Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjælland ... - Ordbøgerne: V - vademecum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
735
vager—vaguemestre
Sjøfartsraadet—Sjøforsikringen
736
forhold, som betinger skibenes sjødygtighed, sjø
dygtigheds-loven, samt udarbeidelsen af reglementer og forskrifter
vedrørende skibes besigteiser, udrustning etc., ledelsen
af besigteiser af passagerskibe og lasteskibe, kontrol med
beregning og paasætning af lastelinje og udfærdigelsen
af passager- og fartscertifikater, undersøgelserne af
sjøulykker og havarier, sjøforklaringer, korrespondance med
skibsinspektører, besigtelsesmænd og tilsynsmænd,
tilsynet med emigrantskibe (ogsaa udenlandske i norske
havne), forskrifter om koffardiskibes kosthold, kontrol
med hermetikfabriker, proviantforsyning samt
medicinforsyning. — Sjømandsafdelingen omfatter
skibsregi-streringsvæsenet, udfærdigelse af midlertidige
nationali-tetsbeviser, redningsbelønninger, stuertskoler,
dispachør-væsenet, flere af sjøfartslovene, udgivelse af fortegnelsen
over kjendingssignaler for norske skibe, aarbogen for
Norges handelsmarine, approbation af
sjøassuranceselska-bers statuter, hjælpe- og understøttelseskasser for
uheldige sjømænd, samt forøvrigt alt, som angaar sjømænds
forhold ombord, syge sjømænd, sjømænds hjemsendelse
o. 1. I spidsen for s. staar en ekspeditionschef, medens
driften ledes af en direktør med to afdelingschefer, tre
konsulenter og en række sekretærer. Fra 1 jan. 1912
hører ogsaa mønstringsvæsenets administration under s.
Sjøfartsraadet er oprettet ved stortingets beslutning
af 10 juni 1903, organiseret og reglement approberet ved
kronprinsregentens resol. af 23 april 1904; nyt reglement
fastsat ved kgl. resol. af 8 jan. 1910. S. har til opgave
at bistaa sjøfartskontoret (s. d.) som en raadgivende
institution ved at afgive udtalelser om de spørsmaal, der har
interesse for skibsfarten, som bliver det forelagt. Det
bestaar af 12 medlemmer, hvoraf tre skibsredere, tre
skibsførere, tre sjømænd af dæksbesætning og tre
sjømænd af maskinbesætningen, der af kongen beskikkes
for et tidsrum af tre aar. Til at komme i betragtning
ved valget afgives indstilling fra de sjøfartskorporationer,
som er organiseret som faglige landsorganisationer.
(Sjøfartskontoret har (1912) planer oppe om at søge s.s
sammensætning og virkemaade forandret eller raadet helt sløifet.)
Sjøfartsøerne, se Samoaøerne.
Sjøfinner, se Finner.
Sjøfjær (pennatulacea), underorden af ottearmede
koraldyr (fjærkoraller, s. d.). Skelettet er hornet og
bestaar af en ugrenet stav, som gjennemsætter hele
kolonien; bløddelene (cønosarken) falder i to afsnit: et nedre,
glat parti, stilken, som ofte er blæreagtig fortykket og
stikker løst ned i den mudrede eller sandede bund, samt
et øvre, blad- eller fjærformigt, forgrenet parti, som
bærer talrige smaa polyper. Paa de store havdybder
opnaar s. en betydelig størrelse; der er fundet
eksemplarer paa nær 2.5 m.s længde. Ved vore kyster findes
adskillige mindre former. I Kattegat lever den vakre
rødfarvede pennatula phosphorea, som ligesom mange
andre sjøfjær og fjærkoraller overhovedet udsender et
intenst lys.
sjøfordringer er fordringer, for hvilke der haves
panteret i skib, ladning eller fragt.
Sjøforklaring kaldes en officiel akt, som skibsføreren
er forpligtet til at afholde, naar der hænder noget, som
medfører skade af nogen betydning paa skib og last,
eller som med grund kan formodes at have saadan skade
tilfølge, ligesom naar nogen af de ombordværende ved
ulykkestilfælde er omkommet, eller naar ved
sammenstød skade eller ulykke af den anførte beskaffenhed er
tilføiet andet skib. S.s væsentligste formaal er at
fast-slaa og sikre beviset for, hvorledes skaden er indtruffet,
og om nogen bærer ansvaret derfor. I Norge skal
skibsføreren inden udløbet af næste dag, efter ulykken fandt
sted eller opdagedes, gjøre anmeldelse til sjørettens
formand. Ved anmeldelsen skal der indleveres en ordret
udskrift af, hvad dagbogen indeholder om det forefaldne,
eller hvis dagbog ikke er ført, eller den er gaaet tabt,
en skriftlig fremstilling af begivenheden og derhos en
fortegnelse over skibets mandskab og andre personer, som
antages at kunne give oplysning i sagen. Rettens
formand berammer derefter retsmøde til optagelse af s.
