Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sisak ... - Ordbøgerne: U - uxorial ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
725
Sisak—Sîstrum
726
çalsk, gammelfransk og italiensk navnet paa en art sange,
som man tror oprindelig forfattedes af eller for «
servents», folk som stod i store herrers tjeneste, altsaa
«tjenestesange» ; de havde forskjelligt indhold, men
behandlede aldrig kjærlighed. Formen, typen for disse s., har
videnskaben endnu ikke nøiagtig formaaet at bestemme,
saa meget mere som de holdt sig fri for de alm. strenge
kunstregler. En mester i den politiske og krigerske s.
var Bertrand de Born. Senere betegnede s. specielt sange
til den hellige jomfrus ære.
Sisak (hebr. Shishak, Shushak; ægypt. Shoshenk,
Manetho: Sesonchis), den første konge af det 22
(buba-stitiske) dynasti i Ægypten. Til ham flygtede Jeroboam,
1 Kong. 11,40; senere overvandt han Rehabeam, 1 Kong.
14, 25 flg. I Karnak (Theben) lod han stille op et
mindes-merke, hvorpaa findes angivet navnene paa en række
erobrede byer, deriblandt judæiske og israelitiske.
Sisalagave (agave sisallana), en amerikansk over
mandshøi plante med store, tykke blade, hvis basttrevler
giver sisalhamp. Hovedmassen af dette produkt, som
bruges til taugverk, tepper, sække o. a., og som ofte
anvendes istedetfor manilahamp, stammer fra Vestindien
og Mellem-Amerika. Planten er ogsaa overført til
Middelhavslandene.
Sisalhamp, se Sisalagave.
Sisiksiegten (acanthis), siegt af finkefugle (s. d.).
Nebbet er spidst, sammentrykt fra siderne og har ingen
indskjæring bag spidsen. Mundvikerne mangler børster,
og halen er kløftet. De er skog- og kratfugle med god
sangstemme. Herhen hører to norske arter som er
temmelig forskjellige og derfor ofte henføres til hver sin
siegt. Sisiken, grønsisiken (a. spinus). Nakken og
ryggen er mørkegrøn med sortagtige flekker, overgumpen
gulgrøn, de øvre haledækfjær grønne. Hovedets
overside og struben er sort, hovedets sider, halsen og brystet
gule, maven, undergumpen og siderne hvide, de sidste
med langsgaaende sorte streger. Vingerne er sorte med
to gule tverbaand og med grønne fjærkanter i
sving-fjærenes ydre del. Længde ca.l25 mm. Sisiken er udbredt
over hele Europa og Nord-Asien og findes i Norge op
til Trondhjemsfjorden, almindeligst i de sydøstlige dele
af landet. Den er livlig af væsen, synger vakkeit,
hækker ofte to gange aarlig. Redet bygges af kvister og
udfores indvendig med granlav. Dens 5—6 eg er graahvide
med rødgraa eller brune flekker (længde ca. 16,
tykkelse 12 mm.). Trækfugl. Se pi. Fugle I. —
Stillidsen (a. carduelis). Hovedets overside er sort,
overgumpen hvid, oversiden forøvrigt kastanjebrun; hovedets
sider er flekket af sort og hvidt, panden og struben skarpt
røde. Under er den hvid med rustbrun anstrygning paa
brystet og med to store brune flekker paa kropssiderne.
Vingerne er sorte med et siksakformet, gult tverbaand
og hvide flekker i spidsen af svingfjærene. Kjønnene
næsten lige. Længden ca. 145 mm. Ungfuglen er
graa-brun, mørkflekket, mangler de sorte og røde farver paa
hovedet. Stillidsen er udbredt over Europa og
Nord-Asien og gaar hos os op til Trondhjem, men er
forholdsvis sjelden. Den lever mest af frø, er overveiende
standfugl og synger vakkert. Redet anbringes i et træ. Eggene,
4—6 i antal, er hvide med brune flekker (længde ca. 17,
tykkelse 13 mm.).
uxorial—uøvet
Sistno ..se S e i s m o ...
