Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Setsjuan ... - Ordbøgerne: U - unterfertigen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
Setsjuan—Severînus
646
unterfertigen—Unterland
japansk keramik. Glasuren er holdt i mørke, brunlige
og dybsorte toner med læderagtig kornet overflade, der
skyldes den st’-ike tilsætning med sand.
Setsjuan (Sztsjvan). provins i det vestlige Kina;
566000 km.2 med 68 724 890 indb. (1910). Den østlige
del af provinsen er tæt befolket og vel dyrket og vandes
af Jangtsekiang og dens bielve Min og Kialing. Den
nordlige og vestlige del er opfyldt af fjelde, der naar en
høide af 7000 m. Sletten om hovedstaden Tsjøngtufu er
den bedst dyrkede og tættest befolkede del af provinsen.
Der dyrkes ris, hvede, mais, sukkerrør, tobak, te, opium
og bergverksdriften frembringer jern, kul, kobber, tin og
salt. Haandverket staar meget høit og handelen lettes
ved de seilbare elve og mange kanaler. De vigtigste b3er
er: Suifu, Tsjungking, Hiating, Panning, Suiting og Yatsjou.
Setskogen, herred i Akershus amt langs grænsen mod
Sverige, 184.52 km.^ med 833 indb (1910); 4.52 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af Urskog prestegjeld, er
et skogdistrikt, som mod øst grænser til Sverige og mod
syd til Smaalenenes amt. Terrænet er myrlændt med
skogaaser paa vel 300 m. Mange vande (Setten,
Gaas-fjorden m. fl.). Spredt bebyggelse. Af arealet opgives
5.41 km.2 at være aker og eng, 150.72 km.^ skog, 19.14 km.^
ferskvand; resten er udmark og myr. 65 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord; i 1901—07 nj^opdyrkedes der
137 maal. Den vigtigste næringsvei er jordbrug og
skogdrift. Flere sagbrug. En stor del af skogen er paa
uden-bygds hænder. Antagen formue 1910 1 859 100 kr.,
indtægt 187 200 kr. S. staar i veiforbindelse mod n.v. til
Bjørkelangen ved Urskog—Holands-banen, mod s.v. til
Hemnes og Skulerud og mod s.ø. til Töcksmark i Sverige.
Settembrïni, L u i g i (1813—76), ital. forfatter,
neapolitaner; blev snart en fiende af Bourbonernes regimente
og konspirerede mod det, hvad der indbragte ham en
længere tids fængsling. Han rettede senere til Europas
folk den bekjendte «Protesta» fra folket i Begge Sicilier
mod Bourbonerne; maatte da gaa i landfl3’gtighed og kom
til Malta. Bevolutionen 1848 hjalp ham noget, men efter
reaktionen 1849 kom han atter i fængsel, blev sendt til
Amerika og havnede i London. Fra 1860 er han igjen i
Neapel, hvor han blev professor i italiensk
litteraturhistorie og senator. Hans forelæsninger, som er udgivet
i 3 bd., virkede sterkt paa tidens ungdom; de er
livfulde, lidenskabelige og antiklerikalt ensidige. S.s
interessante autobiografi er oversat paa tysk.
Setten, 11.29 km.’^ stort sterkt forgrenet vand i
Set-skogen herred, Akershus amt. S., der ligger i en høide af
166 m., har gjennem Mjermen afløb mod s.v. til
Hø-landselven, straks før denne falder i Skulerudvandet.
Setter, se Hunderacer.
Settled land act [seild-lœnd-œki] er en i England
1882 indført lov, hvis formaal er at lette salget af arvet
jordegods. Hensigten var at faa de vældige, paa
forholdsvis faa hænder ophobede jordeiendomme mere opdelt.
Dette maal lykkedes det ikke at naa, hvorfor spørsmaalet
om jordeiendomsrettens udstrækning fremdeles er
brændende i England. Paa de radikale og liberale
programmer staar en videregaaende opstykning af jorden, ophjælp
ved statsunderstøttelse af smaa selveiere og
skattereformer, som vil tvinge de store jordmagnater til salg af
udyrket, men dyrkbar jord. (Smig. Entail.)
Setûbal (eng. St. Ubes el. St. Ives, oMtidens
Getobriga). Portugal, havneby i distriktet Lissabon, ved
nordbredden af Sado, som her munder i S.-bugten, endepunkt
for jernbanen fra Piahal Novo; 22000 indb. Med lorter.
Fabrikation af kniplinger. Fiskeri, garveri, vinavl,
udførsel af sjøsalt. Norsk vicekonsulat. 1909 ankom seks
norske «»kibe (et dampskib), 1100 tons.
