- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
681-682

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siemienski ... - Ordbøgerne: U - uretic ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

681

Siemîe’nskî—Sierra Nevada

682

Siemie^nski, Lu cyan (1809—77), polsk forfatter. S.
deltog i den polske opstand 1831. Senere levede han i
landflygtighed og nedsatte sig i Krakau, hvor han
grundede bladet «Gzas» («Tiden»). S. gjorde sig først
bemerket som digter ved sin oversættelse af det gamle
Königinhoferhaandskrift; siden oversatte han Horats’ oder
og «Odysseen». Meget kjendt er ogsaa romanen «Traby
w Dnieprze» («Basunstød ved Dnjepr»). S. skrev
romaner, der hører til de populæreste i Polen, samt
litteraturhistoriske og kritiske afhandlinger. Han skrev ogsaa en
kort Polens historie «Wieczory pod lipa» («Aftener under
linden»).

Siemiradzki, Henryk (1843—1902), polsk maler.
Elev af akademiet i St. Petersburg, senere bl. a. af Piloty
i München, bosat i Rom. S.s felt er historiemaleriet,
med emne væsentlig fra den klassiske oldtid; hans
arbeider er figurrige og effektfulde. Særlig kan nævnes:
«Alexander den store og lægen Philoppos» (1870,), «Neros
levende fakler» (1876, Krakau), der vakte megen opsigt,
«Phryne paa Poseidonfesten» (1889, 12 m. langt.
Alexandermuseum, St. Petersburg^ S. har ogsaa malet religiøse
billeder og enkelte større vægbilleder.

Siena, Italien, Toskana. 1. Provins, 3812 km.^ 241 500
indb. (1911). Kredsene Montepulciano og Siena. — 2.
Provinsens hovedstad, s.s.ø for Florens, ved jernbanen
Em-poli—Chiusi, 400 m.o.h., 26000 (kommunen, 1911,42000)
indb. Erkebispesæde. Ringmure og taarne,
pragtbygninger og malerier af S.-skolen, gotisk domkirke (13 aarh.)
med mosaikgulv, prægtige loggiaer og brønde.
Universitetet er grundet i 1321 (nu 200—300 studerende). Et
bibliotek med 5000 manuskripter. Fabrikation af
jernvarer, tøier o. a. I S. holdes et par sommerdage hvert
aar helt fra middelalderen af berømte veddekampe. S.
er det gamle Saena Julia, et af ghibellinernes
støttepunkter, uafhængigt og blomstrende, indtil det 1555 blev
erobret af hertug Gosimo af Florens.

Siënajord (terra di Siena), se Bolus.

Sienkiewicz [sjænhjævils], Henryk (1846—), den
mest bekjendte af de nulevende polske digtere. Han
blev opdr aget og studerede i Warschau og begyndte
allerede tidlig sin løbebane som forfatter. Egentlig bekjendt
blev han først i 1876, da han foretog en reise til Amerika
og herfra sendte reisebreve til den polske avis «Gazeta
Polska». Senere udgav S. en række noveller, der viser
hans store talent som realistisk forfatter; af disse
noveller maa nævnes: «Den gamle tjener», «Hanna»,
«Kultegninger», «Gjennem stepperne», «For brødets skyld»
o. m. fl. I 1880-aarene begyndte S. at skrive historiske
romaner og gjorde ganske usedvanlig lykke med trilogien
«Med ild og sverd», «Syndfloden», «Pan Wolodyjawski»,
der glimrende skildrer polakkernes kamp med
kosakkerne, svenskerne og tyrkerne. 1890 udgav S. romanen
«Bez dogmatu» («Uden fæste»), som ansees for at være
den betydeligste psykologiske roman i den polske
litteratur. 1895 udkom «Quo vadis», der er oversat paa
over 30 sprog, og som har gjort forfatteren til en rig
mand. S. har ogsaa forsøgt sig som dramatiker, men
har ikke gjort videre lykke, skjønt enkelte af personerne
i hans dramaer er dybt tænkt; dramaerne er imidlertid
uheldige i kompositionen. I den senere tid har S.
foretaget mange reiser til udlandet. Han skildrer en afrika-

uretic-urigtig

reise i «Breve fra Afrika». Nu lever S. for det meste
paa godset Olçgorek», der blev skjænket ham som
nationalgave ved hans 25-aars forfatterjubilæum i 1900. I
1905 fik S. Nobelprisen for litteratur. De fleste af S.s
romaner og noveller foreligger i norsk oversættelse.

Sierra de Perija [sjæra-d9peri’l^a], en enkeltstaaende
nord—sydlig fjeldkjede {sierra, sag) i n.v. Sydamerika paa
grænsen af Columbia og Venezuela, hvor den falder steilt
af mod Maracaibosletten. Den danner en forbindelse
mellem de eg. Ander og Sierra Nevada de Sa. Marta og
hører til de mindst kjendte strøg af Ånderne. Bestaar
øverst af hvid sandsten og kalksten oven paa rød
sandsten. Høieste top i nord Gerro Pintado (2800 m.).

