) negle-, klo-, hov-.
unguent @ salve,
unguiculate (e) (dyr) med negle,
klør.
unguiform (e) kloformig.
ungulate @ hovformet;
hov-(dyr) .
Ungunst ® f, ugunst, unaade.
ungut für u. nehmen
tage ilde op. nichts für u. med
forlov!
unhallow @ vanhellige,
unhand (<b) slippe,
unhandy @ ubehændig,
upraktisk; ubeleven.
unhang @ tage tapeterne
(draperierne) bort, tage ned, af.
unharness @ afsæle.
unhead aabne, slaa op (kasse).
Unheil (Î) n, ulykke,
unheilschwanger ®
uheldsvanger.
unhelmet (e) rive hjelmen af.
unhesitating @ uden vaklen;
rask; fast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
