Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Setsjuan ... - Ordbøgerne: U - unterfertigen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
647
Unterlass-Unterrock
åringens tid havde slaaet sig ned i Noricum (d. e.
Steiermark Kärnten), bistod den betrængte latinske befolkning,
grundede asketsamfund og aftvang de germanske
modstandere stor respekt. Efter hans død førte Odovaker
hans lig til Lucculanum ved Neapel.
Severn [sévdn]. 1. Englands længste elv, udspringer
ved Plinlimmon i Wales, gaar i en stor bue østenom
Wales-bjerglandet, forbi Shrewsbury og Worcester, er
farbar fra Welshpool af, optager Stour, de to Avon’er (den
nederste, forbi Bristol, i mundmgsgabet). Wye og Usk,
og munder med et bredt æstuar i Bristol-kanalen, 300 km.
lang. Den 7 km. lange S. tunnel (for jernbanen) er
bygget 1873—86 og gaar under S. i dens nedre løb. S.
har kanalforbindelse med Themsen, Trent, H umber,
Mersey. — 2. Elv i Ganada, territoriet Keewaten,
kommer fra Favourable Lake, danner flere sjøer og fald
og munder ud ved fortet S. i Hudsonbugteu; den er
480 kni. lang.
Severus, se Alexander Severus og Septimius
Severus.
Sévigné [seviilé], Marie de Rabutin-Ghantal,
markise af (1626—96), fr. forfatterinde, bekjendt ved
sine breve til datteien M.me de Grignan, gift med
guvernøren i Provence. Disse breve giver i en let, behagelig
og kunstnerisk stil en beretning om nærsagt alt, hvad
der hændte i tiden, mest hofhistorier. S. var med i
Hôtel Rambouillet, uden deifor at overdrive preciøseriet.
Hendes syntaks er ad>killig slurvet. Hun horer til de
faa, som i den tids Frankrige viser sans for naturen.
Sevilla [sevi’lja], Spanien. 1. Provins i Anda’usien,
14062 km.^ 587 200 (1910). — 2. Provinsens hovedstad,
ved Guadalquivir, som her er farbar for sjøskibe,
jernbaneknudepunkt, 155 4 00 indb.(l 910). S. har gamle byporte,
romersk vandledning, vakre pladser og promenader, gotisk
katedral (fra 15 aarh. med klokketaarnet Giralda fra det
12 aarh.), det mauriske kongeslot Alkazar, hospital de la
Garidad (1664) med malerier af Murillo. Universitet (af
1505) med (1906) 1400 studerende. Tyrefægtercirkus.
Sæde for guvernør, generalkaptein for Andalusien,
erkebiskop. S. er det gamle Hispalis, senere Golonia
Ro-mulensis. En af Spaniens hovedstæder under araberne.
I 16 aarh. hovedplads for handelen med kolonierne. 1808
sæde for centraljuntaen og 1822 en kort tid for dea
liberale regjering. Tobaksfabrik, kanon fabrik, fabrikation
af maskiner, porcellæn, glas, chokolade, korkepropper.
Stor handel. Af et aarlig skibsbesøg paa over 1000 skibe,
IV4 mill, tons, var 1910 norske 71 (alle dampskibe),
48248 tons. Norsk vicekonsulat. Der indføres trælast,
jern, stenkul, gjødningsstoffe, udføres jern-, kobber- og
zinkmalm, kork (og -propper), oliven og olivenolje.
Sèvre [sœvr], Frankrige, elve. 1. S. Nantaise,
venstre tilløb til Loire, udspringer i Gåteneau-høilandet
i^Vendée) og munder ved Nantes, 136 km. lang. 2. S.
Niortaise^ udspringer paa Poitouterskelen, gaar foibi
Niort, strømmer gjennem Marais Poitevin, optar fra høire
Vendée og munder i Aiguillonbugten, Atlanterhavet,
150 km. lang.
Sèvres [sœvr] (Deux-S.), Frankrige, departement, en
del af den tidligere provins Poitou, 6054 km.^ 327 600
indb. (1911). Arrondissementerne Niort, Bressuire, Melle,
Parthenay. Hovedstad er Niort.
Severn—Sextîlîs
648
Sèvres [sœvr]. Frankrige, by i depart. Seine-et-Oise, ved
Seine og jernbanen Paris—Versailles; 8000 indb.; navnlig
berømt for sine porcellænsfabriker. 1740 begyndte man
i Vincennes efter Ludvig X V’s opdrag at eksperimentere
med tilvirkning af porcellæn. Forsøgene slog længe feil,
og først 1744 hakkedes det at fremstille blødt porcellæn
(porcelaine tendre; se Porcellæn). Fabrikationen
begyndte det følgende aar, og 1756 flyttedes fabriken til S.
