Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siful Sifadda ... - Ordbøgerne: U - Urmutter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685
Sîful Sîfadda—Signaler
686
paa kloakrør; specielt flaske for mousserende drikke med
tappekran, hvoraf vædsken drives ud ved trykket af den
i vædsken opløste kulsyre.
Sîful Sifadda, se Wergeland.
Sigambrer, germansk folk ved Ruhr; gik senere op
i frankerne.
Sigbrit Vlllomsdatter, holl. enke af borgerlig siegt,
der med sin datter Dyveke tog bolig i Bergen, hvor den
senere Kristian II saa Dyveke og tog hende til
elskerinde. S. V. fulgte dem til Danmark, hvor hun fik en
betydelig indflydelse pia kongen, især efter Dyvekes død
1517; han gav hende ledelsen af told- og finansvæsenet
og lyttede til hendes adelsfiendtlige raad. S. V., der af
ydre var hæslig, synes at have været høit begavet og
kundskabsrig og maalbevidst at have arbeidet paa
kongemagtens øgelse paa adelens bekostning. Hun var derfor
yderst forhadt i aristokratiet og maatte ved kongens
flugt 1523 bringes ombord paa skibet i en kiste. Hun
levede siden i Nederlandene; antagelig død 1531.
Sigd, en krogbøiet kniv til høstning af græs og korn.
En egen form kaldes skjyru. S. bruges nu mest paa
smaa akre og i brat terræn, f. eks. paa Vestlandet og
i fjeldbygderne. Den er forløberen for Ijaaen og
meie-maskinen.
Sigdal, herred i Buskerud amt, n.v. for Drammen,
889.28 km.2 med 3631 indb. (1910, mod 3785 i 1900);
4.1 pr. km.^ Herredet, der svarer til S. og Eggedal sogne
af S. prestegjeld, er et skogdistrikt omfattende dalføret
mellem Krøderen i n.ø. og Numedal i s.v. 1 den
sydlige del ikke synderlig høie skogklædte aaser, i den
nordlige del (Eggedal) naar fjeldene i Høgevarde paa Norefjeld
i grænsen mod Krødsherred 1458 m. S.
gjennemstrøm-mes af Sigdalselven (^Simoa, s. d.), der danner flere
vande (Solevand, Soneren, s.d.). Af arealet opgives 44 98 km.^
at være aker og eng, 464.80 km.^skog, 19.89 km.^ferskvand;
resten er udmark, snaufjeld og myr. 1264 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; i 1901—07 nyopdyrkedes
der 403 maal. Vigtigste næringsveie er jordbrug og
skogdrift. Et meieri, mange sag- og møllebrug. To sparebanker :
Sigdal sparebank, oprettet 1843, Eggedal sparebank,
oprettet 1850. Antagen formue 1910 6598300 kr., indtægt
618 610 kr. Ved hovedvei staar herredet i forbindelse
med Aamot station paa Drammen—Randsfjordbanen.
Sigersted, sjællandsk landsby nær Ringsted, se
Hagbard.
Sigfrid, se Siegfried.
Siggen, 470 m. høit kegleformet fjeld paa
Bømmel-øen, straks n.v. for Finnaas kirke, Finnaas herred,
Søndre Bergenhus amt. S. rager betydelig op over sine
omgivelser og er et godt kjendingsmerke.
Sighvatr I>ôr3arson, se Sigvatr JorSarson.
Sigiilaria, segltræ, kraakefodlignende, træagtige
planter, som levede i stenkul- og perm-tiden. Bladene var
stillet i krans eller skrue og efterlod paa stammens
overflade regelmæssige, ofte sekskantede blad-ar, hvilket
bevirker, at stammen ser ud, som om den er besat med
indtryk af et signet. Disse kraakefodtrær havde i
modsætning til sine nulevende slegtninge sekundær
tykkelses-vekst. Blomsterne havde kongleform.
Sigismund (Sigmund) (1368—1437), t.-rom. keiser,
konge af Ungarn, søn af Karl IV, fik 1378 Brandenburg
Urmutter—urostifter
Og blev ved sit egteskab med Ludvig den stores datter
Ungarns konge 1387. 1411 valgtes han til keiser,
fremkaldte 1414 Konstanz-koncilet, som dog ikke fik store
resultater. Med Böhmen, hvor han blev konge 1419,
havde han store besværligheder paa grund af
Husiter-kampen. 1433 kronedes han i Rom. S., der var den
sidste keiser af det luxemburgske hus, var ikke udygtig,
men manglede fasthed.
