Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinding ... - Ordbøgerne: U - uting ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
u trættelig—utydelig
715
Sinding-Larsen—Sindssygdommene
716
lose). Forfatter af en række arbeider særlig om
tuberkuløse ledlidelser.
Sinding-Larsen, Kristofer (1873—), n.maler, foreg.s
broder. Elev af Harriet Backer; 1895—98 i Italien, hvor
samværet med danske kunstnere samt Zahrtmann og
Johan Rohde ük betydning for ham, ligesom han ogsaa
modtog sterke indtryk af tidlig italiensk malerkunst.
Fra 1898 er «Appelsintræet», der vakte opmerksomhed.
Studerede under Krøyer 1898—99, Paris 1900, Spanien
1901. Maler landskaber, figurer og portræter med
hovedvegt paa linjen og den dekorative virkning; den
stilfærdige finhed, der ofte præger hans billeder, viser
tydeligt slegtskab med dansk kunst.
Sinding-Larsen, Nils Ulrik Alfred (1839—1910),
n. auditør og forfatter. Som cand. jur. fik han ansættelse
i forsvarsdepartementet, virkede dernæst en tid som
for-mandskabssekretær og blév 1877 konstitueret som
brigadeauditør. I mange aar var han desuden sekretær i Kra.
kunstnerforening samt teateranmelder og litterær
medarbeider i «Morgenbladet». Sit navn i litteraturen har
han vundet som forfatter af en række visesamlinger,
hvori det folkelige Kristianias sprog, tænke- og felemaade
er taget paa kornet. De blev befordret i trykken under
pseudonymet Olaves Pedersen. Samlet udgave 1908
(5 opl.). [Litt.: «Norsk forfatterlexikon.]
Sinding-Larsen, PeterAndreasHolger (1869—),
n. arkitekt, foreg.s søn, uddannet ved Kra. tekniske skole
og Berlins tekniske høiskole; har desuden foretaget
studiereiser i udlandet. Har efter vundne konkurrancer
opført Holmenkollens kapel og Vaalerengens kirke i Kra.
samt desuden bygget det zoologiske museum paa Tøien
og universitetsbibliotekets nye bygning. Sammen med
arkitekt H. Bødtker har han opført universitetets nye
festsal. S. er ogsaa leder af Akershus slots restaurering
og har bl. a. som medlem af direktionen for Foreningen
til norske fortidsmindesmerkers bevaring nedlagt et
interesseret arbeide i bevarelsen af vore gamle historiske
bygverker. Siden 1907 universitetets bygningsinspektør.
Sindre, dvergen Ivaldes søn, som sammen med Brok
(s. d.) smedede galten Gallinbørste, Draupner (Odins
ring) og Mjølner (Tors hammer).
Sindssygdomme er de vanskeligste og gaadefuldeste
lidelser, som lægekunsten har at arbeide med.
Wienerlægen Meynert betegnede dem allerede i 1884 som
forhjernens sygdomme, men videnskaben har endnu ikke
paa langt nær magtet at bevise rigtigheden eller
berettigelsen heraf. Det er ganske vist saa, at det sjælelige
liv synes knyttet til omsætninger særlig i forhjernens
gangliecellelag (se Nervesystem). Men selve disse
omsætninger unddrager sig vor nærmere undersøgelse, og
det er og vil muligens altid vedblive at være
uforstaae-ligt for os, hvordan her sjælelige rørelser omsætter sig
til kemiske spaltninger eller omvendt. Den mikroskopiske
undersøgelse har vist os, at det vi maa antage for et
sundt gangliecellelag, frembyder ét billede, og at vi ved
enkelte lidelser finder et andet; men hverken er alle
disse lidelser ledsaget af tegn paa s., eller kan vi ved alle
s. finde nogen afvigelse fra det, vi ser som sundt. Og
bare i et faatal s. er afvigelserne saa sikre, at man af det
mikroskopiske billede alene kan se, hvilken
sindssygdoms-form der har foreligget. — Selv om det nu rimeligvis
er saa, at s. altid ledsages af forandringer i hjernebarken,
ogsaa hvor vi ikke kan opdage dem, er det neppe her,
deres oprindelse er at søge. Om s.s aarsager lader
det sig vistnok for tiden heller ikke sige meget sikkert,
og det meste af det, man før lærte derom, er nu
opgivet. Saaledes er der ingen, som nu hævder, at man
bliver sindssyg af selvmisbrug (onani). Om arvens rolle
er de sagkyndige uenige. Saa meget kan dog siges med
sikkerhed, at vi endnu ikke kjender arvelovenes
virkning paa dette omraade indgaaende nok Iii at kunne
gjøre nogen berettiget brug af dem til forklaring af s.s
opstaaen. Men den lære, som rimeligvis vil vise sig at
føre længst, gaar ud fra, at s. skyldes en giftvirkning.
