Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjøfossen ... - Ordbøgerne: V - vagueness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
737
Sjøfossen—Sjøkart
738
vagueness—vaisseau
teresse enten for sjøpantefordring eller for anden
fordring eller rettighed, som uden at medføre sjøpanteret
fortrinsvis tilsigtes dækket af skib, ladning eller fragt
(havaripenge, laan, forventet provision m. m.), og endelig
den af en forsikrer (assurandør) overtagne risiko
(reassurance, gjenforsikring}. Veddeassurance er ikke tilladt.
S. kan tegnes for egen eller for en andens regning eller
uden angivelse af, om den er tegnet for egen eller for
en andens regning («for vedkommendes regning»^ «for
regning den det angaar» el. 1.). De norske s.s-policer er
udarbeidet paa basis af Norsk sjøforsikringsplans
bestemmelser, for tiden (1912) paa grundlag af planen af
1907. Denne indeholder en række bestemmelser
vedkommende forholdet mellem assurandør og
forsikringstager i sin almindelighed, forhold ligeoverfor tredjemand,
bestemmelser angaaende havariopgjør, erstatningsansvar,
skaders betaling etc. Den første norske
sjøforsikringsplan blev udgivet af repræsentantskabet for det Norske
Veritas 1871, revideret 1881, 1894 og 1907. Bestemmelser
tilsvarende den norske «plan» findes ogsaa i en del andre
lande; de vigtigste og mest bekjendte er «Allgemeine
Seeversicherungs-Bedingungen von 1867» (Hamburg). Paa
grund af s.s internationale karakter har der været gjort
mange forsøg paa at faa indført fælles internationale love,
hvad dog hidtil ikke har ført til nævneværdige positive
resultater, væsentlig paa grund af den store afvigelse
mellem engelsk og kontinental retsopfatning. En
undtagelse herfra danner dog de eksisterende internationale
fællesbestemmelser angaaende havari grosse, de saakaldte
«York- og Antwerpen-regler», senest revideret 1890. Der
findes en række foreninger og sammenslutninger, der
arbeider for sjøassurandørernes fælles interesser; der kan
nævnes International association of marine underwriters
(Paris), Internationaler Transport-Versicherungs-Verband
(Berlin). I Norge er der dannet Sjøassurandørernes
centralforening. Kra. I 1900 fandtes der fem norske
sjøforsikringsaktieselskaber (et i Arendal, et i Bergen,
to i Kra. og et i Stavanger); det ældste er Ghra.
søfor-sikringsselskab, stiftet 1847. I 1911 var der seks norske
s.s-selskaber i Norge (et nyt var kommet til, etableret
i Kra. 1905); disse havde en samlet aktiekapital af
7 500 000 kr. (indbetalt 2 180 000 kr., reserver ca.
1 430 000 kr., præmieindtægt ca. 9 130 000 kr.,
forsikringssum ca. 700 000 000 (tallene vedkommer aaret 1911,
et enkelt selskab bogfører ikke forsikringssum, og tallet
kan derfor kun opgives anslagsvis, for de fem selskaber
er det 627 295 633 kr.; jfr. «Norsk forsikringsaarbog>
1911). Fra 1912 kommer der yderligere til seks
for-sikringsaktieselskaber, som har optaget s. Foruden disse
norske selskaber arbeidede 1911 her i landet ca. 45
udenlandske s.s-aktieselskaber, hvoraf nogle formodes at ville
trække sig tilbage efter forsikringslovenes indførelse 1912.
Medens selskaberne forsikrer aislags sjøassurance, dækker
de gjensidige foreninger næsten udelukkende kun kasko
og fragter (forsikringer for rederne selv). Ifølge «Norsk
forsikringsaarbog 1911» eksisterede 1911 24 gjensidige
forsikringsforeninger for s. De foreliggende opgaver viser,
at foreningerne havde en samlet præmieindtægt af ca.
6 600 000 kr., forsikringssum ca. 100 000 000 kr. Desuden
eksisterer en gjensidig forening for hvalfangstbedriften i
Sandefjord og mindre foreninger af mere lokal betydning.
Sjøfossen, 1. Vandfald (44 m.) i Røsaaen, syd for
Korgen kirkested, Hemnes herred. Nordlands amt.
Opgives for tiden (1912) at repræsentere 4620 eff. hk., der
ved regulering vil kunne bringes op i 26 880. — 2. S. i
Otteraaen (12 m.); opgives for tiden at repræsentere 3510
eff. hk., der ved regulering vil kunne bringes op i 9360.
