Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjørøveri ... - Ordbøgerne: V - valuation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
749
Sjørøveri—Sjøterritoriet
750
Sjørøveri. Efter den ældre n. straffelov medførte
sjørøveri i aaben sjø eller mod skibbrudne folk en forhøiet
straf. Nu vil saadan forbrydelse efter straffelovens § 268
nr. 3 i almindelighed medføre den skjærpede straf for
ran (s. d.), som indtræder, hvor saadan forbrydelse
forøves af flere, som derom har indgaaet forbund.
Sjøsager benævnes de civile retssager, som angaar
spørsmaal, der henhører under sjøloven, eller som
angaar lodsvæsenet, og som er gjenstand for
sjøretsbehand-ling. Herunder hører ogsaa skjøns- og takstforretninger,
besigteiser og sjøforklaringer.
Sjøskolen, se Lake school.
Sjøslanger, se Sjøormen.
Sjøsol, se Sjøstjerner.
Sjøstjerner (asteroideœ), klasse af pighuder (s. d.). Har
som regel form af en affladet, femstraalet stjerne. Legemet
bestaar af den centrale kropsskive og armene, oftest fem,
som gaar jevnt over i denne. Forholdet mellem skiven og
armene er meget vekslende og svinger mellem to
yderligheder, hvoraf den ene bestaar deri, at kropsskiven er
meget liden og kun danner knudepunktet for de store arme,
den anden deri, at armene kun repræsenterer hjørnene
af den femkantede kropsskive (smig. planche, fig. G—K).
1. Asteropecteii auraiitiaciis, tversnit af en arm. 2. Tre
ambula-ralhv rv er af samme dyr. 3. Tversnit af en arm af en
slangestjerne \ophiothrix fragilis).
a ambulakralier; ad adambulakralier; b arapulle; c kropshule; d
lever-blindsække; g blodkar; mi, m^ randplader (marginalia); n
ambulakral-nerve; w ambulakralkanal.
Overfladen bestaar af en dorsal og ventral side, som gaar
over i hverandre ved smale render. Den ventrale side
vender i dyrets naturlige stilling mod bunden; den bærer i
skivens midte den bevægelige mundaabning, fra hvilken
der udgaar fem ambulakralfurer som rækker til
spidsen af armene. Paa rygsiden nær centrum ligger
gataab-ningen, som dog hos adskillige s. er tilbagedannet, samt
i et af interambulakralfelterne (de korte radier)
mad-reporpladen; hos flerarmede s. kan det være et
betydeligt antal madreporplader (indtil 16). Huden er overalt
forsynet med større og mindre, sammenføiede kalkplader,
som under livet tillader en betydelig bevægelighed af
armene. Af væsentlig interesse er de saakaldte
ambulakralier, som danner taget over ambulakralfurerne og
skiller disse fra armenes kropshule. Hver arm
indeholder to rækker ambulakralier, som parvis støder sammen
opad i vinkel og danner «ambulakralhvirvlerne» ; disse
er udad støttet af mindre kalkstykker (adambulakralier).
