Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurðsson ... - Ordbøgerne: U - usammensat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
693
SîgurSsson—Sikher
694
til diakon. Efter et stormfuldt og eventyrligt
ungdomsliv og vidtløftige reiser, deriblandt til det Hellige land,
kom han i 1135 tilbage til Norge, hvor han paastod at
være uegte søn af Magnus Barfod og krævede, at Harald
Gille skulde anerkjende ham som sin broder. Da dette
negtedes og kongens mænd stræbte ham efter livet, lod
han Harald overfalde og dræbe i Bergen 1136. For at
skaffe sig tilhængere tog han derefter Magnus Blinde ud af
Nidarholms kloster og kjæmpede i hans navn mod Harald
Gilles umyndige sønner, indtil Magnus faldt og han selv
fangedes i sjøslaget ved Holmengraa (udenfor Strømstad)
12 nov. 1139. Sigurd blev samme dag henrettet efter
store pinsler, som han bar som en helt.
Sigurdsson, Jon (1811—79), isl. historiker og
politiken, student 1829; reiste 1833 til Kbh. og studerede
sprog; blev stipendiat ved den Arnamagnæanske
samling. Var altingsmand fra 1845 til sin død og blev snart
ogsaa tingets formand; 1848—49 kongevalgt medlem af
den grundlovgivende rigsforsamling; 1847—49 arkivar
ved den islandske afdeling af det historisk-arkæologiske
arkiv; fra 1848 sekretær ved den arnamagnæanske
kommission ; 1847—65 arkivar og bibliotekar i det Kgl.
nordiske oldskriftselskab. Da den islandske
nationalforsamling 1851 traadte sammen, blev S. ganske naturlig
dens leder, og det var S. som udarbeidede det islandske
forfatningsforslag, der blev anledningen til forsamlingens
opløsning. Indtil sin død var S. islændingernes selvskrevne
fører, om han end til tider havde meget at kjæmpe med
af politisk uforstand og umodenhed hos sine landsmænd.
Sit syn paa Islands rettigheder i politisk henseende
fremsatte han 1855 i «Om Islands statsretlige forhold» (ogsaa
paa islandsk). S.s ideal var en særlig forfatning for
Island med en jarl (udnævnt af kongen), der dannede en
regjering i landet selv med ansvar overfor Altinget. Som
videnskabsmand var S. meget virksom, og ingen har
været saa godt inde i Islands historie som han. S.
udgav sagaer og andre oldskrifter, islandske folkeviser (med
Sv. Grundtvig), første del af det islandske diplomatarium
(Fornbjefasafn), lovsamling for Island (med Oddg.
Stephensen), og skrev en vigtig afhandling om lovsigemænd og
lovmænd paa Island. Endelig skrev S. flere afhandlinger
om islandsk næringsliv. 1875 bevilgede Altinget ham en
hædersløn paa 3200 kr.aarlig. Ved sin død efterlod S. Island
alle sine eiendele, for hvilke der oprettedes et legat,
bærende hans navn. I hundredaaret for S.s fødsel
afsløredes der i Reykjavik en statue af ham, modelleret
af Einar Jonsson, og det Islandske litterære selskab
udgav hans breve. [Litt.: «Skfrnir» 1911.]
Sigurd Syr (d. e. svin), konge paa Ringerike,
sønnesøns søn af Harald Haarfagre, blev gjennem sit egteskab
med Aasta fader til Harald Haardraade og saaledes
stamfader til den senere norske kongeæt.
Sigurjonsson, Johann (1880~), isl. forfatter. S.
er bosat i Kbh. og har forfattet sine stykker først paa
dansk. 1905 udkom «Dr. Rung» ; 1908 «Böndinn â Hrauni»
(1912 paa dansk «Gaarden Hraun») og 1911 «Bjærg-Eyvind
og hans hustru» (1912 paa islandsk «Fjalla Eyvinder»).
De to sidste er opført i Reykjavik, og det sidste tillige
paa Dagmarteatret i Kbh., hvor det vakte ikke ringe
opsigt. S. har ogsaa paa islandsk skrevet smukke digte
i blade og tidsskrifter.
usammensat—use
Sigvalde jarl, høvding for jomsvikingerne, var ikke
tapper, men listig og forslagen, flygtede med skam fra
slaget i Hjørungavaag, hvor mange af jomsvikingernes
høvdinger fandt heltedøden. S. opnaaede ved list at faa
Svein Tjugeskjeg til at anerkjende jomsvikingernes og
Vendlands uafhængighed. Sin svigefuldhed viste han
ikke mindst, da han lokkede Olav Trygvessøn til slaget
ved Svolder.
