- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
701-702

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silkeborg ... - Ordbøgerne: U - usmag ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

701

Silkeborg—Silo

702

usmag—ustadighed

ca. 400 eg, som opbevares i et rum, hvor temperaturen
holdes paa ca. 18° G., og hvoraf efter otte dage de smaa
silkeorme kryber ud. De fores med morbærblade, hvoraf
der for hvert tusen orme trænges ca. 20 kg. Ormene
kryber omkring paa gitterplader, hvorpaa bladene
udbredes, og som er anordnet over hinanden i et stativ.
Efter ca. 32 dage, hvorunder temperaturen i rummet
øges til ca. 27° G., paabegynder ormen kakondannelsen,
som tilendebringes i løbet af et par dage. Efter otte
dage dræbes pupperne i de fleste kokoner, forat disse
ikke skal gjennembrydes.

Silkeborg, Danmark, kjøbstad (fra 1900) i Aarhus
amt, Jylland, ved Gudenaas udløb i Silkeborg Lang sø
og ved Skanderborg—Skjernbanen ; 8792 indb. (1911).
S. skylder sin opkomst brødrene Drev^sens anlæg af en
papirfabrik her 1845. S. har ogsaa indtægt af en
betydelig reisetrafik, som søger til sjøerne og Himmelbjerget.

Silkefibroïn, et albuminoid (s. d.), som sammen med
silkelim (s. d.) udgjør hovedbestanddelen af raasilke. Det
har det bøieste tyrosinindhold af alle hidtil kjendte
egge-hvidestoffe. Lignende stoffe findes i hvepsens «kokoner»
og i edderkopspind.

Silkefløiel, se FløieL

Silkelim, sericin, et albuminoid (s. d.), der som et
hylle omgiver fibroinet i raasilken. Det fremstilles af
raasilke ved at behandle den med fortyndet saltsyre og
koge med vand. De vandige opløsninger stivner som
en anden limopløsning, naar de indeholder over 0.4 pet.
glucin, Byssus fra blaaskjæl og andre muslinger
indeholder nærstaaende stoffe.

Silkeorm, se Silke, Silkeavl og Silkespinder.

Siikespinder eL silkesommerfugl. Den egte
s. (bombyx el. sericaria mori), hvis larve er den alm.
bekjendte «silkeorm», som lever paa morbærtræets blade

og paa grund af
sin sterkt udviklede
spindeevne benyttes
til silkeavl (s. d. og
Silke), hører opr.
hjemme i Kina. Den
er hvid med blege
gulbrune striberover
vingerne, og larven
er ligeledes hvidagtig
med graalige
tegninger. Foruden denne
benyttes i de
forskjellige verdensdele
til silkeavl tildels
ogsaa en del andre
spinderarter, saasom
ailanthus- spinderen
(attacus Cynthia),den
kinesiske og den
japanske
ekesilke-spinder (a.pernyi og
yama-mai),
atlasspinderen (a. atlas)
fra Indien og Kina,
samt flere
amerikanske arter (telea poly-

Silkespinder paa en morbærgren.
M han ; W eglæggende hun ; R larve ; K kokon ;
P puppe i en aabnet kokon.

usmag — ® unangenehmer
Geschmack m — @ disagreeable
taste — ® mauvais goût m.

usmagelig — (t)
unschmack-haft, geschmacklos, fade — @
insipid, tasteless — ® sans goût,
sans saveur; (fig.) fade, insipide.

usminket — ©ungeschminkt;
(fig.) Ggs. nackt, aufrichtig - ©
unpainted; (fig.) unvarnished —

(?) sans fard; (fig.) ogs. sincère,
vrai, pur.

usolid — ® unsolide,
unzuverlässig, unsicher - @ unsafe,
unsound — ® peu solide, peu sûr.

uspiselig — ® ungeniessbar —
©uneatable, inedible - (g
immangeable. qu’on ne peut pasmanger.

ussel — ® elend, erbärmlich
— @ poor, wretched, miserat)le,

phemus, platysamia cecropia, actias luna m. fl.). Ingen
af disse kan dog maale sig med morbærtræets s., hvad
silkens godhed og finhed angaar, og det er derfor denne
sidste, som uden sammenligning har den største
betydning.

Siller, en slags heksametriske spottedigte hos de gamle
grækere; først anvendt af Xenofanes, senere af Timon.

Sillery [silrVJ, Frankrige, landsby i departementet
Marne, ved jernbanen Châlons—Reims, ved Vesle ovenfor
Reims, 600 indb. Gammel kirke. Berømt vintilvirkning
(champagne).

Sillimani^t, rombisk krystalliserende mineral, som i
kemisk henseende bestaar af aluminiumsilikat (Al^SiOg).
S. har samme kemiske indhold som cyanit og andalusit,
men anden krystalform. S. danner farveløse, graa eller
brunlige aggregater og er af haardhed omtrent som kvarts.
Mineralet forekommer temmelig alm. i krystallinske
skifere. I Bamle findes en egen varietet, som har faaet
navnet bamlit.

Sillon [silo], se Kristelig socialisme.

Silo, stad i Efraim, nord for Bethel; var paa Josvas
tid og i dommertiden Israels religiøse centrum, sæde for
Pagtens ark (Jos. 18, 9; Dom. 18, 31; 1 Sam. 1, 3).

Silo, lagerbygning ved kai for opbevaring, sortering
og ekspedition af massegods saasom korn, kul, salt etc.
Bygningen, som er
inddelt i lodrette celler af
cirkulært, polygonalt
eller rektangulært
tversnit, bygges enten af
teglsten med cellevægge
af træ eller helt af
jernbeton. S, er forsynet
med mekaniske
losse-og transportindretninger, saaledes at
massegodset fra skibsrum
kan tilføres cellerne
ovenfra og efter behov
tages ud gjennem
ventiler i cellernes bund
(som er tragtformet),
enten direkte i
jernbane- og lastevogn
eller ved et system af
transportbaand,
elevatorer, nedfaldsrør
etc.-bringes over i andet
skib eller anden celle.
S. er gjerne forsynet
med automatiske
indretninger til rensning,
veining eller maaling
af godset, idet det
tages ind eller ud, eller
til harpning, knusning og sigtning, som ved kul- og
kokssiloer. Af losse- og transportindretninger anvendes
en række forskjellige systemer, alt efter varens art eller
anlæggets størrelse. Kornsiloer findes her i landet bl. a.
ved Vaksdal møller og Kra. havn (af jernbeton; rummer
10 000 tons; under opførelse 1912).

Skematisk Iversnit af Kra. havnesilo.

A. Tilførselsaabninger.

B. Udtagsaabninger til alm. vogne.

C. Do. U1 automatisk vegt og automobiler.

D. Do. til jernbanevogne.

E. Cijennemkjørsel.

(Arkitekt Bredo Berntsen.)

paltry, pitif^ul — (?) misérable,
pitoyable, piètre, pauvre, chétif,
mesquin, méchant; triste
(consolation); (lav) bas, vil.

usseldom, -hed — ® Elend n,
Erbärmlichkeit, Niederträchtigkeit f
— (e) misery, wretchedness,
paltriness — ® misère f; état (m)
misérable, de misère; mesquinerie;
bassesse f.

ustadig — ® unbeständig,
unstet, wankelmütig, veränderlich ;
(lys) unsicher - (e) unsteady, un
stable, unsetUed, changeable,
inconstant, wavering, variable - ®
inconstant, variable, changeant;
(af karakter) ogs. versatile; (flygtig)
volage.

ustadighed - ® Unbestand m,
Unbeständigkeit f — @ instability,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free