Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serumglobulin ... - Ordbøgerne: U - unsettle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
641
Serumglobulin—Sesam
642
sygdomme som stivkrampe, epidemisk
hjernerygmarvs-betændelse, pest, dyssenteri, kolera m. fl. Langt mere
usikker er virkningen ved betændelsessygdomme
fremkaldt af streptokokker, ved lungebetænddse, ved tyfus.
Ganske uden betydning synes s. hidtil at være ved
tuberkulose. I troperne har s. ved slangebid været nyttig. —
Ogsaa i veterinærvidenskaben spiller s. en rulle, f. eks.
ved rødsyge. — Principet for s. er følgende: under visse
infektiot ssygdonnme, ved vakcination og efter
indsproit-ning af bakteriegifte eller dræbte baktei iekulturer i
legemet paa et menneske eller et dyr danner der sig i
blodet «modgifte», «modstoff<», der dels neutraliserer
den af vedkommende bakterier dannede gift
(antitoksiner), dels tilintetgjør bakterierne selv (baktericide stoffe),
hvorved sygdommen helbredes. Vedkommende menneske
eller dyr er efter dette for en tid uimodtageligt
(immunt) for delte smittestof (aktiv immunisering,
se Immunitet). Gjentages en saadan indsprøitning af
bakteriegift eller dræbte bakteriekulturer paa et dyr,
f. eks. paa en hest, gang paa gang, danner der sig i
hestens blod lidt efter lidt saa meget modgift, at den
ikke alene selv er uimodtagelig for vedkommende
sygdom, men lidt af dens blodserum er tilstrækkeligt til at
forhindre eller helbrede samme sygdom hos et menneske
eller et andet dyr ved at sprøites iad under huden paa
dette. Den modstandsevne eller immunitet, som dette
menneske eller dyr da faar, kaldes passiv immunitet,
fordi det faar modstoffene ind’ørt færdige udenfra og ikke
selv danner dem. — Serum indsprøitedes tidligere oftest
under huden hos pitienterne, men nyere forsøg har vist,
at virkningen er hurtigere og resultaterne derfor bedre,
om det indsprøjtes i blodet eller f. eks. ved stivkrampe
og epidemisk hjernerygmarvsbetændelse i
rygmarvskanalen, hvor de skadelige stoffe findes. S har undertiden
den ulempe at fremkalde udslæt paa huden, feber og
ledsmerter, der oftest indfinder sig 10 —12 dage efter
ind-sprøitningen af serum, men som kun i et forsvindende
antal tilfælde har alvorligere betydning.
Serumglobulin er et eggehvidestof som kan udfældes
af blodserum ved neutralisation med eddikesyre og
fortynding med vand. Det udskilles da som et fnokket
bundfald. S. er sandsynligvis en blanding af flere
globuliner og har globulinernes alm. egenskaber (se
Pro-teiristoffe). Opdaget af P. Panum 1850.
Seruminstitut, institut til videnskabelige
undersøgelser over immunsera og til fabrikmæsbig fremstilling af
saadanne sera. I Norge findes for tiden (1912) intet
saa-dant institut; men forberedende bevilgninger er givet til
opførelse af et veterinær-s. (ved Lindern i Kra.), ligesom
der er fremlagt planer for et s. for menneskets
sygdomme; sandsynligvis vil dette blive op’ørt som en
udvidelse af universitetets hygieniske institut ved
Rigshospitalet. I Kbh. eksisterer siden 1902 et med rige
hjælpemidler udstyret s., hvis direktør siden 1909 er
Th. Madsen, ligesom veterinær- og landbohøiskolen har
et serumlaboratorium til bekjæmpelse af husdyrsygdomme
under G. O. Jensens ledelse.
Sërumterapï, d. s. s. serumbehandling (s. d.).
Servais [særvæ], Adrien François (1807—66),
belg. cellist, professor ved konservatoriet i Brüssel, vandt
paa omfattende kunstreiser berømmelse som en mester
unsettle—unstitch
paa sit instrument, «violoncellens Paganini>.
Kompositioner for cello.
Serval (felis serval), syd-afrikansk katteart, 86 cm.
lang, halelængde 30 cm.; den lever i steppelandet. Danner
et overgangsled mellem de egte katte og gauperne.
