Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjøpindsvin ... - Ordbøgerne: V - vallak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
747
vallak—valuable
dierne, og sækdyrene overhovedet, betegaer et sideskud
fra hvirveldyrstammen. Efter en tid at have ført en
pelagisk levevis sætter larverne sig fast ved hjælp af tre
papiller, som udvikler sig ved forenden, svømmehalen
bliver tilbagedannet, der afsondres en cellulosekappe, og
der danner sig fra rygsiden af to hudindkrængninger,
som vokser frem omkring fortarmen og giver oprindelse
til peribranchialsækken. Ved siden af den kjønnede
forplantning besidder mange ascidier vegetativ formering
(knopskydning), som fører til kolonidannelse. Efter dette
forhold deles s. i to underordener : 1. Monascidierne
eller de enkeltlevende s. Hyppigst nogenlunde store
former med gjennemsigtig (bl. a. siegten ascidia) eller tæt,
læderagtig kappe. Siegten clavellina udsender fra basis
udløbere, som danner nye individer, og staar saaledes paa
overgangen til 2. synascidierne el. de kolonidannende
s. Disse bestaar af smaa dyr, som ofte i betydeligt antal,
optil flere hundrede, er indleiret i en fælles
cellulose-kappe og breder sig teppeagtig ud over stene, planter
eller dyr. Indenfor kolonien er individerne i
almindelighed fordelt paa grupper paa 6—20 dyr, som, hver med
sin egen ingestionsaabning, er anordnet som en rosette
omkring en fælles kloakaabning. 3. En tredje
underorden af s. udgjøres af pyrosomerne (ildpølserne, s.d.).
Sjøpølser (holothuria), klasse af pighuder (s. d.), med
pølseformet legeme, uden fast skelet, kun med spredte
kalklegemer i den tykke læderhud, som er
sammenvokset med den solide hudmuskelsæk. I
modsætning til forholdet hos de andre pighuder er legemets
hovedakse sterkt forlænget og holdes under dyrets
bevægelser ikke lodret mod underlaget, men parallelt med
dette. S. faar derved i det ydre adskillig lighed med
orme; og denne lighed øges yderligere derved, at den
radiære symmetri er blevet sterkt forvisket. Den mod
bunden vendende side har karakteren af en bugside,
som er mere elier mindre affladet og lysere farvet end
den hvælvede rygside. Af de fem ambulakralfelter, som
forløber fra mund til gat, svarer i almindelighed de tre
til bugsiden (trivium) og bærer lokomotoriske
sugefødder, medens de to svarer til rygsiden og bærer tentakler
eller papiller. Fra ringkanalen omkring svelget eller fra
forenden af de fem radialkanaler fortsætter
vandkanalsystemet sig frem i en krans af forgrenede eller bladagtig
krusede følsomme tentakler, som kan trækkes tilbage.
Den forreste del af tarmen er som regel støttet af 10
kalkplader, som er udgangspunkter for
længdemuskel-baand. Tarmen danner en stor S-formig slynge, som
hænger i kropshulen og ved et mesenterium er fæstet til
hudmuskelsækken. I dens bagre del, kloaken, som kan
udvides ved hjælp af radiært anordnede muskler,
munder 1—2 vandlunger, vædskefyldte, sterkt forgrenede
rør, som flotterer i kropshulen og periodisk fyldes med
friskt vand. I deres udførselsgang eller i kloaken
munder hos de fleste s. det eiendommelige Cuvier’ske
organ, som er klæbrigt og kan stødes ud gjennem
kloak-aabningen; efter sin dannelse repræsenterer det en
differentieret del af vandlungerne, efter sin funktion opfattes
det dels som forsvarsorgan, dels som ekskretionsorgan.
Fra ringkanalen omkring svelget udgaar stenkanalen,
som hyppig er forgrenet og munder i kropshulen, kun
undtagelsesvis paa legemets overflade, samt en som regel
Sjøpølser—Sjøret
748
uparret Poli’sk blære. Svelget er ligeledes omgivet af
en nervering samt af en blodkarring, som udsender sterkt
forgrenede dorsale og ventrale stammer til tarmen.
