Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silkeborg ... - Ordbøgerne: U - usmag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ustand—usual
703
Siloah-indskHften—Silvretta
704
Siloah-indskriften (Shiloach-) blev i juni 1880
opdaget i fjeldvæggen af en tunnel, sora israeliterne
rimeligvis under kong Hizkijja (ca. 720 — 692 f. Kr.) har boret
tvers igjennem Sion-klippen i Jerusalem for at lede
vandet fra Gichon (nu «Maria kilden») i Kidrondalen til
et bassin indenfor bymuren, ved det sydøstlige hjørne
af den gamle by (terrænet ligger syd for den nuværende
bymur, jfr. Jerusalem) Indskriften er øiensynlig
ikke af officiel karakter; arbeiderne har hugget den ind
efter eget initiativ, i glæden over storverkets lykkelige
fuldførelse, hvorom den beretter. Stenstykket med
indskriften blev 1890 hugget ud og transporteret til det
keiserlige museum i Konstantinopel. [Litt.: Schencke,
«Hvad jorden gjemte» (Kra. 1911).]
Silpha, se Aadselgraver.
Silürformatiönen er den næst ældste af de
palæo-zoiske formationer. Palæontologisk ud merker s. sig ved
en rig opblomstring af en stor række dyregrupper, som
ikke eller næsten ikke forekom i den foregaaende
formation, kambrium. Foruden en videre overordentlig rig
udvikling af trilobiter og brachiopoder, som er de eneste
grupper, der i den kambriske tid optræder helt
almindelig, finder vi i siluren en overmaade fyldig optræden
af koraller, sjøliljer, graptoliter, bryzoer, cephalopoder
(blandt hvilke særlig ortocererne optræder i mængde),
kjæmpekrebs (eurypterider), muslingkrebs, snegle,
muslinger samt desuden de første hvirveldyr, repræsenteret
hovedsagelig ved de eiendommelige panserfiske. Desuden
findes her de ældste typiske landplanter, karkryptogamer.
S. er nu kjendt fra en overmaade stor mængde omraader
fra alle verdensdele, men er hidtil fortrinsvis studeret i
Europa, særlig Nord-Europa og Böhmen, samt
Nordamerika. Bergarterne er mest lerskifere, hvoraf for denne
formation de mørke graptolitskifere er særlig
karakteristiske, samt kalksten eller dolomiter, opbygget af mere
eller mindre omkrystalliserede skalrtster af ortocerer,
trilobiter, brachiopoder eller af masseophobninger af
koraller, bryozoer og sjøliljer. Ogsaa kvartsiter og
sandstene forekommer. S. inddeles i hovedafdelingerne
under-og oversilur. Særlig i England og Amerika benyttes
navnet silar ofte kun om oversiluren, medens
under-siluren betegnes ordovicium. Man kan ogsaa efter svensk
mønster se den oversiluriske periode kaldt Gjtlands-tiden.
1 Skandinavien udgiør siluren en meget stor del af den
faste fjeldgrund og er saavel i Norge som i Sverige tem
melig indgaaende studeret. I Norge findes den siluriske
lagrække i normal, uomvandlet skikkelse udelukkende
inden Kristianiafeltets (s. d.) grænser, fordelt paa en
række omraader. Af saadanne kan nævnes trakten
Langesund—Skiensdalen, øerne ved Holmestrand,
Eker—Dram-mensdalen, trakten vest- og sydvest for Ringerike,
Hadeland og Mjøstrakterne. Bergarterne er mest graalige
ler-skifere med knolder eller tynde lag af kalk samt urene,
skiferblandede, sjelden mere kompakte kalklag. Ellers
findes ogsaa kalksandstene, konglomerater og i en mægtig
lagrække øverst graa eller røde sandstene, som før, da
fossilen ikke var fundet, antoges at være af devonisk
alder. Siluren, hvis samlede lagtykkelse dreier sig om
ca. 1500 m., er sammen med kambrium fra gammel tid
opdelt i en række etager og omfatter etagerne 3—10,
hvoraf 3—5 repræsenterer undersilur, 6—10 oversilur.