Sjögren, Anders Johan (1794—1855), finsk
sprogforsker, studerede ved universitetet i Åbo og tog 1819
den filosofiske doktorgrad. Paavirket af Rask havde S.
allerede som student valgt finsk sprogforskning som sin
specialitet. 1824—29 gjennemreiste han med offentlig
støtte de finsktalende nordøstre dele af europæisk
Rusland og foretog store indsamlinger af filologisk, historisk
og etnografisk art. Resultaterne foreligger i en række
betydelige afhandlinger. I de følgende aar var S. i
forskjellige stillinger knyttet til Videnskabsakademiet i St.
Petersburg og foretog 1835—37 en reise i Kaukasus for
at studere de dengang næsten ukjendte osseter og deres
sprog, som han senere udredede i et af sine mest
berømte skrifter. 1844 blev S. ordinær akademiker og
1845 direktør for akademiets etnografiske museum. Hans
«Gesammelte Schriften» udkom i to bind 1861.
Sjögren, Emil (1853—), sv. komponist, elev af
konservatoriet i Sthm., Kiel og Haupt i Berlin, organist ved
Johanneskirken i Sthm., har skrevet en række vokale
verker, deriblandt «Kontrabandisten», «Fogden fra
Tenneberg», «Tannhäusersange», «Bergmanden», «Bakkanal»,
«Johanneskantate», «Spanske sange», klaverstykkerne «Paa
vandring», «Novelletter», «Stemninger», sonater,
orgelmusik m. V. S. regnes for Sveriges største nulevende
romancekomponist.
Sjögren, Karl Johan Wilhelm (1866—), sv.
retslærd, tidligere professor i Upsala, siden 1909 medlem af
Högsta domstolen. Fag: retsfilosofi og retshistorie. S.
har bl. a. udgivet «Förarbetena till Sveriges rikes lag»
(Upsala 1900-08, 8 bd.)-
Sjøharer (aplysiider), familie af baggjellesnegle;
bærer to par følehorn, hvoraf de bagre i form minder
om hareører. Tynde sortagtige skaller, som er dækket
af huden. Mange store former ved tropernes kyster.
Den alm. s. (aplijsia depilans) fra Middelhavet er
ildelugtende og udsender ved fare fra kjertier i kappehulen
en fiolet anilinholdig farvevædske, som plumrer vandet
i vid omkreds, samt en hvidlig, sur og sterktlugtende
vædske. Ansaaes i oldtiden for giftig og benyttedes til
fremstilling af giftdrikke. Dens slim menes endnu af
italienske fiskere at fremkalde skaldethed.
Sjøhest, se Lophobranchii.
Sjøkadet, se Kadet.
Sjøkadetten, operette af Genée.
Sjøkart, kart over større eller mindre kyst- eller
havomraader, indeholdende kystkonturer og alt, hvad
der har betydning for seilads og færdsel paa sjøen.
Specielt vies bundforholdene, dybder, grunder, en omhyggelig
undersøgelse; seilledene og alle slags sjømerker, fyre,
lygter, koster, staker, bøier m. v. aflægges med
forskjellige slags tegn. Den nærmest kysten liggende bebyggelse
og vei- og jernbanenettet aflægges i den udstrækning,
som findes formaalstjenlig for maalestokken. Tildels
indtegnes ogsaa terrænformationerne. De norske s. har dog
kun en jevn mørk bund over alt land. Enkelte fjeld-
vagueness @ ubestemthed,
uklarhed; svævende almindelighed.
vaguer ® flakke, stryge
om-(kring).
vald — ® Waid m - @ woad
— (f) pastel m, guède f.
vaie — ® wehen, flattern — (e)
fly, float, wave ~ ® flotter.
vaigre ® f, (sjøudtr.)
garne-ringsplanke, væger.
vai grer ® (sjøutr.) fore, gar-
vaillance ® f, tapperhed,
valiant® tapper, kjæk; dygtig;
m, eiendom, kapital; kontant,
vaillantise ® f, bedrift,
vain (e) & ® tom; forgjæves,
frugtesløs.
vaincre ® beseire, slaa;
over-træffe.
vainglorious (e) forfængelig,
opblæst.
vainglory (e) forfængelighed;
opblæsthed.
vainness (i) tomhed;
unyttighed; forfængelighed.
vainqueur ® (m) seierherre;
seierrig.
vair @ & ® m, graaverk, ekorn-
skind ; (é) ogs. (heraldik) med
ekorn-skind; broget i hvidt og blaat.
vairon ® glasøiet.
vairon ® m, ørekyt,
vaisenhus - (t) Waisenhaus n
— (e) orphans’ asylum, orphan
house — ® maison (f) des
orphelins.
vaisseau ® m, kar; (krigs-,
linje)skib.
24 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