Kjøns-kjertelen er uparret og munder paa rygsiden i nærheden
af munden. S. udmerker sig ved en eiendommelig
re-generationsevne: under ugunstige forhold eller ved sterk
irritation afkaster dyrene den største del af tarmen og
de øvrige indvolde uden derfor at gaa tilgrunde; de
tabte dele kan atter nydannes. S. falder i to ordener:
1. Pedaterne, som repræsenterer de mindst
omdannede s., idet de for
pighuderne karakteristiske
sugefødder er bibeholdt i det
mindste paa trivium.
Forgrenede tentakler. Flere
former er fritsvømmende.
Hid hører holothurla edalis,
som i tørret tilstand
(«tre-pang») spises af kineserne
og er en vigtig
handels-artikel i det Indomalaiiske
arkipel, samt de med
høreblærer og eiendommelige
db ’h’
m fi
Holothnria tulmlosa, anatomi, halvskemalisk.
T tentakler; rm ringmuskler; lm længdemuskler; ved * bortskaaret for
at vise vandkanalerne (ag>; k kalkring; wr ringkanal; p Poli’sk blære;
st stenkanaler; g kjønsorgan; m krøs; d tarm; vb, db blodkar; rw, Iw
vandlunger; cl kloak; a gat; b muskler; cu Cuvier’ske organer; f fodkanaler.
dorsale ambulakralvedhæng forsynede dybliavsholothiirier.
2. Apodes eller de fodløse s., tvekjønnede former, som
af vandkanalsystemet ofte bare har bevaret tentaklerne.
Kryber som regel omkring i slammet som orme. Hos
de pelagisk levende pelagothurider er forenden
udbredt til en tentakelbærende skive, som tjener som
svømmeorgan paa lignende maade som maneternes skive.
Begge ordener er repræsenteret med flere former ved
vore kyster. (Se planche, fig. L, foreg, side.)
Sjøret, den del af retssystemet, som omfatter de
sjo-væsenet særlig vedrørende forhold. S.s eget væsen vil
medføre, at dens bestemmelser i ikke liden grad bliver
af ensartet karakter for de forskjellige nationer; vor
nu-gjældende lov om sjøfarten, af 20 juli 1898, er kommet
istand efter forhandling med de øvrige nordiske lande.
Oprindelig indeholdt den ogsaa straffebestemmelser for
sjøfartsforhold, men disse er nu indtaget i den
almindelige straffelov. S. er ogsaa betegnelse for den særlige
domstol, som dømmer i sager vedrorende {«jøvæsenet, og
som i almindelighed bestaar af underdommeren med to
sjøkyndige medlemmer. Dens domme appeleres derfra til
høiesteret. Af ældre fremstillinger af s. skal nævnes prof.
Hallagers, hvortil kom prof. Brandts fremstilling om
sjø-forsikring. Nu er prof. Platous fremstilling den brugelige.
vallak - (t) Wallach m - (e)
gelding — ® (cheval) hongre m.
valle se myse.
vallée ® f, valley @
dal-(føre).
vallon ® m, (liden) dal, grænd.
valmue - ® Muhn m - (e)
poppy — (D pavot, coquelicot m.
valnød — (t) Walnuss, welsche
Nuss f - (g) walnut - ® noix f.
valoir (g være værd; gjælde;
koste; kunna maa^e sig med;
op-veie; duge. v. mieux være bedre,
à V. sur i afdrag paa.
valonia (e) akerdopper,
va-loner pi.
valonné (f) bakket, bølget,
valonnement (?) m,
bakkedrag, aas.
valorous @ tapper, bjæk.
valour @ tapperhed, hjækhed,
"^valplads — (t) Wahlstatt f,
Schlachtfeld n - (e) battle-field,
field of battle - ® champ (m) de
bataille.
vals - ® Walzer m - @ waltz
- ® valse f.
valse — ® walzen — (e) waltz
- ® valser.
valse - ® Walze t’ - @
cylinder, roller - ® cylindre,
rouleau m.
valse ® f, vals.
valser ® valse, danse vals.
valseur ® m, valsdanser,
valter ® (sjøudtr.) surre fast.
valuable (e) værdifuld;
dyrebar; indbringende; kostbarhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
