Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinkning ... - Ordbøgerne: U - uven ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
723
Sireaaen—Sîrvente’s
724
uvirksomhed—uvørenskab
vendes tiltaleordet S. kun til regjerende fyrster: Deres
majestæt. Den nynorske form «Herre konge» er en
gjen-optagelse af grundbetydningen i ordet S. og anvendtes
første gang af Chr. Michelsen ligeoverfor Haakon VII, da
han mødte kongen 25 nov. 1905.
Sireaaen (Sira, Aaensire) udspringer af en række vande
oppe paa Siredalsheierne n.ø. for Lysefjorden,
gjen-nemstrømmer i sydlig retning den 35 km. lange S i r e d a 1,
danner det 18.57 km.^ store og 170 m. dybe Sire
dals-vand, flyder saa i en kort vandrig elvestump under navn
af Sira ned i østenden af det 27.20 km.^ store
Lundevand, flyder videre i mægtige stryk under navn af
Aaen-sire ud i havet, vest for Flekkefjord, Lister og Mandals
amt. Nedslagsdistrikt 1927 km.^ Opgives for tiden (1912)
at repræsentere 17190 eff. hk. Adskillige vandfald,
hvoriblandt nævnes Sirekrok fos s, Dorgefoss,
Lindelands-foss, Rjukanfoss (27 m.) m. fl. I Aaensire er bygget
laksetrapper forbi Rjukanfossen. Paa vestsiden kapel af
samme navn med oml’ggende husklynger. Ved Siras
udløb i Lundevandet S i r n e s jernbanestation ved
Flekke-fjordbanen med omliggende tæt bebyggelse (i 1910 213
mennesker i 16 huse).
Siredalen, det vestligste af Lister og Mandals amts
nord—syd-gaaende dalfører, nord for Flekkefjord.
Gjen-nem dalføret, der gjennemstrømmes af Sireaaen med
Sirevandet, rodelagt kjørevei. Se forøvrigt Øvre og
Nedre Siredalen. (Jfr. Hei.)
Sîren, siegt af halepadder. Der findes bare én art,
den saakaldte m u d-e e 1 (s. lacertina), som lever i de
sydøstlige Forenede stater i Nordamerika. S. bliver ca. 80
cm. lang. Den har en stor hale forsynet med kjøl.
Bag-lemmer mangler, forlemmerne er smaa og har bare
fire fingre. Paa samme maade som protuis og axolotl
beholder s. larvestadiets ydre gjeller hele livet. Lever
i mudderet i damme og grøfter.
Sirene i sin simpleste form (opfundet af Gagniard
de la Tour) er en cirkelrund skive, der kan dreie sig
om en akse gjennem sit midtpunkt. I en cirkel
konsentrisk med skivens omkreds er der med lige store
mellemrum boret huller. Gjennem et rør blæses en
luftstrøm lodret ind paa hullerne, medens skiven dreies
rundt med jevn fart. Luftstrømmen vil da med lige
store tidsmellemrum stanses af de ikke gjennemhullede
partier, medens den slipper igjennem, naar et hul
passerer, hvorfor luften sættes i regelmæssige svingninger,
og man hører en tone (se L y d). Ved forøget
omdreinings-hastighed forøges svingetallet, og tonen bliver høiere.
Er skivens akse forsynet med et tælleverk, saaledes at
antallet af omdreininger i sekundet kan maales, kan
man paa en meget simpel maade bestemme en tones
svingetal. Gagniard de la Tour udførte 1819 den første
bestemmelse af denne art. — Skib s-s. er bygget efter
samme princip; der anvendes til disse kraftige straaler
af damp eller komprimeret luft (jfr. Fy r væsen).
Sirener omtales i Homers «Odyssee» som væsener i
fugleham, med skjønne kvindehoveder. De lokker ved
koglende sange de sjøfarende til de farlige skjær, hvor
de opholder sig, og volder derved deres undergang.
Under forbiseiladsen døvede Odysseus sine sjøfolks øren
med voks, men hørte selv sirenesangen, bundet til
skibs-masten. I klassisk og senere oldtid opstilledes sirene-
figurer undertiden paa grave, især over mænd inden
kunst eller digtning (Sofokles, Isokrates).
S i renia, se Sjøko.
Sirex, træhveps, besiegtet med bladhvepsene (s. d.),
men larverne lever i veden i hensygnende eller fældte
stammer af bartrær, hvori de gnaver gange. Tre norske arter,
hvoraf den største erkjæmpetræhvepsen (s. gigas),
3—4 cm. lang, gul og sort af farve, hunnen med en lang
eglæggerbrod bagtil. Da larverne lever flere aar inde i
veden, hænder det af og til, at disse store og
eiendommelig udseende hvepse pludselig kommer frem, endog i
større antal, af gulvplankerne i huse eller af træverket
i gruber, hvilket ofte har givet anledning til overtroiske
forestillinger.