Tarmen er en kort, vid sæk, som gaar direkte fra
mund til gat eller ender blindt (I); den deles ved en
tver-indsnøring i et større ventralt og et mindre dorsalt parti ;
fra dette udgaar til siderne fem kanaler, hvoraf hver deler
sig i et par lange leversække for hver arm; disse ender
blindt og bærer talrige udbugtninger. Mellem og til
valuation—van
siderne for leversækkene ligger kjønskjertlerne, som
munder i vinklerne mellem armene. Stenkanalen
forløber fra madieporpladen til ringkanalen omkring
munden. Ringkanalen bærer flere (optil 10) Poli’ske
blærer, som tydes som en slags lymfekjertler. I bunden
af ambulakralfurerne forløber en ambulakral vandkanal,
et blodkar og en nervestreng; denne ligger i ektodermen
og ender i spidsen af armen i en pigmentflek, som er
bygget som et simpelt facetøie. De ambulakrale
vandkanaler udsender til begge sider grene til fodkanalerne,
som begynder med de i kropshulen liggende ampuller
og mellem ambulakralhvirvlerne fortsætter sig ud i
sugefødderne; disse er paa spidsen som regel forsynet
med en sugeskive. Paa rygsiden af legemet findes
talrige tyndvæggede udposninger, som opfattes som
gjeller, men som hverken staar i forbindelse med
vandkanal-eller blodkarsystemet. Rygsiden bærer tillige bevægelige
eller ubevægelige pigge samt forskjellig formede
gribetænger (pedicellarier, F). S. lever væsentlig af muslinger,
sjøpindsvin o. 1. Naar byttet er for stort til at kunne
optages gjennem munden, krænger dyret den ventrale
del af mavesækken ud gjennem mundaabningen og
bedækker byttet med den; bløddelene bliver derved
for-døiet og resorberet. S. er en meget artrig dj^egruppe
og forekommer i alle have. Af former med sterkt
udviklede arme og liden mundskive kan nævnes siegten
asterias («korstrold»), hvortil hører de i vore farvande
meget udbredte arter a. glacialis og a. rubens’, den
sidste opnaar en diameter af 30 cm. og gjør megen skade
paa blaaskjæl og østersbanker. Siegten asteropecteii har
større skive og mindre arme, som er flade og besat med
pigge i randen ; mangler gat. Siegten solaster («sjøsol») har
omtrent 10—13 arme; livlige farver. Hos
pentaceron-t i der ne (pentagonaster, H) er armene tilbagedannet;
ambulakralfurerne fortsætter sig et stykke over paa
dorsal-siden. (Se planche, fig. F—K.)
Sjøstrand, Carl Eneas (1828—1906), svenskfødt
billedhugger, elev af akademiet i Sthm., senere af Bissen
i Kbh., studerede ogsaa i München og Rom, fra 1863
virksom i Finland. Hans verker henter for en stor del
sine emner fra «Kalevala». Af andre arbeider kan
nævnes «Porthanmonumentet i Åbo». Baade ved sine
verker og ved sin lærervirksomhed har han havt
banebrydende betydning for finsk skulptur.
Sjøsyge, ildebefindende med kvalme, brækninger,
svimmelhed og mathed, der opstaar paa sjøen paa grund
af fartøiets slingring. Skyldes formentlig en indvirkning
paa hjernen gjennem forstyrrelse af blodcirkulationen
og trykforandringer, muligens ogsaa indvirkning paa
bugorganerne. Tilbøieligheden til s. er ikke lige sterk
hos alle og kan i regelen overvindes ved tilvænning.
Modvirkes bedst ved horisontalt leie paa ryggen med
lukkede øine, helst midtskibs, hvor skibets bevægelser
er mindst. Af indvendige midler har antipyrin,
bromsalte, valeriana præparater og cocain en vis indflydelse.
Sjøterritoriet. Romerretten kjendte ikke begrebet
s., som er skabt af den italienske ret i middelalderen.
Ifølge Bartolus a Saxoferrato og hans efterfølgere havde
kyststaten retshøihed (jurisdictio) over havet indtil 100
italienske mil (à ca. 1478 m.) fra kysten. Benyttelsen
af kysthavet, til seilads og fiske, var i overensstemmelse
valuation (e) værdsættelse, takst,
skyldsætning.
valuator, valuer
©taksations-mand.
value (g) værd(i); værdsætte;
sætte pris paa ; (tiandelssprog)
trække paa.
value ® f: plus-v. forøget
værdi.
valuta - ® Valuta f, Wert m
- @ value - ® valeur f.
valve (e) & ® f, klaf, ventil,
valve-casing @ ventilkasse,
valvelet © liden ventil, klaf.
valvular (e) ventil-, klaf-.
valvule (e) & ® f, (anat.) klaf.
vambrace (§) armskinne i
rustning.
vammel — ® sùsslich, ekel-
haft, widerlich — © mawkish,
nauseous, sickly — ® dégoûtant,
nauséabond, écœurant.
vamos(e) @ sætte, stryge afsted.
vamp (e) (sætte nyt) overlæder,
(lappe paa) (sko); pudse op;
pantsætte; (pi.) gamle, paastrikkede
strømper.
vampirique (ß) vampyragtig,
vampirism (e), vampirisme
® m, vampyrisme; blodsugning
blodsugeri.
vamplate @ parérplade paa
spyd.
vampoose © se vamose,
vampyr — ® Vampir, Vampyr
m — © & ® vampire m.
van © fortrop; rense-,
kastemaskine; vinge; fork; (jernbane)
bagagevogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