1759 blev den helt overtaget af kongen. Det tidligste «bløde»
S. porcellæn udmerker sig ved dekorationens skjønhed,
farverne var mange, rene og glansfulde, og forlræfl’elige
malere arbeidede ved fabriken. Formerne er derimod
ofte altfor kunstige. 1805 ophørte tilvirkningen af «blødt»
porcellæn, men blev gjenoptaget 1850. — Efterat
kaolin-leierne ved Alençon og St. Yjieux var opdaget, begyndte
man 1769 at fremstille «haardt» (egte) porcellæn. Med
hensyn til form og dekoration sluttede dette sig i
førstningen nøie til det «bløde», dog uden at naa dette i
faivepragt. Under klassicismen i begyndelsen af 19 aarh.
gik fabrikens arbeider tilbage i æstetisk henseende, idet
man hengav sig til en aandløs efterligning af antike
former. Under krigen i 1870 blev verkstederne ødelagt,
men straks efter gjenopbygget, og fabriken har i den
senere tid paany, ved siden af kjøbenhavner-fabrikerne,
vidst at hævde en ledende stilling paa
porcellænstilvirk-ningens omraade. Merke: to mod hinanden vendende
L’er, som er sammenslynget oventil. — 1824 oprettedes
S è vr es-m useet, som foruden at give en fuldstændig
fremstilling af fabrikens arbeide, rummer en righoldig
samling af anden keramik. [Litt.: E. Garnier, «La
porcelaine tendre de Sèvres»; E. Baumgart, «La manufacture
de Sèvres a l’exposition universelle de 1900», samt
Sèvres-museets publikationer.]
Seward/Njîfac/;, William H e n r y (1801 —72),
nordamerikansk statsmand; sagfører; 1830 senator, 1838—42
guvernør i staten New York, 1849 Unionssenator, 1860
præsidentkandidat for republikanerne. Som statssekretær
1861 — 69 høit fortjent, især under borgerkrigen; 14 april
1865 saaredes S. af en snigmorder, samme dag Lincoln
dræbtes. Sam’ede verker, 5 bd. 1883.
Seward [yÛJd], halvø i Alaska, mellem Kotzebue- og
Nortonsund, er bekjendt for sin guldrigdom (aarlig 30.6
mill. kr.). Blandt de nyanlagte byer er Nome
hovedstad, herfra fører jernbane til Solomon (55 km.) og til
Gouncil (10 km ) i guldfeltet, S. staar ved dampskibe i
forbindelse med Seattle og St. Michael.
Sex. . artikler, som ikke findes herunder, søges
under Seks...
Sexagêsima, se Septuagesima.
Sexe, Sjur Aamundssøn (1808—88), n. bergmand,
blev i 1846 bergmester ved Kongsberg sølvverk, men blev
nogen tid senere ved en uenighed med sølvverksdirektionen
om et teknisk spørsmaal (stollknæet i Ghristians stoll),
hvori imidlertid eftertiden har givet S. ret, entlediget
fra denne stilling. S. blev senere udnævnt til professor
ved universitetet i bergbygningslære og fysisk geografi.
Af S.s videnskabelige arbeider maa foruden en del
mindre matematiske opsatser nævnes afhandlinger om isbræer,
istidsfænomener, landets stigning og jettegryder.
SextïHs, det gamle rom. navn paa august maaned,
som har faaet sit andet navn til ære for keiser Augustus.
Unterlass (Î) m: ohne U.
uafladelig.
unterlassen ® lade være (med);
lade bero.
Unterlassung (g f, undladelse,
forsømmelse.
unterlastig (t) for lidet lastet.
Unterlauf ® m, underdæk;
nedre løb.
unterlegen ® underlegen.
Unterleger ® m, ponton.
Unterleib ® m, underliv,
unterliegen (t) ügge t i grund
for; bukke under, keinen Zweiîel
u. ikke %’ære t^il underkastet,
untermalen grunde.
Untermass ® n, undermaal,
svind.
untermengen (D (i)blande;
spæde.
unternehmen f) foretage, u.d
foretagsom = unternehmungslustig.
Unternehmer ® m,
entreprenør.
Unternehmung (t) f,
foretag’ende.
Unterpfand® n, (under)pant,
hynotek.
Unterpfarrer ® m, kapellan.
unterpflügen (t) nedpløle.
unterreden:gsamtale,konferere.
Unterredung ® f, samtale,
konference.
Unterricht® m, undervisning,
unterrichten ® undervise;
underrette.
Unterrichter (t) m,
underdommer.
UnterrindeD f,underbark,bast.
Unterrock ® m, skjørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