Sigvatr î>ôrÔarson (ca. 995—1045), n.-isl. skald. Var
Olav den helliges fortrolige ven og udførte som hans
stallare flere vanskelige hverv. Ogsaa til kong Magnus den
gode traadte han i et nært forhold, og da denne viste sin
store strenghed mod sin faders modstandere, advarede
han ham i sin fortrolige «Bersçglisvisur». S foretog flere
reiser, bl. a. til England og Frankrige og i aarene 1029
—30 en pilgrimsreise til Rom. Foruden «Bers^)glisvisur»
har han digtet kvad om Erling Skjalgssøn, Olav den
hellige. Knut den mægtige samt en række interessante
reisevers, hvoraf «Østerfærdsversene» (fra 1018—19) er
de mest bekjendte. S. var en ypperlig skald og et
ud-merket menneske, trofast, frimodig, handlekraftig og
taktfuld.
Sîgyn, Lokes hustru, som letter hans kvaler ved at
opsamle i en skaal de giftdraaber, som drypper ned paa
ham fra slangen over hans hoved.
Sihl, Schweiz, vestligt tilløb til Limmat, kommer fra
Drusberg (2300 m., ved Mythen), løber parallelt med
Zûrichersjoen, benyttes i industrielle øiemed (Langnau,
Adliswil), og munder ved Zurich, 70 km. lang.
Siikajoki, Finland, 160 km. lang fiskerig elv i
Uleå-borg Ian, kommer fra Uleå Ti ask.
Sijmons [sai’mdns], Barend (1853—), holl.
sprogforsker. Han har u ^givet den ældre edda (tildels
sammen med H. Gering) 1888—1906; desuden undersøgelser
om Kudrun, Volsungerne, Helge o. s. v. Skrev i Pauls
«Grundriss» om heltesagnene.
Sik (coregonus), siegt og art af laksefamilien; adskiller
sig fra laks, ørret og røie navnlig ved meget svagere
tandbesætning og større skjæl. Fra den nærstaaende harrslegt
skiller s. sig i det ydre navnlig ved kortere og uplettet
rygfinne samt omtrent retafskaaret, ikke sterkt afrundet
analfinne. Sikslegten er udbredt saavel i den gamle som
i den nye verden, navnlig i de nordlige dele, og er
differentieret i mange forskjellige former, hvis rette
artsbe-grænsning er meget omtvistet. Hos os tæller siegten kun
to helt udprægede arter, nemlig 1. s. (c. lavaretus) (se pi.
Fisk I), som optræder i flere noget forskjellige former,
der tildels opfattes som selvstændige arter, og 2.
lakesilden (c.albula) (s. d ). S. forekommer i mange
ind-sjøer paa Østlandet og Sørlandet vestover til Jæderen;
ligesaa er den udbredt i Finmarkens indre dele, men
mangler iøvrigt saa godt som ganske nordenfor
Trond-hjemsfjorden. I senere tid er den i det søndenfjeldske
indført i mange vande, hvor den før manglede, idet den
er velsmagende og forholdsvis uskadelig for anden fisk.
Enkelte steder forekommer s. ogsaa regelmæssig i
brakvand. Veier sjelden over 2 kg., men kan undtagelsesvis
naa op til det to à tredobbelte. Den fiskes især i
gyde-tiden om høsten og begyndelsen af vinteren.
Sikher (indisk sikh, discipel) kaldes et
religionssamfund i Pendsjab (Punjab, s. d.) med ca. 2 mill. bekjen-
cohérent, décousu, discontinu ; sans
suite, sans liaison.
usammensat — (g
unzusammengesetzt, nicht zusammengesetzt,
einfach - (e) uncompounded, simple
— (D non composé; simple.
usance (e) & ® f, vedtagen
løbetid.
usand — (t) unwahr, falsch —
untrue, false ~ ® qui n’est pas
vrai; faux; mensonger; (opdigtet)
controuvé.
usandfærdig — ®
unwahrhaftig, lûgentiaft — @ not veracious
— ® qui n’est pas véridique, qui
n’est pas franc; (løgnagtig)
mensonger, (om person) menteur.
usandfærdighed - ® Un
Wahrhaftigkeit, Lügenhaftigkeit f
— (g untruth - ® manque (m) de
véracité, de vérité.
usandhed - (t) Unwahrheit f
- (e) untruth, falsehood, falsity
-(D (falskhed- fausseté f; (løgn)
mensonge m • (opdigtelse) fiction f.
usandsynlig — (t)
unwahrschein ich — (e) improbable,
unlikely — (f) inv^raisemblable.
usandsynlighed — (î) Un-
wahrscheinlichkeit f — (e)
improbability, unlikelihood - ®
invraisemblance f.
usanselig — ® unsinnlich,
nicht sinnlich, körperlos -
incorporeal, immaterial — ®
immatériel ; non sensuel.
usbergo (e) (hel) ringbrynje,
use (è) brug; øvelse; behov;
nytte; sedvane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
