Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sisak ... - Ordbøgerne: U - uxorial ... - Ordbøgerne: V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
727
va—vaage
de dansede for sin herre, og som prestinderne raslede
med foran Hathor eller en anden guddom.
Sisyfos, oldgræsk sagnskikkelse, konge i det gamle
Efyra (Korinth), berømt for sin kløgtighed, der skaffede
ham gudernes uvilje. I underverdenen saa Odysseus
ham blive straffet med at rulle en sten op ad en
skraa-ning; hver gang den var naaet til toppen, rullede den
tilbage; aarsagen til straffen angives forskjellig i de
forskjellige kilder: han røbede gudernes planer eller Zeus’
bortførelse af Ægina. Ellers skildres S. som den kloge
mand, hvem fremskridt i handel og skibsfart skyldes,
og som skaffede Korinth dens herlige borgkilde, Feirene.
Endogsaa døden narrede han, da guderne sendte den
til S. Hans eiendommelige skikkelse havde en vis
betydning for digtningen, især dramaet.
Sisymbrium, se Veisennep.
Si tacui’sses, philo^sophus mansi’sses (lat.), «hvis
du havde tiet, vilde du kunne vedblevet at gaa for filosof»
(citat af Boethius’ «De consolatione philosophise» II, 17).
Sitje, Olaf (1862-), n. jurist, cand. jur. 1887,
politifuldmægtig i Kra. 1891, statsadvokat smst. 1902. S.
har skrevet endel politi- og strafferetslige afhandlinger,
deriblandt «Forbrydelser og forseelser i sjøfartsforhold
efter norsk ret» (1909). S. er formand i den
departementale komité af 1912 vedrørende politilovgivningen.
Sitt, Hans (1850—), böhm. komponist og dirigent,
virkede flere aar som kapelmester, stiftede
populærkoncerterne i Leipzig, hvor han blev lærer ved
konservatoriet, medlem af Brodskykvartetten, dirigent i
Bachforeningen. Sange, kammermusik m. v.
Sitten (fr. Sion), Schweiz, hovedstad i kanton Wallis,
i Rhonedalen, ved Simplonbanen; 6400 indb. (en
fjerdedel tyskere). En af de mest maleriske smaabyer i Schweiz.
Ruiner af slottet Tourbillon (1294), længe bisperesidens.
Tobaksfabrik, vin-, frugt-, grønsageavl.
Sitteraal, sittermalle, sitterrokke, se
Elektriske organer (jfr. Barryggene, Maller).
Situation (lat.), stilling, de forhold, hvorunder man
befinder sig.
Situationsplan, tegning af et topografisk forhold.
Situeret (lat), stillet (især økonomisk: vel, slet).
Sit venia ve’rbo (lat.), «med forlov».
Siût (Assiût, gammel-ægypt. Sjout, græ. Lykopolis),
britisk Nordøst-Afrika, den største by i Øvre-Ægypten
(prov. S.), ligger paa venstre Nilbred under ca. 27 ° n. br.,
45 m. o. h. midt paa en særdeles frugtbar slette og er
endepunkt for en vigtig karavanevei til den Libyske ørken
og Sudan. Derfor allerede i oldtiden stor betydning.
S. er nu provinshovedstad og mudirens residens med ca.
42 000 indb. I nærheden det gamle S. med klippegrave.
Lidt nedenfor S. den store dæmning (Assiout—Barrage),
som blev bygget 1898—1902 til regulering af
Ibrâhîmîje-kanalen, som begynder her, og til overrisling af
provinserne S., Minjeh og Beni-Suef.
Siv (juncus), siegt af sivfamilien, en- eller fleraarige
arter med trinde eller paa oversiden furede blade med
kløvede bladskeder. 16 arter i Norge, de fleste paa
sumpige steder. En del arter har bladløse straa og
tilsyneladende sidestillet blomsterstand, idet straaets spids kun
er et støtteblad, der ligesom fortsætter straaet; af disse
kan nævnes de store arter k n o p s i v (j. leersii), med
Sisyfos—Sivfamilien
728
tæt, næsten kuglerund blomsterstand, og
1 y s s i V (j. effusus), med større, mere aaben
og lysfarvet blomsterstand, samt det næsten
traadfine traadslv (j. filiformis), hvis
faa-tallige blomsterstand sidder omtrent paa
midten af straaet. Andre arter har bladede
straa. Af disse har det lille tus se si v (j.
buffonius) og kystarten b ø r s t e s i v (j.
squar-rosus) blomsterne siddende enkeltvis uden
at være samlet i smaahoveder, medens de
fleste har blomsterne i smaahoveder, saaledes
ryllsiv (j. articulatus) og skogsiv (j.
alpinus), hvis blade er leddede af indre
tver-vægge, og fjeldplanterne b r u n s i v Q.
casta-neus) med glinsende brunsorte hoveder i
toppen af straaet, kløvsiv (j. irifldus) og de
to smaa arter j. triglumis og j\ bigliimis.