Af fossiler optræder i Kristianiafeltets undersilur hyppigst
trilobiter, graptoliter og ortocerer, i oversiluren koraller
og brachiopoder. I den øverste sandstensafdeling er der
de sidste aar (paa Ringerike) fundet en interessant fauna
af panserfiske og kjæmpekrebs. Graptoliterne findes
væsentlig i mørke skifere, de andre former almindeligst
og bedst opbevaret i kalklag. Ofte er disse opbygget af
kalksubstans tilhørende en enkelt dyregruppes skaller
eller skeletdele. Fra undersiluren har vi saaledes en
ortocerkalk, fra oversiluren talrige koralkalke o. s. v. S.
forekommer i Norge ogsaa i overordentlig stor
udstrækning udenfor Kristianiafeitet, men her paa grund af
fjeld-kjedefoldning i sterkt omvandlet (regionalmetamorfoseret)
tilstand. De hyppigste bergarter er her fylliter og
glimmerski fere. Kun enkelte steder i det store omvandlede silurstrøg,
som strækker sig helt fra Stavangerkanten mod n.ø. over
det trondhjemske og opigjennem det nordlige Norge, er
det lykkes at fremfinde fossiler, som godtgjør, at det
er siluriske bergarter, man har for sig. Bestembare
fossiler er fundet i det trondhjemske, i Gausdal, i
Bergenstrakten o. a. st. I Sverige kjendes uomvandlet
fossilførende silur fra en række omraader i Syd- og
Mellem-Sverige; regionalomvandlet i det nordlige af landet langs
den norske grænse. Udviklingen af siluren baade med
hensyn til de optrædende fossiler og bergirter viser stor
overensstemmelse i Norge og Sverige. Et tredje
nærliggende og betydelig omraade af samme type har vi i
Vest Rusland, paa sydsiden af den Finske bugt.
Silürus, se Malle.
Si’lva, Antonio José da, kaldt O Judeo (1705
—39), portug. forfatter, søn af en døbt jøde, mistænktes
af inkvisitionen for jødiske sympatier, blev fæng Jet,
halshugget og brændt i en autodalé. S. har skrevet
humoristiske ^yngestykker, som parodierer den gamle mytologi
og de klassiske fabler, og tillige giver træk af samtidens
liv i hans fædreland.
Silva, José da, se M en des Leal, J. da S.
Silvänus, gammel romersk naturguddom, beskytter
af landbruget og særlig af skogen, ligesom han ogsaa
vernede haverne. Senere identificeredes han med
grækernes Pan; i det hele er han velsindet mod
menneskene. Han fremstilles af og til i kunsten, i lighed med
Silenos. Ofrene til ham var dele af afgrøden.
Silverius. pave 536—37, blev afsat af Belisarius og
forvi>t til øen Palmaria.
Silves, Portugal, havneby i provinsen Algarve, ved
Rio de S., 10 km. op fra havet, 10000 indb.
Korkfabrikation.
Silvester, se Sylvester.
Silvestre [-væstr], Armand (1837—1901), fr.
forfatter; begyndte som parnassianer («Rimes neuves et
vieilles>) og høstede stort og fortjent bifald. Han
leverede ogsaa mystiske symbolismedramaer, som «Grisélidis»
(opera af Massenet), «Tristan». Siden dumpede han ned i
smud>litteraturen og skrev en hel del tarvelige
fortællinger («Contes incongrus» o s.v.), som gjorde lykke i visse
kredse. Han udgav i flere aar serien «Le nu au salon».
Silvretta, Alpegruppe, af grundfjeld, i de Nordrhatiske
Alper, mellem Plûela, Inn og Paznaun langs grænsen
mellem Graubünden og Tirol. Toppene i denne sterkt
brædækkede grænsegruppe (undertiden ogsaa kaldt Fer-
inconstancy, changeablfness,
unsteadiness ~ (?) inconstance,
instabilité; versatilité; humeur (f)
changeante.
ustand - ® Unordnung f
-@ disorder, disrepair, bad repair;
(i u.) out of order, repair - (?)
désordre; mauvais état m.
ustanselig se uafladelig,
ustemt — ® nicht gestimmt -
@ untuned, out of tune; (gramm.)
unvoiced — ^nonaccordé; (gramm.)
sourd.
ustemplet — ® ungestempelt
— (ej unstamped — (|) non timbré,
sans timbre; (sølv osv.) non
con-trollé.
ustensile ® m, stykke bohave,
bjøkkentøi, kjørrel; redskab
ustion ® f, (kemi) brænding.
ustraffelig - (t) unsträflich ~
((^ (skyldfri) irreproachable,
blameless — (î) irréprochable; qui ne
mérite pas de punition.
ustyrlig — ® umenksam,
un-reg ersam, unbändig, ungebärdig,
zügellos, ausgelassen — @
ungovernable, unrulv, intractable, out
of hand - (D indomptable,
indocile, ingouvernable.
ustyrlighed - (t) Unlenksam
keit. Unbändigkeit, Zügellosigkeit f
- @ unruliness, intractability —
(g indomptabilité f.
ustyrtelig - ® ungeheuer,
ausserordentlich — (e) enormous,
immense - ® énorme, excessif.
usual (e), usuel ® brugelig;
almindelig, sedvanlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
