Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinkning ... - Ordbøgerne: U - uven ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
721
Sinkning—Sire
722
Dsungariet og en del af ørkenen Gobi. I syd grænser
S. til Tibet; i øst til den kinesiske prov. Kansu, i nord
til Mongoliet og i vest til russisk Central-Asien.
Størrelsen er 1426 000 km.^ folketallet omtr. 2V4 mill.
Sinkning er en sammentapning af to træstykker til
et retvinklet hjørne ved hjælp af et stort antal tapper
og tilsvarende udtagninger. Tapperne gives bedst en
indover afsmalnende form, saa at det ene stykke ikke kan
fjernes fra det andet ved træk i stykkets længderetning.
S. anvendes meget til skuffe hjørner, ofte med skjult s.,
hvor tapperne ikke er gjennemgaaende, men med
tappe-enderne skjult af træet i det andet stykke.
Sinkemaskiner for fremstilling af tapperne og fordybningerne
arbeider for det meste med fræsere, en enkelt, et par eller
en hel række, og arbeider saaledes, at afstanden mellem
tapperne^ stadig bliver nøiagtig den samme.
Sinolog (græ.), kjender af kinesisk.
Sinöpe (tyrk. Sinob), havneby i Lilleasien, prov.
Ka-stamuni; ca. 10000 indb. S. er sæde for en græsk
erkebiskop. Var i oldtiden græsk koloni, blev 183 f. Kr.
indlemmet i kongeriget Pontus, 45 f. Kr. romersk koloni,
1461 erobret af tyrkerne.
Sinsen, stor gaard straks øst for Kra. bys grænse.
Østre Aker. Villakvarter. Sporvognsforbindelse,
jern-baneforbindelse(Grefsen, Tøien jernbanestationer) med Kra.
Si’nter, mineralogisk betegnelse for endel afsætninger
af kilder. Saaledes kalksinter, kiselsinter o. s. v.
Sinterterrasser kaldes eiendommelige bassin- eller
terrasseformede kildeafsætninger, som kjendes i pragtfuld
udvikling fra Ny Seeland, Yellowstone-parken i
Nordamerika, Island o. a. st. I ganske ny tid er vakre s.
fundet paa Spitsbergen. Materialet i s. udgjøres enten
af kulsur kalk eller af kiselsyre (kalk- eller kiselsinter).
Sintoi^sme (shintoisme), se Japan, religion (bd. IV,
sp. 691).
Sintsiang, se Sinkiang.
Sinus, se Trigonometri.
Sinus (lat.)^ bugt; S. Godanus, se Godans bølge.
Sïnusbussole, apparat til absolut maaling af
elektrisk strømstyrke: strømmen ledes gjennem en i den
magnetiske meridian vertikalt stillet metalring og
bevirker et udslag af en i ringens centrum ophængt
magnet-naal. Naar ringen derpaa dreies efter naalen, indtil denne
atter befinder sig i ringens plan, er sinus til
udslagsvinkelen proportional med strømstyrken, som forøvrigt
afhænger af jordmagnetismens intensitet og af ringens
dimensioner. (Jfr. Tangensbussole.)
Sion [siö], se Sitten.
Siouxindianere [sü-], se Dakotas.
Sioux City [sû si’ti], by i de Forenede stater,
Iowa, ved østbredden af Missouri; 47 828 indb. (1910).
Bro over Missouri, jernbaneknudepunkt, mange fabriker,
særlig slagterier og møller.
Sioux Falls [sû fåls], hy i de Forenede stater,
Syd-Dakota, i det s.ø. hjørne nær grænsen af Iowa; 12 283
indb. (1905), største by i staten.
Sippar, se bd. I, sp. 619.
Sir [sd] (eng.), herre, min herre, af fr. seigneur, sieur,
lat. senior. Ordet bruges nu væsentlig paa to maader:
1. som titel foran en knights eller baronets fulde navn
eller fornavn alene (ikke foran efternavnet alene), f. eks.
uven—uvirksom
Sir Walter Scott el. Sir Walter; 2. som alm. tiltaleord,
navnlig overfor foresatte : Yes S., ja. Ogsaa i spørsmaal : S. ?
hvad behager? Engelske forretningsbreve begynder altid;
Dear S., el. My dear S. Til kongen skrives kun S. —
I parlamentet og andre forsamlinger henvender taleren
sig alm. til præsidenten med tiltalen S.
Sïrach, se Jesus Sirach.
