Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shropshire ... - Ordbøgerne: U - uopmerksomhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
667
uoverensstemmende—upaaanket
der kun lidet, mest kongeannaler. Poesien agtes høit.
«Niti» eller tradition er en egen art litteratur,
indeholdende raad og vtiledning af og for konger og helte.
fiPattama Sompothiyan» er en skildring af Buddha s liv.
[LHt.: Fundamentalarbeider over sproget er: Pallegoix,
«D.ctionarîum linguae Thai» (Paris 1854) og
«Gramma-tica linguae Thai» (Bangkok 1850). Praktiske lærebøger
er W.rshoven, «Lehr- und Lesebuch der siamesischen
Sprache» (i «Bibl. der Sprachenkunde» (1892), og sæilig
B. O. Cartwrights bøger: «An elementary hand-book of
the Siamese language (London 1906, Luzac & co.), «First
Siamese reading book, a S amese-Engl. diction.» (1907).
Om litteratur se Pavie, «Exploration de l’Indo chine
etc.», tome 1 og 2 (Paris 1898).] — Historie. I den
ældste tid var det nuværende S. underlagt Kambodsja,
men blev fra det 5 aarh. uafhængigt. Kulturelt var
S. uafhængigt af Indien, hvorfra seder, skikke, skrift
og arkitektur stammer; i det 6—7 aarh. indførtes
buddhismen. Ved samme tid begyndte den kinesiske
kulturpaavirkning over Tonkin og Anam med en sterk
indvandring af kinesere. 6—8 aarh. var en rig
blomstringsperiode, hvorfra der findes prægtige ruiner af
paladser og templer med taarne og søilegange væsentlig
i buddhistisk stil. Fra Tang-dynastiets tid var S.
tributpligtigt til Kina. De indre forhold var urolige, hypp’ge
borgerkrige, oprør og dynastiskifter, ofte kri^e med
nabostaterne og afhængighed af Birma. Ga. 1350 anlagdes
Ajuthia, nord for Bangkok, og blev et vigtigt
handelscentrum. Under Phra Narai (fra 1656) var grækeren
Phaulkon ledende minister og indførte talrige reformer;
da han søgte at spille S. i hænderne paa Ludvig XIV,
blev han halshugget 1689. 1760—67 kom S. under
Birmas overhø hed, og Ajuthia ødelagdes; kineseren
Phya Tak Sin befriede S. og gjorde Bangkok til
hovedstad. 1782 myrdedes han af Chakri, der blev konge
under navnet Phra Budayot Fa (1782—1809) og stiltede
det endnu regjerende dynasti. Han bekrigede med held
Birma, og fra 3 792 ophørte krigene; rigets sammenhold
fæstnedes og regjeringen organiseredes; guvernører
ansattes i provinserne, og rettergang gjennemførtes efter
landets love. 1809—25 fulgte hans søn Phra Budalot
La (Phendingkong), der førte et grusomt, vilkaarligt
regimente, Under sønnen Phra Nang Klao (Chrom Ghiat)
1825—52 erobredes Laos mod nord. Broderen Maha
Mongkut (1852—68) styrede kraftig og dygtig. Sociale
reformer bedrede folkets forhold, og handelssamkvemmet
med udlandet fremmedes. Med England sluttedes
han-delstraktat 1855, derpaa med Frankrige 1857 o. a. lande.
Under sønnen Ghulalongkorn (s. d.) (1868—1910)
udvikledes videre samkvemmet med Europa, og en
gjen-nemgribende reformering af landet i europæisk aand
fandt sted. Efter talrige stridigheder og ydmygende
land-afstaaelser ordnedes forholdet til Frankrige definitivt ved
overenskomsten 1907, hvori Frankrige til g j en g j æld
indrømmede S. jurisdiktion over asiatiske franske
under-saatter. Ved traktat af 15 juli 1909 blev Kelantan, Keda
og Trengganu (se Malakka) afstaaet til England,
hvorimod dette gav S. jurisdiktion over alle engelske
under-saatter. S. har derefter indledet forhandlinger med andre
stater om konsularjurisdiktionens ophævelse. Okt. 1910
efterfulgtes Ghulalongkorn af sønnen Vajiravudh (s. d.).
Siangtan—Sibelius
668
[Litt.: Gampbell, «S. in the 20 century» (London 1902):
A.W.Graham, «S., a handbook» (London 1912).]
Siangtan, by i det sydlige Kina, prov. Hunan, ved
elven Siangkiang; ca. 1 mill. indb. Den er midtpunktet
for den kinesiske drogehandel.
Sibbern, Frederik Ghristian(l785—1872). d.
filosof, 1810 cand. jur., 1811 dr. phil. og blev 1813
professor i filosofi i Kbh. Hans vigtigste filosofiske verker
er hans psykologi, der først udkom under titelen
«Menneskets aandtlige natur og væsen» (1819); anden del
kom 1828 og blev paany udgivet 1885 som «Læren om
de menneskelige følelser og lidenskaber». I et stort antal
skrifter behandlede S. andre sider af filosofien, religiøse
og politiske emner m. m. [Litt.: H. Høffding, «Mindre
arbeider» (1899) og i «Danske filosofer» (1909;.]