Siricius, pave 384—98, udsendte de ældste bevarede
dekretaler.
Si ris (gryllus domesticus) hører til gravegræshopperne
(se G r æ s h o p p e r) og har bagbenene omdannet til
springben, men fører en lignende levevis som kakerlakkerne,
idet den holder til paa varme steder i husene, gjemmer
sig bort for dagslyset og kun er fremme om natten for
at nære sig af de forskjelligste madvarer og andet, som
den kan faa fat paa. Bekjendt er de høie pibende toner,
som hannerne frembringer ved at gnide vingedækkerne
mod hinanden, for dermed at lokke hunnerne.
Sirius (a Canis maj oris), stjerne af første størrelse i
Store Hund; en af de merkeligste dobbeltstjerner, fordi
tilstedeværelsen af dens ledsager opdagedes ved
uregelmæssigheder i S.s bevægelse (af Hessel 1844), før den
iagttoges i kikkert (af Alvan Glarke 31 jan. 1862).
Ledsageren, som er af niende størrelse, har en omløbstid
af 50 aar. Saavidt vides, er S.s afstand fra solsystemet
en lysvei paa 10 aar. (Se Hund og Hundedage.)
Sirts er glatte tætte lærredsvævede bomuldstøier, mest
med paatrykt farvemønster (kattun).
Sirup kaldes en farveløs eller gul til brun, tyk
sukkeropløsning. Man adskiller: spise-s., invertsukker-s,,
stivelsesukker-s. (glycose) og maltekstrakt. Spise-s. er
enten den sidste s. fra sukkerraffinerierne eller s. fra
udvinding af kolonialraasukker. Den indeholder 56—66 pet.
sukker, væsentlig rørsukker, men ogsaa lidt invertsukker.
Kolonial-s. har en behagelig, honninglignende smag og
en specifik vegt over 1.3. Meget kolonial-s. anvendes til
fabrikation af rum. Invertsukker-s. fremstilles ved
at behandle en opløsning av rent konsumsukker
(rørsukker) med fortyndede syrer. Den bestaar af en
blanding af druesukker og frugtsukker. Det vandklare
produkt er renere og har lignende anvendelse som glycose.
Stivelsesukker-s. (glycose), druesukker-s.,
fremstilles fabrikmæssig af stivelse (potetesmel) ved kogning
under høitryk med svag svovlsyre og paafølgende
neutralisering med kridt, hvorpaa følger affarvning over
benkul. Varen er mere eller mindre dekstrinholdig tyk, og
vandklar og har anvendelse til drops, punsch, frugtsafter
og geléer. I England ogsaa til øl. Maltekstrakt er
en s. hovedsagelig bestaaende af maltsukker (maltose);
den udvindes af malt. Den har væsentlig medicinsk
anvendelse. Maltose er forøvrigt gjennemgangsleddet ved
fabrikation af øl af byg og spiller som saadant den største
rolle i bryggerierne.
Sirvente’s, serventois, serventese, er i proven-
uvirksomhed — ®
Unwirksamkeit, Unthätigkeit f — @
inactivity, inaction; idleness — (|)
inaction, inactivité f; manque (m)
d’occupation.
uviss - ® ungewiss, unsicher;
unschlüssig; (paa det u.e) ogs. aufs
Oeratewohl, in den Tag hinein - (i)
uncertain, doubtful, undecided - ®
incertain, douteux, problématique.
uvula © drøbel,
uvular (e] drøbel-,
uvurderlig — ® unschätzbar
- @ invaluable, inestimable - ®
inestimable; précieux.
uvægerlig - ® unweigerlich
- @ unhesitatingly - ® sans
résistance. sans faire dé difficultés.
uværdig — (t) unwürdig,
unwert — (g) unworthy, undeserving
- (f) peu, ne . . . pas digne,
indigne (de).
uværdighed — ®
Unwürdig-keit - (e) unworlhiness - (f)
indignité f.
uvæsen — (t) Unwesen n,
Unfug m - (e) disorder,
disturbance, nuisance — (D désordre m ;
menées f pl.
uvæsentlig — ® unwesentlich,
unwichtig, ohne Bedeutung - @
unessential, immaterial - ® non,
peu, qui n’est pas essentiel; peu
important; accessoire.
uvøren ~ ® unvorsichtig,
rücksichtslos — @ incautious,
imprudent ; regardless, reckless - ®
imprudent; sans égards, qui manque
d’égards.
uvørenskab - ® Unvorsicht,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