Udenfor riget har skibsføreren snarest muligt at afgive
s. for den myndighed, under hvem saadanne forretninger
paa stedet henhører, eller den norske konsul paa stedet.
Sjøformue. Hermed forstaaes skib og fragt, d. e. det,
som rederen sætter i vove paa sjøen. I de tilfælde, hvor
rederen kun er ansvarlig med s. for forpligtelser, hefter
han altsaa ikke med hele sin formue, men kun med
skib og fragt. Til gjengjæld har kreditor en legal
panteret, d. e. sjøpanteret i samme. (Se ogsaa Abandon.)
Sjøforsikringen er den ældste af alle kjendte
for-sikringsarter. Eftersom handelen og skibsfarten mellem
landene udvikles og lidt efter lidt tager større opsving
i middelalderen og den nyere tid, er s. blevet stadig mere
og mere nødvendiggjort. Sjølovene fra den tidligere
middelalder, f. eks. «Consolato del mare», indeholder ingen
bestemmelser om s., heller ikke i de hanseatiske love,
nævnes s. Det første, man med bestemthed kan paavise
angaaende s., er, at den kjendtes og anvendtes i
Nord-Italien ved slutningen af 12 eller begyndelsen af 13 aarh.
Noget senere kan det konstateres, at s. er blevet en
fast institution ogsaa i de nordeuropæiske landes og
byers handel. De vigtigste love angaaende s. fra denne
og den følgende tid stammer fra Barcelona, Florens,
Bilbao og for Nord-Europas vedkommende fra Rouen,
Middelburg, Rotterdam ; den mest fuldkomne var den
franske sjølov (ordonnance de la marine, 1681). I sine
hoveddele er denne igjen indtaget i «Gode de commerce»
1807; 4e fleste civiliserede lande erholder i 19 aarh. enten
særskilte sjølove eller handelslove, hvorunder ogsaa
ind-gaar love og bestemmelser om sjøfart og s.; en
bemer-kelsesværdig undtagelse herfra danner England, hvor der
ikke eksisterer særskilte lovbestemmelser angaaende s.
Den nu eksisterende norske sjølov er Lov om sjøfarten
af 20 juli 1893 med forandringer ifølge love af 22 mai
1902, 11 juni 1906 og 24 mai 1907, Rettergangssager
angaaende s. bringes i Norge ind for sjøretten, fra hvilken
appel i tilfælde sker lige til høiesteret. — Det fremgaar
allerede af navnet, at s. er knyttet til interesser, der befinder
sig paa sjøen; definition af, hvad der kan sjøforsikres, gives
i Norsk sjøforsikringsplan af 1907 § 1 som følger:
«Gjenstand for s. kan være enhver lovlig interesse, som lader
sig ansætte i penge, og som er knyttet til skib eller gods,
der udsættes for sjøfare.» Hvad der navnlig kan
forsikres, er skib (kasko), fragt, leie af skib, passagerpenge,
udstyr, varer (last), prisstigning eller forventet gevinst
paa samme el. 1.: endvidere anden rettighedshavers in-
vager - ® (sjømerke) Bake f;
(paa masten) Flügel m - @ beacon,
buoy; (paa masten) vane — ®
(sjømerke) balise, bouée; (paa mast)
girouette t.
vagge — ® schaukeln,
schwanken, wiegen, wackeln - (e) waddle
- ® se balancer; basculer.
vagina (e) vagina, moderskede,
vaginal (e) skede-, vaginal.
vaginant (è) (bot.) omskedende.
vaginate(d) (e) med skede;
om-skedet.
vaginopennous (g
vingedækket.
vagir (g skrige (om nyfødte),
vagrant @ omflakkende;
omstreifer; landstryger.
vagt ~ ® Wache, Wacht f
-(g watch, guard; (skildv.) sentinel;
(-stue) ogs. watch-house - (gguarde
f, guet m ; (tilsjøs) quart m ; (skildv.)
sentinelle f, factionnaire m;
(tids-inddeling) veillée f; ( stue) poste m.
vagtel — ® Wachtel f - (e)
quail — ® caille f.
vagthavende — ®
wachthabend - @ on guard, on watch
— ® de garde, de service; (tilsjøs)
de quart.
vagtpost - ® Wachtposten m
- @ watch sentinel — ® poste m,
sentinelle f.
vague (f) & (|) (m) ubestemt,
svævende, vag; ® ogs.
ubestemmelig; ubebygget; utydelighed;
(tomt) rum.
vugue ® f, bølge,
vaguemestre ® m, (mil.)
vogn-mester; postbud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
