Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurðsson ... - Ordbøgerne: U - usammensat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
use—usigelig
695
Sikiang-Sild
696
dere. Sektens stifter, Nänak, blev født 1469. Dens lære,
som indeholdes i det hellige skrift «Adi Granthi, er
temmelig broget og af forskjellig, overveiende indisk,
herkomst. Maalet er befrielse fra sjælevandringen, opløsning
af den individuelle eksistens; dette maal (nirban,
nirvana. jfr. Buddha) naaes gjennem fuldstændig opgaaen
i guddommen, Hari Govind, der snart opfattes som en
selvbevidst personlighed, snart panteistisk eller abstrakt
som den absolute væren. Dog vil s. ikke vide noget af
munkeliv eller askese. Blandt deres høvdinger eller
guru’er, hvem de viste den høieste ærefrygt og lydighed,
har navnlig udmerket sig den femte, Arjun (1581—1616),
under hvem s. først naaede politisk betydning og kom i
konflikt med muhammedanerne, en kamp, som
kulminerede under den tiende og sidste guru Govind Singh
(s. d.). I den følgende tid holdt s. paa at falde fra
hverandre under indbyrdes stridigheder; men det lykkedes
Ranjit-Singh (1780—1839) paany at forene dem og i
Lahore grunde et rige, som det først efter to krige
lykkedes englænderne at overvinde (1849).
Sikiang (Vestelv), Syd-Kinas største elv, dannes i prov.
Kvi^angsi af Hunkiang og Jykiang og danner sammen
med Pekiang og Tungkiang ved Kanton et fælles delta.
Den egentlige S. munder ud ved Macao, medens det
øvrige vand rinder ud i Perleelven eller Kantonelven.
Den er seilbar til Wutsju.
Sikkativ, tørringsmidler for maleroljer. De kan være
flydende, som oftest kogt linolje tilsat blyoksyd eller
mangansalte, eller tørre og faste og da gjerne blyoksyd
eller manganborat. De bevirker en hurtigere oksydation
og derved størkning af et malingsoverdrag.
Terpentin-olje benyttes ogsaa som saadant «tørringsstof».
Sikkerhedsakten (Forenings- og s.), den akt, som
Gustaf III af Sverige drev igjennem paa rigsdagen 1789
trods adelens modstand, og som gav ham næsten
enevældig magt. Stænderne beholdt vel del i lovgivningen,
men mistede initiativet, og beskatningsretten omtales i
meget svævende, uklare udtryk. Den udøvende magt
lagdes helt i kongens haand, han blev herre over krig
og fred, og rigsraadet stilledes i sterkt
afhængighedsforhold til ham. S. stod i kraft indtil revolutionen 1809.
Sikkerhedslatnpe, se Davy’s lampe.
Sikkerhedsstillelse. I civilretslige forhold kan efter
n. ret s. for en forpligtelse ske i forskjellige former, f. eks.
gjennem pant, deponering af værdigjenstande eller forløfte.
Navnlig er det almindeligt, at der af offentlige
kassebe-tjente kræves s., som nu ofte sker i form af forsikring i
et garantiselskab. I straffesager kan fængsling i visse
tilfælde afvendes gjennem s, ved deponering af penge
eller værdipapirer, pantsættelse eller forløfte. Ligesom
det er retten, som afgjør, hvorvidt s. ansees betryggende,
har ogsaa denne at afgjøre, hvorvidt sikkerhedssummen
forbrydes.naar sigtede misligholder sin forpligtelse
(straffe-procesl.s § 245 ff.).
Sikkerhedstjeneste, se Sikringstj eneste.
Sikkerhedsventil, se Dampkjedel.
Sikkilsdalen, dalføre i den østlige del af Jotunheimen,
mellem Sjoas dalføre og Heimdalen. I den øvre dtl af
dalen Sikkilsdalsvandet med afløb til Vinstra.
Omtrent midt i dalen Sikkilsdalssæteren med
turistkvarter. Til S. kjørevei fra Vinstra station ved Gudbrands-
dalsbanen. S. begrænses i nord af Sikkilsdalshø
ca. 1800 m., og i syd af Heimdalshø. I S. havnegang for
heste (statens).
Sikkim, vasalstat i britisk Indien, i Himalaja, mellem
Tibet, Nepal og Bengalen; 7500 km.^ med 87 920 indb.
(1911). S. er et vildt fjeldland med tropisk vegetation;
i dalene dyrkes ris, mais, hvede, byg, bomuld, oranger.
Hovedelven er Tista, hovedstaden Tamlong(1636 m. o. h.).
Indbyggerne er lept^ja og bhot. Siden 1889 staar S.
under engelsk overhøihed.