Setälä, Emil Nestor (1864—), finsk sprogforsker,
siden 1893 professor i finsk sprog og litteratur ved
universitetet i Helsingfors. S. udgav allerede som 16-aarig
skolegut en siden i 5 oplag trykt lærebog i finsk. Senere
blev hans licentiatafhandling: «Zur Geschichte der
Tempus- und Modusstammbildung in den finnisch-ugrischen
Sprachen» (1887) indledning til en lang række høiNt
betydningsfulde bidrag til finsk sproghistorie. 1901
be-gj^ndte S. sammen med K. Krohn at udgive
«Finnisch-ugrische Forschungen», centralorganet for finsk-ugrisk
sprogforskning, folklore, oldhistorie og etnografi. S. blev
1911 norsk æresdoktor.
Seue [døsev], Christian Martini de (1841—95),
officer 1860 (infanteriet), tjenstgjorde i generalstaben, hvor
han 1888 blev oberstløitnant, 1892 oberst og korpschef
(Telemarken), 1 jan. 1895 generalmajor og chef for
Trond-hjemske infanteribrigade. Han var medlem af en række
militære kommissioner (ang. Oscarsborg, Kristiansands
befæstninger, Ofotbanen m. v.). Han tjenstgjorde i
flere aar ved Norges geografiske opmaaling og har
forfattet dens historie fra oprettelsen 1773—1876 (udgivet
1878). Særdeles kjendt og skattet var i sin tid den
militære haandbog «Kompaniet», som de S. og brødrene A.
og T. Bang udgav 1872, og som udkom i 4 opl., hvoraf
det sidste (1891) er omarbeidet og udgivet af de S alene.
Seue/t/ø sef>7,Werner Nicolai de (1742—1823),
officer, var født i Norge, men tjenstgjorde først i Danmark,
kom 1764 tilbage til Norge som løitnant ved Sonden fjeldske
gevorbne reg ment, deltog som major i felttoget i
Bohus-län 1788, hiev 1803 oberst og 1806 chef for første
Akers-husske regiment, blev 1807 kommandant paa Kongsvinger
og vaaren 1808 chef for en brigade ved denne del af
grænsen. Ansvaret for vor uheldige kamp ved Lier 18
april d. a. blev lagt paa brigadt chefen, og prins Kristian
August fjernede ham fra denne kommando. De S. søgte
da og fik afsked med generalmajors grad ogvartpenge. Han
udgav et forsvarsskrift «Levnetsløb og tidshistorie» (1811).
Seul, se Søul.
Seume, Johann Gottfried (1763—1810), t. forfatter.
I sin ungdom blev han et par gange mod sin vilje
hvervet til soldat, og var saaledes med den engelske hær
under felttoget i Canada. 1787 slog han sig ned som
sproglærer i Leipzig. Han foretog flere længere reiser
i Europa, og sine reiseoplevelser skildrede han i bøger^
som i sin tid var meget yndet paa grund af sit tørre
lune: «Spaziergang nach Syrakus» (1803), «Mein
Sommer im Jahre 1805» (1807; Finland og Sverige) o. Û.
1813 udkom «Mein Leben».
Sevalen, se Savalen.
Seva’stopol, se Sebastopol.
Seventh-day Bdipûsts [sévdnpdë-hœptisis], se
Sabbatarier.
Severînus, den hellige (d. 482); eiendommelig asket
af lat., muligvis afrikansk oprindelse, som paa folkevan-
unterfertigen ® undertegne,
-skrive.
unterfressen®udhule,
undergrave.
Untergang ® m, nedgang,
undergang.
untergeben ® lægge under;
undergive, kaste.
Untergebenheit ® f,
under-ordnethed.
untergehen ® gaa under, ned.
Untergehölz (t) n, underskog,
untergeschoben ® uegte,
faHk.
Untergeschoss ® n,
underetage. stueetage.
Untergewehr ® n, sidevaaben.
Untergrund ® m, underbund;
grundlag.
unterhalb (t) nedenfor.
Unterhalt ® m, underhold,
livsophold.
unterhalten ® underholde;
vedligeholde.
Unterhaltung® f, underhold;
vedligehold(else) ; underholdning.
Unterhe^e ® f. bundgjær.
Unterhof ® ro, indre gaard.
unterhöhten ® undergrave,
unterkommen ® faa hus.
komme under tag; faa sig et
levebrød.
Unterkommen ® n, husly;
levebrød.
unterkriegen ® faa bugt meA
Unterkunft ® f, husly;
tilflugtssted.
Unterkunftloser ® m,
husvild.
Unterland ® n, lavland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
