Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Señor ... - Ordbøgerne: U - unite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
unîvocal—unlock
hersker og tapper soldat. Han døde i York paa et tog
mod briterne.
Septuagesima, en faste paa 70 dage før paaske.
Saa-ledes fastede enkelte, navnlig klostre, medens ellers
kirken nøiedes med en faste paa 40 dage {quadragesima).
Man har ogsaa faste paa 60 dage (sexagesima) og 50 dage
quinquagesima). Som rest af skikken har vi endnu
søndagsnavnene s. (eg. «søndag i s.») og sexagesima.
Fastelavns søndag heder paa samme maade
quinquagesima, men benævnes oftere efter introitus <cs/o mzTî/».
Septuagi^nta, se Alexandrinsk bibelovers.
Sequoia, kjæmpemæssige, stedsegrønne naaletrær med
enbo blomster, som sidder i spidsen af korte grene. De
egformede kongler har oftest fem frø paa hvert
frugt-blad. S. havde i kridttiden og i tertiærtiden stor
udbredelse og forekom i mange arter, der er fundet fossile
i forskjellige egne af jorden, flere ogsaa i arktiske egne,
som Grønland og Spitsbergen. Kun to nulevende arter,
begge i Kalifornien. S. gigantea, «kalifornisk
mammut-furu», bliver over 100 m. høi med 12 m.s tversnit paa
stammen, og det kjæmpemæssige træ kan naa en alder
af indtil 1500 aar. Næsten lige mægtig er s.
semper-virens. Begge arter dyrkes som prydtrær, s. gigantea
kan vokse saa langt nord som i Danmark, men den
skades let i strenge vintre.
Seraf kaldes i Es. 6, 2 seksvingede væsener, der
omgiver den almægtiges trone. (Jfr. Kerub og Grif.)
Serafïmerordenen, se Ordener (Sverige).
Serail, eg. serai (tyrk.), betegnelse for store
bygninger, f. eks. karavanserai (som rummer en hel
karavane), palads o. 1. I Europa bruges det ogsaa om
sultanens harem.
Seraing [søræ’J, Belgien, fabrikplads i prov. Lûttich,
ved Maas, kort ovenfor Lûttich, med hvilken by der er
baade jernbane-, sporvei- og dampskibsforbindelse; 43 208
indb. (1910). S. skylder sin opkomst til de af
englænderen John Gockerill (s. d.) 1817 med halve kapitalen
tilskudt af kong Vilhelm I af Nederlandene grundede
fabrikanlæg for jernindustri, som hører til de største i
Europa. 1890 anlagde firmaet Gockerill skibsbyggerierne
Hoboken ved Scheide ovenfor Antwerpen.
Serajêvo, se Sarajevo.
Serampur (eng. Srirampur), by i Forindien, prov.
Bengalen, 20 km. nord for Kalkutta, ved Hugli; 44 451
indb. (1901). Var som Fredriksnagar dansk faktori og
blev 1845 af den danske krone med de øvrige indiske
besiddelser solgt til det Ostindiske kompani. Byen har
fabrikation af papir og matter.
Seräo, Matilde (1856—), ital. forfatterinde, datter
af en italiensk politisk flygtning og en fornem
græker-inde; først ansat ved telegrafen i Neapel, siden journalist,
gift med redaktøren Scarfoglio. Skrev romaner og
noveller i den veristiske retning, en slags formildet fransk
naturalisme. Har udmerket sig i skildringen af det
neapolitanske folkeliv: <11 ventre di Napoli»; «Fantasia>
(paa dansk «Veninder»), «Il paese di Guccagna» (paa
dansk «Napoli») o.a.; nogle er oversat ogsaa paa svensk.
Fremstillingen bliver undertiden for broget, langtspunden
og gammeldags romantisk. Hun har ogsaa holdt en del
foredrag og offentliggjort en reisebeskrivelse, «Nei paese
di Gesù».
Septuagesima—Serbien
632
Serapéion (Sarapeion), tempel for Serapis. Særlig
vigtig var S. i Alexandria, ødelagt 385 e. Kr., og S. i
Memfis; det sidste tempel kjendes ganske godt fra
udgravninger (se Apis).
Seräpis (Saräpis), berømt græsk-ægyptisk gud, dyrket
1 Alexandria under Ptolemæerne. Den billedlige
fremstilling af S., vistnok skabt under Ptolemæus Soter,
viser en ældre mand med langt haar og skjeg,
væsentlig overensstemmende med de sedvanlige
Zeus-fremstil-linger, dog med en skjæppe paa hovedet. S. var tænkt
som det legemliggjorte udtryk for den til Osiris
forvandlede afdøde Apis, deraf navnet (ægypt. Osir-hap).
