Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Si vis pacem, para bellum ... - Ordbøgerne: V - vaagekone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
729
Si vis pacem, para bellum—Sjedo’v
730
skeder og smaa uanselige blomster i kvast- eller
hoved-lignende samlinger. Nogle mangler bladplader og har
kun skederne udviklet, hos andre er det øverste blad
stængellignende og stillet i stængelens forlængelse. Seks
blomsterdækblade i to kredse, seks støvdragere, en
støv-vei med én griffel og tre ar. Kapselfrugt med talrige,
meget smaa frø. Herhen slegterne siv og fry tie. 200
arter, især i kolde og koldt tempererede egne; de fleste
vokser paa fugtig bund.
Si vis päcem, para bellum (lat.), «hvis du vil have
fred, saa bered dig paa krig».
Sivle, Per (1857—1904), n. digter, f. i Aurland i Sogn,
død i Kra. Han var en tid paa folkehøiskole i Sogn og
reiste saa til Kra. for at læse til artium, men blev ved
sygdom hindret fra at tage eksamen. 1878 debuterede
han anonymt med et bind lyrik, «En digters drøm», der
1879 efterfulgtes af en samling religiøse poesier, «Digte».
Ingen af disse bøger vakte opmerksomhed. I de følgende
aar var han mest optaget med journalistisk virksomhed
(redigerede «Buskeruds amtstidende» 1883—85 og
«Kristianiaposten» 1887—91). 1887 udgav han «Sogor», en
samling ypperlige
barne-skildringer (paa rigsmaal
under titelen «Gut» s.a.).
Et par beslegtede bind er
^Blandet selskab» (1891)
og «Folk og fæ» (1898).
Paa vossemaal skrev han
endvidere nogle
samlinger med djervt
humoristiske smaahistorier :
«Vosse-stubba» (1887),
tNyeVosse-stubba>(1894)
og «Sivle-stubba» (1895).
Som lyriker har han dog
uden tvil ydet sit
bedste : «Noreg, nationale
digte» (1894),
«Bersøglis-og andre viser (1895),
«Skaldemaal» (1896) og
«01avs-kvæde>(1901). S.s
lyrik rummer udtryk for
baade tungsindig grublen
og for umiddelbar naturhengivelse. Sit ry som folkedigter
skylder han dog i første række sine historiske og politiske
kvad. Med en egen mandig og formsikker verskunst
fremstiller han gjerne fortidens skikkelser og
hændelser til advarsel for samtiden eller for at egge dens
daadskraft. De har gjort S.s navn kjendt og kjært for
det norske folk. S., der i omtrent samme udstrækning
nyttede rigsmaal og landsmaal, offentliggjorde desuden
1891 paa rigsmaal en arbeiderroman «Streik», der hører
til hans svageste arbeider. [Litt.: «Samlede skrifter»
(3 bd., 1909—10); A. Hovden, «P. S.» (1905).]
Sivlefossen, vakkert vandfald i en liden bielv til
Nærøelven, ved Stalheims hotel, nær grænsen mellem
Nordre og Søndre Bergenhus amter.
Sivsanger, se Rørsangerslegten.
Sixtînske kapel, det pavelige huskapel i Vatikanet,
opført 1473—81 af Giovanni de’Dolci for pave Sixtus IV
og udsmykket med freskomalerier fra den tidlige italienske
vaagekone—vacate
renaissances høieste blomstring. Blandt de kunstnere,
som deltog i udsmykningen, merkes Botticelli, Ghirlandajo,
Pinturicchio, Perugino og Signorelli, men fremfor alle
Michelangelo (s, d.}. — S. k. kaldes ogsaa det pavelige
sangkor, som regelmæssig optræder i kapellet.
Sixtînske madonna (madonna di San Sisto), Rafaels
(s. d.) mest berømte billede, udført til høialteret i San
Sisto i Piacenza, 1753 solgt til Dresden for 20 000 dukater.