Siva, se G i va.
Sivah, se’Sive.
Sivalik kaldes nogle forholdsvis lave
fjeld-kjeder langs Himalajas sydlige fod. De
bestaar af tertiære afleiringer og er især
bekjendt ved sin store rigdom paa fossile
pattedyrlevninger.
Sivas, by i Lilleasien, hovedstad i vilajetet S., ligger
ved Kisil—Irmak, 1220 m. o. h.; omtrent 40 000 indb.
Har mange moskeer og syv kirker, men er ellers noksaa
forfalden. Vilajetet S. er 62 000 km.^ og har omtr. 1 mill,
indb., deraf 230000 kristne (armeniere).
Sivatherium, uddød dyreart, et giraffen nærstaaende
plumpt hovdyr med fire horn; levninger er fundet
i tertiærafleiringer i Indien, Persien, Grækenland og
Frankrige.
Sivbukke, se Donacia.
Sive (Sivah), britisk Nordøst-Afrika, oasegruppe i
nordkanten af den Libyske ørken, ved en vigtig karavanevei,
40 km.2 med ca. 7000 indb. (berber). Bestaar af en af
fjelde omgivet dal med flere smaasjøer og er delvis en
depression (-r- 29 m., oasen Aradj endog ~ 75 m.).
Jordbunden, som bestaar af miocæne afleiringer med stor
rigdom paa fossiler, er frugtbar og rigelig vandet og
frembringer dadler, meloner, oliven, vin, korn, ligesom der
udvindes meget salt. S. hører til den ægyptiske prov.
Behera. Byer er S. i vest, guvernørens residens, og
Agermi med ruiner af Jupiter Amons tempel.
Gjen-opdaget af Browne 1792 og tributpligtig til Ægypten 1820.
Sivertsen, Sylvester (1809—47), n. forfatter, født
i Lom, død i Drammen. Han var en tid handelsbetjent
i Trondhjem, begyndte saa at læse til artium og blev
student 1835. Resten af sit liv levede han som
journalist i Kra., paa Lillehammer, i Trondhjem og i Bergen.
Foruden en fremstilling af «Haugianismens historie»
(1833), en brochure mod Peder Soelvolds «Statsborgeren»
og en oversættelse af Tegnérs «Svea», som et modstykke
til skriftet «Norges dæmring»^ offentliggjorde han i blade
og tidsskrifter under pseudonymet Urd son jes en hel
del digte. Af disse foranstaltede broderen 01 e S. et
udvalg med en kort biografi (1848).
Sivfamilien (juncaceæ), enfrøbladet plantefamilie,
bestaaende af urter med trinde eller sammentrykte
stængler, flade eller trinde blade med aabne eller lukkede
raw — (f) peu, non exercé ; novice,
inexpérimenté.
va (f) naa ! vel ! lad gaa !
vaaben — ® Waffe f; (v.(merke))
Wappen n — @ weapon ; arms pl ;
(familiev.) ogs. coat of arms,
escutcheon — (f) arme f; (i skjold)
ogs. armoires f pl.
vaabendrager — ® Waffen-
träger m — (e) armour-bearer,
(e)squire — (|) écuyer m.
vaabenfør — ® waffenfähig,
-tüchtig — (e) able-bodied - (F)
valide ; en état de porter les armes.
vaabenmagt: med v. ~ ®
mit Waffengewalt n — @ by force
of arms — (î) par la force des
armes, à force armée,
vaabenmerke — ® Wappen-
zeichen n — © device – (f) devise,
légende f.
vaabenskjold — (t)
Wappenschild m - @ shield of arms
-(D écusson m.
vaabenstilstand — ®
Waffenstillstand m — (e) truce, armistice,
cessation of arms — (D suspension
(f) d’armes, armistice m, trêve f.
vaad - ® nass - ® wet -
® mouillé; (fugtig) humide;
(gjen-nemblødt) trempé; (brændsel, træ)
vert.
vaadeskud — ® zufälliger
Schuss, Fehischuss m — (e) chance
shot — ® coup (de feu) fortuit,
involontaire.
vaage — ® wachen — (e) wake,
be awake ; watch (over) - ®
veiller; (v. over) ogs. surveiller.
Knopsiv
(juncus
leersiij.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