S., hvis dyrkelse vandt stor udbredelse i oldtiden, blev
af grækerne sammenblandet med Zeus, Helios og Hades.
Serasker (pers., hærfører), tyrkisk navn paa
krigsministeren.
Serbal, et ca. 2000 m. høit bjerg paa Sinai-halvøen,
af enkelte forskere identificeret med den mosaiske
lovgivnings bjerg, medens andre gjenfinder dette i Dsjebel
Musa (33 km. i s.ø. for S.).
Serber (af srp, folk, serb. srbi), sydslavisk folk,
græsk-katolsk, danner sammen med de romersk-katolske
kroater serbo-kroaterne (kroater, serber, montenegriner,
herzegoviner, bosniaker, dalmatiner, slavoner). Det
samlede antal af s. er ca. 8 mill., hvoraf vel Va mill, er
muhammedanere. Gjennem lange tider har der hersket
fiendskab mellem s. og kroater, men i nyere tid er paa
mange maader arbeidet for sammenslutning (bl. a. den
serbo-kroatiske koalition).
Serbien (slav. Srbija, tyrk. Sirp), kongerige paa
Balkanhalvøen, langs grænsen af Ungarn (Save, Donau), med
Bosnien i vest (Drina), Bulgarien og Bumænien i øst
(Timok, Donau), Tyrkiet (Makedonien) i syd, 48 303 km.’^;
2 911 700 indb. (1910), 60 pr. km.^ (den tættest befolkede
af alle Balkan stater). S. omfatter den største del af
Mora vas vanddistrikt og er for en stor del et af talrige
elve gjennemskaaret bjerg- og aasland. Denne (tredje)del
af landet, sjumadija, er dets frugtbareste og lettest
til-gjængelige del. Høiere fjelde, som det serbiske bjergland
i det hele taget, mest af krystallinske bergarter, hæver
sig saavel i øst (Timokfjeldene, Lisac 1453 m., og Stara
Planina, \’estbalkan; Midzur 2186 m.), som i syd
(sydvestligst palæozoisk): grænsefjeldene Golija Planina og
Goljak Planina paa hver sin side af Kopaonik Planina
(2140 m.). Foran Balkan og Timokfjeldene ligger et
kridtaasland, som er gjennembrudt af unge
eruptiv-bergarter. I nord slette af tertiær. S.s elve er Drina,
Morava (443 km.) med tilløbet Nisjava, Mlava og Timok.
Klimaet er maadeholdent, men med hyppige skiftninger
(aarsmiddel i Belgrad 11.4°, nedbør 660 mm.). Floraen
er mellemeuropæisk (pontisk-pannonisk). Op til 600 m.
er landskabet skogbart, saa ekeskog til 1000 m.,
ovenover der bøk. — Folketal og folketæthed se foran. I
1910 levede 383 000 i byer. 21 000 var udlændinger
(væsentlig ungarere, tyrkere og østerrigske undersaatter).
Den overveiende del af befolkningen er serber (s. d.), som
taler serbisk; ved Timok bor der en del rumæner (90 000,
1910 opgives 32 600 at tale serbisk og rumænsk), ovenfor
Nisj bulgarer, der tælles 46 000 zigeunere, 7500 af tysk,
2150 af albanesisk, 2000 af ungarsk oprindelse og sprog,
6000 jøder. De største byer er (1911) Belgrad (Beograd),
fessor — (f) professeur agrégé;
suppléant m.
univocal (e) (ord) som bare har
én betydning’; utvetydig, (mus.)
unison.
univocation ® f, fællesbegreb,
-betegnelse.
Unk(e) (t) (f) m, orm, slange;
klokkefrø, frosk.
unkempt (e) ukjæmmet;
ufærdig; usleben.
unken ® kvække,
unknit @ række op (igjen);
(ud^glatte.
Unkosten (î) pl, omkostninger,
udgifter.
Un kraft (t) f, kraftløshed.
Unkraut (t) n, ugræs, ukrudt,
unlace @ snøre op ; løse, tage af.
unlade @ losse; læsse af.
unlängst ©nylig,forleden (dag),
unlash (e) surre op.
unlatch (g (løfte klinken og
saaledes) aabne,
un lay slaa op.
unlearn @ glemme,
un leave @ afløve,
unless @ med mindre, u.
indeed det skulde da være at.
unleugbar ® unegtelig,
ubestridelig.
unlicensed (e) ikke tilladt;
uprivilegeret, ikke autoriseret;
smug-; ucensureret. u. pilot
kjendtmand.
unlicket ©uformelig; ubehøvlet,
uniimber (g afpratse.
unload aflæsse; losse,
unlock @ laase op; aabne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