Sismondi, Jean Charles Leonard Simonde
de (1773 — 1842), schw. historiker og socialøkonom. Blev
1813 medlem af Genfs store raad. Skrev de betydelige
verker «De italienske republikers historie i
middelalderen» (10 bd., 1840) og tFrankriges historie» i 31 bd.,
men ikke afsluttet (1821—44). Varigere interesse har
dog hans socialøkonomiske verker, navnlig den
betydningsfulde udredning «Nye grundsætninger i den politiske
økonomi» (2 bd., 1819; 2 udvidede udg. 1827) og
«Studier i samfundsvidenskab» (3 bd., 1836—38). S. staar
langt til venstre for den med Adam Smith grundlagte
liberale skole, men er dog endnu
langtfra socialist. Han kritiserer
vistnok skarpt maskinteknikens
og fabrikindustrialismens
ulemper, kapitalvældet og massernes
proletarisering, men vil dog ikke
have næringslivet lagt ind under
statsdrift. S. er blevet de
moderne socialreformers maaske
største forløber. [Litt. : L. Eister,
«S. de S.» i «Jahrbücher für
Nationalökonomie und Statistik»
(1887); A. Aftalion, «L’oeuvre
économique de S. de S » (Paris
1899).]
Sisselrod (polypodium
vulgare), en bregaeart med enkelt
fjærdelte, glatte blade, paa hvis
underside de runde utildækkede
sporehobe har sin plads. Den
krybende rodstok har en sød,
om lakris mindende smag og
spises derfor ofte af børn. Alm.
i klipperifter over hele landet.
Sissenèr, Christian Frederik Møllerop (1849
—1903), n. landmand. Student 1870, elev af Aas høiere
landbrugsskole 1873—74. Kjøbte derefter Tom
herre-gaard, som han eiede og drev til sin død. Det meste
af sin tid brugte han i foreningsvirksomheden ; han var bl. a.
formand i den Norske meieriforening og i Smaalenenes
amts landhusholdningsselskab, medlem af direktionen i
Selskabet for Norges vel,
viceformand i Norsk
landmands-forbund og formand i det
Norske traverselskabs bestyrelse.
1898—1900 stortingsrepræseatant
for Smaalenene.
Sistöva (bulg. Svistov),
Bulgarien, ved Donaus høire bred ;
13 400 indb. Skjønt S. er uden
jernbaneforbindelse og tiltrods
for udvandringen af de tyrkiske
beboere efter den
russisk-tyrkiske krig 1877—78, er S. en
vigtig handelsby, som udfører
vin og korn, indfører petroleum.
Sistrum, ægyptisk
musikinstrument, en slags rangle, som
haremets damer benyttede, naar Sistmm.
Sisselrod.
(pohjpodium vulgare).
Rücksichtslosigkeit f - @ impru
dence ; regardless-, recklessness - (f)
imprudence f, manque (m) d’égards.
uxorial @ hustru-; en hustru
værdig.
uxoricide @ konemord(er).
uxorious @ svag i forholdet
til hustruen; (under)kuet.
Uz ® m, gjøn, spilop.
uzen ® have til bedste.
uzifir ® blvsinober.
uzzle © se ousel,
uædel — ® unedel — ©ignoble,
base — ® peu noble, généreux;
ignoble; vulgaire; (metal) commun.
uægte — ® unecht, falsch;
(barn) unehelich - © spurious,
imitation; (diamant) false; (brøk)
improper; (barn) natural,
illegitimate, bastard - ® faux; (kunstig)
artificiel, postiche; imité; (farve)
fugitif; (barn) illégitime, naturel,
uænset se ubemerket,
uærbødig — (î) unehrerbietig
- © disrespectful, irreverent —
(f) irrespectueux, irrévérencieux.
uærbødighed - (t)
ünehrer-bietigkeit f — © disrespect,
irreverence — ® manque (m) de
respect; irrévérence f.
uærlig — ® unehrlich, untreu,
unredlich; ehrlos - © dishonest
— (f) malhonnête, déloyal; de
mauvaise foi.
uærlighed — ® Unehrlichkeit,
Ehrlosigkeit f — (e) dishonesty —
(f) malhonnêteté; déloyauté;
mauvaise foi f.
uøvet - (f) ungeübt — ©
unexercised, unpracticed, untrained.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