Sibbern, Georg Ghristian (1816—19U1), n. diplo
mat og statsminister, søn af nedenn. V. G. V. S., student
1831, cand. jar. 1837, men allerede 1833 konstitueret
som fuldmægtig ved statsraadsafdelingen i Sthm. og 1840
fuldmægtig i udenrigskabinettet, senere en lang aarrække
i høiere diplomatiske stillinger i udlandet, indtil han
1859 blev statsminister i Sthm. i Birch Reiche-nwalds
ministerium. Som følge af krisen i statholdersagen tog
han 30 nov. 1861 afsked, men gjenoptog endnu s. a.
^ia ministerstilling i Fr. Stangs regjering, af hvilken han
udtraadte 9 okt. 1871. Levede i den følgende tid paa
sit gods Værnø kloster ved Moss, med undtagelse af
aarene 1878 — 84, da han var Sveriges og Norges minister
i Paris. S. har efterladt sig optegnelser og dagbøger,
som dog endnu (1912) ikke er tilgjængelige.
Sibbern, Henrik Fredrik Arild (1785—1863),
n. militær og politiker, eidsvoldsmand. Officer 1803.
kaptein i ingeniørbrigaden 1813, m jor 1832,
oberst-løitnant 1853—56. Medlem af rigsforsamlingen paa
Eids-vold 1814 som deputeret for ingeniørbrigaden. Levede
efter sin afsked i Kristiansand, hvor han døde.
Sibbern, Valentin Ghristian Vilhelm (1779
—1853), n. statsmand, eidsvoldsmand. Fire aar gammel
udnævnt til sekondløitnant blev han virkelig officer 1796
og underkastede sig 1801 dansk juridisk eksamen, major
1812, repræsentant for Akershusske jægerkorps paa
rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814, hvor han. ialfald en tid,
tilhørte det Wedel Jarlsberg’ske parti. Høsten s. a.
repræsenterede han Smaalenene i det overordentlige
storting, hvor han var odelstingspræsident og medlem af
komitéen til underhandling med de svenske
kommissærer. 1814—30 amtmand i Smaalenenes amt og fra
1822 tillige stiftamtmand i Akershus amt. Rt
præsenterede Smaalenene paa stortingene indtil 1822 og Kra.
1824 og var den hele tid præsident, dels i stortinget,
dfcls i lagtinget, hvorhos medlem og tildels formand i
indtil 18 komitéer i samme aar, sad i rigsretterne 1815
—16 og 1821 præsident i rigsretten mod Wedel Jarlsberg.
Statsraad 1830 — 50 og fra 10 juli til 26 sep. 1852 medlem
af interimsregjeringen i Sthm. under kong Oscar Ts
fravær i udlandet. Hans «Dagbog paa E devoid», udgivet
af M. Birkeland, findes i «Norsk hi>torisk tidsskrift», I r.,
1 bd. (Kra. 1870). [Litt.: H. J. Huitfeldt-Kaas,
«Efterretninger om familien S.» (Kra. 1890).]
Sibelius, Jean (1865—), finsk komponist,begyndte som
jurist, men gik over til musiken og studerede først hos
venance; discordance f,
désaccord m.
uoverensstemmende — ®
nicht übereinstimmend,
abweichend, streitig - © disagreeing,
incongruous, discordant — ®
discordant, qui n’est pas d’accord;
divergent d ff-rent.
uoverkommelig — (î)
unüberwindlich, unthunlich ; (pris)
unerschwinglich — @ insuperable,
insurmountable — ® impraticable,
impossible, irréalisable;
insurmontable.
uoverlagt se uforsæt’ig.
uoverskuelig — ® unùbcr
sehbar, -sehlich, unabsehbar - (è)
interminable — (f) immense;
interminable, sans fin.
uoversættelig — ® unüber-
setzbar, -setzlich, unübertragbar
- (ê) untranslatable - (?)
inira-duisible.
uovervindelig — ®
unüberwindlich, -wndbar, unbesiegbar,
-sieglich ~ (e) invincible;
insurmountable, insuperable - ®
invincible; (vanskelighed) insurmontable,
up @ pp pe); opover, op pe) i.
upaaagtet — (D unbeachtet,
unbemerkt — (ê) unnoticed,
disregarded - ® inaperçu; negligé;
(lade u.) ne pas laiie attention à;
négliger.
upaaanket, -tait — (t) on-
gerügt, geahndet, -getadelt —
uncensurtd. unchallenged - (D non
(sans être) blamé, non relevé; (lade
gaa u. nen) fermer l œil sur»
passer sur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