Sierra Leone, Vest-Afrika, britisk koloni paa Øvre
Guinea-kysten mellem fransk Guinea (grænseelv Great
Scarcies) og negerrepubliken Liberia (grænseelv Mano),
87 300 km.^ med over 1 mill. indb. Fra den i ret linje
ca. 300 km. lange kyst, som er lav, sumpig og usund
og vanskelig tilgjængelig paa grund af sandbanker^ stikker
ud den bjergfulde S. L.-halvø med Sukkertoppen (809 m.)
og Turners halvø med Sherbro-øen udenfor. S. L. stiger
indover mod Futa Djalons bjergland, hvorfra flere elve,
som dog kun er seilbare nær mundingen. Jordbunden,
som bestaar af laterit og aluvialjord, er særdeles
frugtbar paa grund af rigelig nedbør (ca. 4000 mm.) og høi
temperatur (aarlig middelvarme ca. 25° G. Udførsel af
palmeolje, palmekjerner, kolanødder, skind, kautschuk og
træ. Negerbefolkningen, som paa grund af sin oprindelse,
idet den bestaar af individer af forskjellige afrik.
kyststammer, har vist sig adskillig udviklingsdygtig; men islam
faar mere og mere indpas blandt dem. Opdaget 1460 af
Pedro de Cintra var S. L.-kysten først besat af portugiserne ;
fra 1783 rettede England sin opmerksomhed paa den,
og 1787 lod et britisk selskab overføre til S. L. kolonier
af frigjorte negerslaver, hvis tal i tidens løb øgedes med
dem, som befriedes fra slaveskuderne. 1794 ødelagdes
kolonien af en fransk flaade, 1808 overdrog selskabet
sine rettigheder til den britiske regjering. Denne
oprindelige koloni omfatter kun kyststrøget, ca. en
ottendedel af det hele omraade; resten udgjør siden 21 aug.
1896 et protektorat delt i fem distrikter. Grænserne
blev reguleret mod fransk Guinea 1895, mod Liberia 1907.
Hovedstad Freetown (s. d.) ved S. L. forbjerget.

Sierra Madre (Moder- el. Hovedfjelde), betegnelse paa
fjeldkjeder i Mexico og Colorado i de Forenede stater. ’
Mest kjendt er navnet S. M. paa de fjeldkjeder, som
omslutter Mexico.

Sierra Morena, se Morena.

Sierra Nevada (d. s. s. sneet fjeld), Spanien,
Pyrenæerhalvøens høieste fjeldgruppe (3481 m.), hører til det
Andalusiske foldefjeld, som bestaar af gamle skifere. S. N.
som har en længde fra vest—øst af 80 km., falder
omtrent lige brat af mod nord og mod syd. I begge sider
skjærer dybe, smale dale, barrancos, ind. De høieste
toppe er kun snebare ud paa sommeren. Seet fra
Middelhavet tager S. N. sig pragtfuld ud med sine bratte, den
største del af aaret af sne glitrende tinder. De tidligere
ekeskoge er forsvundet, saa fjeldet danner en ren
stenørken. Først nede ved foden mødes rigt plantedække,
i nord Granadas Vega og i syd de maleriske dale i
Alpujarras (s. d.).

rechtigkeit f — @ injustice, iniquity
- (D injustice, iniquité f.
uretic ® urindrivende,
uretmæssig — ®
unrechtmässig - (el unlawful, illegal,
unjust - (?) illégitime, illégal; (ranet)
usurpé.

Urfehde (t) f, edeligt løfte, at
man ikke vil hevne sig for en lidt
fornærmelse eller straf.

Urfeind ® m, arvefiende,
urfidel ® overstadig, overgiven,
urform — ® Urtorm f — ©
original, primitive form - ® type
original, prototype m.

Urfriede (t) m, se Urfehde,
urge (e) drive frem; tilskynde;
følge i hælene; fremholde sterkt;
trænge sig frem.

urgence ® f, urgency @

presserende natur; uopsættelighed;
absolut nødvendighed; (e) ogs.
ihærdighed; indstændige bønner,
forestillinger.

urgent @ & (D uopsættelig;
paatrængende (nødvendig); (e) ogs.
ivrig, indstændig; tvingfnde,
urgewaltig ® saare mægtig.
Urgro&seltern ® pi,
olde-foræidte.

Urgrossmutter ® f,
oldemoder.

Urgrossvater ® m, oldefader.
Urhahn ® m, tiur.
Urheber ® m, ophavsmand,
uridderlig - ®
unriUerlich-@ un chivalrous - ® peu
chevaleresque, peu palant.

urigtig - © unrichtig, unrecht,
falsch, verkehrt, irrig - @ wrong.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 20:13:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free