Sigismund, konger af Polen. 1. S. I den gamle
(1466—1548), konge af Polen 1506—48, søn af Kasimir IV,
førte krige med Rusland og Brandenburg og maatte
kjæmpe med flere oprør. 1525 maatte han give Albrecht
af Preussen Øst-Preussen som verdsligt len. Indadtil
søgte han forgjæves at øge kongemagten; han gjorde
meget for landets økonomiske trivsel. — 2. S. 11
August (1520—72), konge af Polen 1548—72, søn af foreg.,
regjerede allerede fra 1544 i Litauen; vandt 1561
Livland og fik 1569 gjennemført Lublin-unionen mellem
rigets forskjellige dele. Under ham trængte
reformationen ind i landet, men blev haardt bekjæmpet af S.
Var den sidste Jagellon. — 3. S. 111 Vasa (1566-1632),
konge af Polen 1587—1632, af Sverige 1592—99; søn af
Johan III af Sverige i egteskab med Katharina
Jagello-nica, søster af foreg. Han blev tildels mod faderens
ønske opdraget i den katolske tro og blev som konge
baade i Polen og Sverige en bitter fiende af
reformationen, ligesom hans hele politik var præget af hans
kirkelige synspunkter. Han var i Sverige 1593—94, men
lod siden Karl af Södermanland styre, til et brud
ind-traadte. S. kom til Sverige, men blev slaaet ved
Stånge-bro 1598 og afsat 1599. I den følgende krig med Sverige
mistede Polen 1629 Livland.
Sigmaringen, Tyskland. 1. Preussisk reg jeringsdistrikt,
seHohenzollern. — 2. Regjeringsdistriktets
hovedstad, ved Donau og jernbanen Ulm—Tuttiingen; 4600
indb. Fyrsten af Hohenzollerns residens. Bryggeri og
maltfabrik. I nærheden jagtslottet Josephslust.
Sigmund Brestessøn tilhørte en anseet æt paa
Færøerne, blev tidlig faderløs og opfostredes i Norge af en
fredløs mand (i Foldalen?). Som voksen blev han
hirdmand hos Haakon jarl, ved hvis hjælp han underlagde
sig Færøerne som skatskyldig under jarlen. S. B., som skal
have deltaget i slaget ved Hjørungavaag, gik siden i Olav
Trygvessøns tjeneste og lod sig døbe. Han byggede en
kirke paa øerne og vilde tvinge færøingerne til at blive
kristne, men mødte modstand og blev siden dræbt af
sin frænde Trond i Gata (1002).
Signac [sindk], Paul (1863—), fr. maler. S., der
tilhører den retning inden fransk malerkunst, der dels
betegnes som pointillisme, dels som neoimpressionisme,
formaar ved sin sikre anvendelse af ubrudte farver at
give sine billeder en overordentlig lyskraft og ofte sterkt
dekorativt præg. Af hans arbeider kan eksempelvis
nævnes «Indløbet til Konstantinopel».
Signalement [-maij], beskrivelse af en persons ydre
med angivelse af saadanne kjendemerker, som kan tjene
til at fa’»tslaa en persons identitet. At optage en saadan
beskrivelse kaldes at signalisere en person. (Jfr.
Bertillon og Daktyloskopi.)
Signaler. 1. S. ved jernbaner omfatter i det
hovedsagelige følgende forskjellige slags: a. De ved linjen an-
Urmutter ft) f, stammoder,
urne - (t) Urne f — @ urn —
(D urne f.
urn-mat @ brikke under
té-maskine.
uro - ® Unruhe f - (e)
disturbance, disquiet(ude), unrest; (i
sindet) uneasiness, anxietv alarm —
(f) a^ntation f; trouûle m; (sinds-
uro) inquiétude f; (bekymringer)
soucis m pl.
urocele (e) urinblærebrok.
uroe - ® beunruhigen — @
disquiet, disturb - (F) inquiéter,
troubler.
urogenital @ urin-, kjøns-.
urokkelig — ®
unerschütterlich, unentwegt — (e) firm,
immovable, unshaken ; determined —
— ©inébranlable; imperturbable;
inflexible, ferme.
urokket — ® unerschüttert,
unbewegt, unentwegt - (e)
unshaken — ® non ébranlé; entier,
intact.
urokse — ® Auer-, Urochs m
— (^ urus — (f) aurochs, ure m.
uroiig — ® unruhig — (e)
turbulent; restless, uneasy, anxious;
(veir) stormy, rough, boisterous;
(søvn, drømme) troubled — ®
agité; (hav) houleux; (forvirret)
troublé; (i sindet) inquiet,
urolighed se uro.
uroscopy^undersøgelse af urin.
urostifter - ® Unruhstifter,
Störenfried m — (e) quarreller;
rioter - (f) perturbateur m (de la
paix, de l’ordre public).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