Serva’nt har betegnet forskjellige nærbeslegtede
hus-møbler: et stel af hylder til opstilling af drikkekar, eller
smaa borde, hvorpaa man stillede bordkar, som skulde
benyttes eller var benyttet ved opdækningen (ogsaa kaldt
«stumtjener>), og hvor gjerne vinkjøler og vaskefad var
anbragt. Hos os er navnet nu udelukkende brugt om
det bord, hvor vaskefadet stilles.
Servet [særvæj, Michael (sp. Miguel Servet o)
(ca. 1511—53), sp.-fr. læge. Paa grund af de i skriftet
«Ghribtianismi restitutio» fremførte antitrinitariske og
anabaptistiske anskuelser blev S. forfulgt af inkvisitionen
i Vienne, og da han vovede sig ind paa schweizisk grund,
blev han efter Galvins raad fanget i Genf og efter en
lang proces, hvori Calvin optraadte som hans anklager,
dømt til baalet. [Litt.: Brandes, «Før og nu; to tragiske
skæbner» (1911).]
Service betegner hele opdækningen af kar og
redskaber, nødvendige til et maaltid, eller til servering af
kaffe, te, chokolade. I ældre tid anrettedes gjerne i
flere sæt, bestaaende af forskjellige retter, som helst
skulde dække hele bordet, og for at holde retterne varme
brugtes dækkefade over kar og fade; en levning fra denne
tid er ordet couvert («dækket») som betegnelse for det
nødvendige bordtøi til den enkelte person.
Serviett, et lidet haandklæde til at aftørre mund og
hænder ved maaltidet. Skikken at give hver person sin
s. stammer fra den senere middelalder, tidligere brugtes
et større haandklæde fælles for alle, eller man tørrede
sig i borddugen.
Servil dat.), krybende, slavisk.
Servitutter. Ved faste eiendomme er ofte en bestemt
eiendomsraadighed endelig udskilt og henlagt til en anden
eiendom, undtagelsesvis til en person (henholdsvis
reelle-og personlige s.). En s. forpligter ikke den tjenende
eiendom til nogen positiv ydelse, men blot til enten at
taale en vis brugsudøvelse (positive s ) eller til ikke selv
at udøve saadan (negative s.). Til sikrelse af s. er som
regel tinglæsning nødvendig. Lovgivningen har (f. eks.
med hensyn til skogservituter) fastsat visse begrænsninger
for udøvelsen, ligesom en s. i visse tilfælde kan blive
reguleret eller endog afløst.
Servius Tul Hus, efter traditionen den sjette og
næstsidste konge i Rom, skal have regjeret 578—534 f. Kr.
og været søn af en lar og en slavinde (efter en anden
overlevering skal han have været etrusker). Hans
personlighed er ganske sagnagtig. Det lader sig ikke
af-g jøre, om den ham tillagte virksomhed virkelig skyldes ham.
Servus (lat.), træl, tjener; s. servorum Dei, Guds
tjeneres tjener, kalder paverne sig siden Gregor den stores tid.
Serøs vædske dannes af blodet ved filtration eller
transsudation og findes i de serøse hulheder:
lungesækken, underlivshulen o. a. Den er tyndtflydende, let
gullig eller grønlig. Sammensætningen som blodserum,
se Blod.
Sesam, Ali Babas trylleformular i «Tusen og én nat»
(«S. luk dig op»).
unsettle © rokke (ved);
forrykke; ^jøre usikker, ubestemt,
un sew (é) sprætte op.
unshackle (e) løse, fra
lænken; frigjøre.
unshaken @ urokkelig,
unshapen te) vanskabt,
unshaven (el ubarberet,
unsheathe @ trække af
skeden.
unsheltered (e) uden ly;
veir-haard.
unship ^ losse; tage ind (aarer);
afmønare; be u.ped ogs. miste
sin hyre,
unshipment @ losning,
unshrinking ^e) uforsagt,
uforfærdet.
un sightliness © usynlighed;
uanselighed.
Unsinn ® m, uforstand,
menings øshed.
unsinnig ® afsindig,
me-nin^.lø.,
Unsitte (t) f, uskik,
unskilled u. labour
ar-bede som )kke ktæ^er nogen
særegen kyndighed, uddannelse.
unsodder, -solder @ adskille
i lodnmgen; opløse.
unsorted © usorteret;
sam-fængt. U. galls ogs. galæbler.
unsound © daarlig; bedærvet;
sygelig; kjettersk; mangelfuld,
feilagtig, ugyldig; utryg; usund,
unspeakable (e) usigelig.
Unstern (t) m, ulykkesstjerne;
ulykbedig sUjæbne).
unstitch ® sprætte, pille op.
21
Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