Sixtus, fem paver. 1. S. I, pave 117—26. — 2. S. II,
257—58; led martyrdøden under Valerian. — 3. S. III,
432—40, hyggede kirken S. Maria Maggiore i Rom. —
4. S. IV, 1471—84, hed eg. Francescodella Rovere
(1414—84), fransiskanergeneral. Som pave drev S. en
utilsløret nepotisme, idet han forfremmede sine
slegt-ninge til de rigeste embeder. Et forsøg, S. gjorde paa
med vaabenmagt at fordrive tyrkerne fra Konstantinopel
1472, blev resultatløst. S. deltog i den sammensvergelse,
som kostede Giuliano af Medici livet. S. staar for
eftertiden som en gjerrig, forfængelig, troløs mand. — 5. S. V,
1585—90, eg. Felice Peretti (1521—90), født ved
Ancona af fattige foraîldre, fransiskaner, udmerkede sig
tidlig ved dygtighed, lærdom og sedelig strenghed. Hans
passioner var bøger og bygninger (Villa Peretti; fra
hans tid stammer den eg. barokstil), forøvrigt levede han
yderst nøisomt. Som pave tugtede han med jernhaand
bandituvæsenet i pavestaten. Ved stor sparsommelighed
bragte han pavestolens forfaldne finanser paa fode. Ogsaa
det pavelige forvaltningsmaskineri bragte han i fortræffelig
orden. Hans udenrigspolitik var mere vaklende, særlig
overfor Filip II af Spanien.
Sjaak, se Skjaak.
Sjadri’nsk (Schadrinsk), Rusland, by i guv. Perm,
østenfor_ Ural, ved Isset; 7000 indb. Talgsyderier.
Sjakal (canis aureus) tilhører hundeslegten. Den
alm. s. er vidt udbredt i de sydlige dele af Asien og
i Nord-Afrika. Den er ca. 75 cm. lang med busket
hale og opretstaaende ører. Farven varierer meget, alt
efter lokaliteten; men s. er i almindelighed brunagtig
med sort halespids. Den adskiller sig fra ulvegruppen
væsentlig ved, at forkindtænderne er mere reduceret end
hos disse. S. lever dels af fugl og dyr, som den selv
dræber, dels af aadsler, frugt, frø og sukkerrør. Lever
ofte i større flokke. I Syd-Afrika lever to andre arter,
nemlig den stribede s. (c. adustus) og den sortryggede
s. (c. naesomelas), der leverer godt pelsverk.
Sjakkel (af eng. shackle), en særlig tildannet jernbøile,
hvorved to kjettinglængder kan forenes, sjakles sammen.
(Ogsaa sjinkel, sjinkle.)
Sjakô, se Chakot.
Sjal, indisk navn paa et tørklæde til at vikle om
hovedet som turban eller om livet som skjærf.
Fremstilledes af kashemir-uld. I begyndelsen af 19 aarh.
blev kashemir-s. moderne i Europa, hvor det blev haaret
over skuldrene og ryggen. Det er nu gaaet mere af mode
i de høiere samfundslag, men har holdt sig i de lavere.
Sjedlez, se Siedlce.
Sjedo^v, G e or gi Jako vlj e vi tsj (1877—), rus.
sjøofficer, tjenstgjorde paa Amurflotillen i krigen mod
Japan og har senere som hydrograf i opmaalingen bl. a.
ledet et par mindre ekspeditioner til Novaja Semlja og
til Kolyma. S. planlagde indeværende aar (1912) en
vaagekone — (t)
Krankenwärterin f — © sicknurse - ®
garde-malade f.
vaagen — ® wach — (i) awake,
waking — ® éveillé.
vaagen - (t) Wachen n - @
waking — ©veille f, (nattevagt) veillée f.
vaagne — ® erwachen,
aufwachen — @ (a)wake — (f) s’éveiller,
se réveiller.
vaak (i is) — (t) Wake, Wuhne f
- @ opening in the ice - ®
soupirail m.
vaand I (kjep) — ® Gerte,
Rute f — @ wand, rod — ®
baguette f.
vaand Ii — ® Wasserratte f
- water-rat, water-vole - ® rat
(m) d’eau.
vaande — ® Not, Bedrängnis,
Gefahr, Seelenqual f — (e) distress,
e Embarrassment; pain — ®
embarras m, peine, détresse f; (angst)
angoisse(s) f (pl).
vaande sig se jamre,
vaar (betræk) se pudevar.
vaar - ® Frühjahr n - ®
spring — (D printemps m.
vaas se vas, tøv.
vable – ® Blase, Brandblase,
Schwiele f - (g blister, vesicle —
® cloche, ampoule f.
vacance ® f, vacancy @
ledighed; ® ogs. (pl) ferie; ogs.
tomhed; tomrum.
vacant @ & ® tom, ledig,
ubesat; ® herreløs.
vacarme ® m, bulder, larm.
vacate (e) fratræde; rømme;
ophæve.
(Pot. af Karl Jørgensen, Askov.)
Per Sivle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