Siklebekken, springdans fra Telemarken, alm,
aner-kjendt som en af de indholdsrigeste og vakreste af de
norske slaatter. Efter traditionen digtet af M3llarguten,
ihvertfald omkomponeret og beriget af ham. [Litt.: Berge,
«Myllarguten» (1908).]
Sikringstjenesten i felt ved en militærafdeling
udføres gjerne ved mindre sikring-patruljer, der fremskydes
for i tide at varsle fiendtlig fremrykning. Under angreb
fremsendes ofte i uoversigtligt lænde foran hele fronten
og ud til siderne en tynd sikringslinje^ ikke sjelden kaldt
sikrings-«slør».
Si’kyon, dorisk stad i Peloponnesos, nord for Korinth,
hovedsædet for det antike broncestøberi og maleri.
Sïl, se Tobis.
Silage [silåsd], se Ensilage.
Siland (el. alm. fiskand), se Fiskandslegten.
Silas (Silvanus), rom. borger (Ap. gj. 16, 17), der paa
flere af apostelen Paulus’ reiser var hans Ifdsager og
deltog i evangeliets forkyndelse (Ap. gj. 15, 22; 17, 4; 18,
5; 2 Kor. 1, 19; 1 Tess. 1, 1; 1 Pet. 5, 12).
Silben, se Næsen.
Silbergroschen, se Groschen.
Sild (Sylt), 0 ved Sønderjyllands vestkyst, preus.
provins Schleswig-Holstein, udfor Højer, 12—22 km. fra
fastlandet. Geologisk meget interessant: store tertiære
dannelser med sterkt fremtrædende lagdeling og talrige
forsteninger. Tidligere flere kirker og byer, der er
ødelagt af havet og sandet. Nu 4500 indb., frisere med
dansk tilblanding. Bane tvers over øen fra
landingsstedet Munkmarsk til det mondæne badested Vesterland
(2292 indb.), med 25000 badegjester aarlig, udelukkende
tyskere.
Sild (clupeidæ), familie tilhørende de fysostome fiske
(fiske med luftgang fra svømmeblæren). S. er langstrakte,
fra siden sammentrængte fiske, som i almindelighed har
store sølvglinsende skjæl. De har en rygfinne, sterkt
kløftet halefinne, relativt store øine og en stor, bred
overkjæve. Der er 18 slegter med over 160 arter, der
findes fordelt paa de forskjellige verdenshave. I
europæiske farvande lever foruden ansjosen, brislingen
og pilcharden el. sardinen (s. d. art.) ogsaa de
store stamsild el. maifisken (clupea alosa og finta).
Disse 1 gner meget andre s. i formen, men bliver optil
60—70 cm. lange. De er sjeldne i Norge, men
forekommer talrigere i det vestlige Europa og i Middelhavet. De
lever sin meste tid i havet, men gaar om vaaren op i de
store elve for at gyde. Den vigtigste art er dog silden
(clupea harengus) (se pi. Fisk 1), som er udbredt langs
kysterne at det nordlige Atlanterhav, i Norskehavet,
Nordsjøen og Østersjøen. I arktiske farvande, saasom ved
Grønland, i Barentshavet og i Hvidehavet, forekommer den
use user de (f) bruge; (e)
ogs. behandle; pleie (at gjøre ngt);
® ogs. (uden de- slide (ud, paa);
(flg.) svække ødelægge; slibe
tyndere. en u.® optræue, bæresigad.
used (e) (to) vant til, med.
usedelig — ® unsittlich,
unzüchtig — (ë) immoral, licentious
— @ impudique,
usedelighed ® Unsittlichkeit f
— @ immorality, licentiousness —
® immoralité, impudicite f.
usedvanlig se ualmindelig,
useful (e) brugbar; nyttig,
u sefu ln es S(e) brugbarhed nytte,
useilbar — ® nicht schiffbar,
unschlffoar — @ innavigab e —
(?) non, qui n’est pas navigable.
useless (S) ubruge’ig; unyttig;
til ingen nytte, forgjæves.
uselessness @ ubrugelighed;
unytte.
uselskabelig - (D ungesellig
- (e) unsociable — ® insociable;
sauvage.
uselvstændig — (t)
unselbständig — (ê) dependent,
subordinate; ’karakter) pliant, yielding
-® qui dépend trop des autres;
incapable d’agir par lui-même;
laible; peu original,
uselvstændighed — ® Un-
selbständigüeit f - @ depend^ncy:
pliancy — ® manque (m)
d’indépendance, d’originalité; faiblesse.
usher @ dørvogter; marskalk;
hjælpelærer.
usigelig — (î) unsäglich,
unsagbar, unaussprechlich — @ un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