Siracusa (Syrakus), Italien, by paa østkysten af
Sicilien og hovedstad i provinsen af samme navn, ved
kystjernbanen ; 41000 indb. S., som opr. kun laa paa øen
Ortygia, har senere ogsaa bredt sig ud over det lige
indenfor liggende land, med hvilket nu en dæmning
forbinder bydelen paa øen. Af byens gamle pragt staar
ikke saa faa rester tilbage. Af offentlige bygninger kan
nævnes domen Santa Maria del Piliero, bygget ind i de
vældige søiler af et dorisk tempel. Nær vestkysten af
øen ligger Arethusas (s. d.) berømte kilde. I n.v. ligger
Piano del Fusco, en begravelsesplads, hvor der er
fundet over 600 grave, de fleste fra 7 og 6 aarh. f. Kr. Der
findes endvidere tempelruiner, rester af vandledninger,
af store mure, ruiner af bjergfæstningen Euryalos,
vældige stenbrud, med berømte grotter, blandt dem
«Dionysios’ øre> med en eiendommelig akustik, det
græske teater fra 5 aarh. med delvis bevarede 46
sidderækker, fra gammelkristelig tid store katakomber. Ved
mundingen af Kyane i Anapos har araberne plantet
papyrussiv, som ellers ikke andet sted i Europa trives
i større udstrækning. S. udfører vin. S. var den
vigtigste græske by paa Sicilien i oldtiden og en af de ældste
græske kolonier der, grundet af dorere. I sin glanstid
bestod S. af fem hoveddele: øen Ortygia med Arethusas
kilde, templer, Hierons slot, de store kornmagasiner,
halvøen Achradina, hovedbydelen, Tyche, n.v. for
Achra-dina, den folkerigeste bydel, Neapolis med hovedteatret,
Epipolæ, kronet af fortet Euryalos. Efter at være
erobret af romerne under den anden puniske krig (se
Archimedes) begyndte S. at gaa tilbage. S. er paa
landsiden befæstet med vandgrave og mure, og paa
øens sydspids ligger et kastel. S.s betydning ligger i den
«Store havn», bugten mellem Ortygia og halvøen
Achradina i nord og forbjerget Plemmyrion (Massolivieri) i
syd og kan rumme selv den største flaade.
Sirdar, s e r d a r (pers., høvding, feltherre) er i
Ægypten og Indien blevet titel paa den øverstkommanderende.
Sir Dar ja (Syr-D.). 1. Elv i Gentral-Asien, begynder
paa Tiensjan-fjeldene syd for indsjøen Issyk-kul og heder
først Naryn. Den rinder gjennem Ferghana og den store
ørken Kisilkum i n.v. retning og falder ud i Aralsjøen.
Længden er 2860 km., vanddistriktet 450 000 km." I sit
lange ørkenløb mister den meget vand og er derfor lidet
egnet for skibsfart. S. D. er de gamles Jaxartes. — 2.
Provins i det rus. generalguv. Turkestan, omkring elven
S. D., 489 000 km.’ med 1 858 000 indb. (1910). S. D. er for
en stor del ørkenland med sparsomme oaser langs elvene.
Sire [sir] (fr.), forkortelse af seigneur, herre, en
i middelalderen meget høi titel i Frankrige og fra 16
aarh. kun anvendt i tiltale til kongen; senere blev det
ogsaa anvendt i henvendelse til andre landes monarker.
Ogsaa i ældre engelsk findes tiltaleformen S. til meget
fornemme personer paa samme maade som i
gammelnorsk ordet Sira (om høiere geistlige). 1 nyere tid aii-
uven ~ ® Unfreund, Feind m
— @ enemy — ® ennemi m.
uvenlig - (t) unfreundlich,
ungefällig - © undfriendly, unkind
— (î) peu aimable; désobligeant;
froid.
uvenskab - (t) Unfreundschaft,
Feindschaft f - (ê) enmity — ®
inimitié f.
uventet — (e) unerwartet, un-
vermutet; unversehens — @
unexpected, unlooked for —
©Inattendu; imprévu; soudain(ement).
uveous @ druelignende.
uvidende — ® unwissend —
© & ® ignorant.
uvidenhed -■ ® Unwissenheit,
Unkenntnis f - © & (?)
ignorance f.
uvidenskabelig — ® unwis-
senschaftlich - © unscientific,
unscholarly - (f) non, peu
scientifique.
uvilje - ® Unville, Widerwille
m — @ ill will ; indignation - ®
aversion, répugnance;
indignation f.
uvilkaarlig — ® unwillkürlich
– © involuntary - (f)
involontaire; sans le vouloir.
uvillig — ® unwillig, abgeneigt
- © unwilling; (adv.) grudgingly
— (f) qui a peu d’envie,
récalcitrant.
uvirkelig ~ ® unwirklich,
nicht wirklich — © unreal,
unsubstantial — (?) irréel.
uvirksom - (t) unthâtig,
unwirksam ~ © inactive, idle - ®
inactif; oisif; sans occupation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