I de færreste tilfælde bliver der tale om gitte, vi kjender
fra kemien, og som indbringes i legemet udenfra (alkohol,
morfin, bly o. s. v.). Oftest maa man antage, at den
syges legeme selv har lavet giften enten i tarmkanalen
eller i en af de kjertier, hvis opgave det ellers er at lave
et for vor trivsel nødvendigt stof, men som nu af en eller
anden grund yder en ikke alene unyttig, men ligefrem
giftig forbindelse. Tænkes kan det ogsaa, at et af de
redskaber, legemet bruger til at uskadeliggjøre
affalds-stoffe fra den daglige forbrænding, kommer i ulage.
Følgelig overlæsses blodet med slagger og affaldsstoffe, og
de vil ker som en gift. — Den videnskabelige udformning
af læren om s.s inddeling kunde først begynde, da
sindssygepleien ved Pinels daad (se næste art.) bragtes ind
i et rigtigt spor, og arbeidet hermed paagaar endnu, uden
at de sagkyndige har kunnet enes om alle enkeltheder.
1 det store hele kan man skjelne mellem de medfødte
og de erhvervede lidelser, som igjen deles i de
helbredelige og de uhelbredelige, uden at man altid kan sige,
hvorledes de erhverves. De medfødte er da idiotien eller
aandssvagheden med dens afskygninger
imbecilli-teten og inferioriteten, som gjennem sine lettere
grader gaar over i de ikke mere som sygelig betragtede
undermaalstilstande. Herhen maa ogsaa regnes visse
former af udartning i sedelig retning (moral insanity,
kontrærseksualitet m. m.), muligens ogsaa enkelte former af
sjælelige svagheder, som ikke i alle tilfælde udvikler sig
saa sterkt, at det er formaalstjenligt at henregne dem
til s. (tvangstilstandene, visse arter af neurasteni m. m.).
Til de erhvervede lidelser regner man
ungdomssløvsindet (s. d.) og den maniakalsk-depressive s.,
den første en pludselig eller snigende indsættende lidelse,
som fører til en mere eller mindre dyb sløvhed, den
anden en helbredelig form, som kan ligne den første
meget, men som efter at være afløbet synes ganske
overvundet paa det nær, at der undertiden senere i livet
optræder nye, men ogsaa da helbredelige udbrud. Disse
s. bryder gjerne ud hos yngre, i alderen 15—30. Noget
senere melder sig forfølgelsesvanviddet (paranoia)
og det saakaldte storhedsvanvid (paralysis generalis
eller dementia paretica). Det sidste staar i en endnu
ikke helt udforsket sammenhæng med ofte mange aar
forud paaført syfilis. Henimod tilbagegangsaarene møder
man tungsindet (melankolien i strengere forstand) og
alderdomssløvheden (dementia senilis), det første
helbredeligt, den anden ikke. Gjennem hele livet kan
endelig de sindssygdomme komme til udbrud, som skyldes
andre sygdomme eller forgiftninger udenfra (epileptisk s.,
utrættelig — {g unermüdlich
— (e) indefatigable, unwearied —
® infatigable; sans relâche.
Utrøstelig - ® untröstlich,
trostlos - (el inconsolable,
disconsolate - (?) inconsolable, (i høi
grad) désolé.
utter (é) fuldstændig, ligefrem,
ubetinget, absolut; sætte i omløb;
ytre, sige.
utterance (e) udstedelse;
foredrag; ytrinîï.
Uttermost fe) yderst(e).
utugt — ® Unzucht f — @
unchastity, lechery, lewdness - (f)
inipudicité, luxure, fornication f.
utugtig — ® unzüchtig,
un-lieusch — ® unchaste, lewd, in
decent — ® impudique; lascif,
luxurieux.
utvetydig — (t) unzweideutig
- (e) unequivocal, unmistakable
- ® non, peu équivoque; net,
clair.
utvilsom — ® unzweifelhaft,
zweifellos, unbestritten - (g
undoubted - (D indubitable; hors
de doute; certain.
utvungen — (t) ungezwungen
- (ê) unforced, uncompelled; (na-
turlig, fri) unconstrained, easy,
free — ® libre, sans contrainte;
(naturlig, fri) naturel, aisé, dégagé.
utvungenhed — d)
Ungezwungenheit, Natürlichkeit f — (e) ease
— ® absence (f) d’affectation,
naturel; dÉ-gagement m.
utydelig - ® undeutlich - (g
indistinct - (?) indistinct, peu net,
peu clair.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
