Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skaalpund ... - Ordbøgerne: V - vandflade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753
Skaalpund—Skaanske krig
754
Skaalpund, i ældre n., sv. og d. maal d. s. s. pund
(s. d). Jfr. Norge, mynt, maal og vcgt (bd.V, sp. 1251).
Skaalrust, se Græsrust.
Skånberg, Carl (1850—83), sv. maler, elev af
akademiet, kom 1875 til Paris og blev en udpræget
friluftsmaler med sikkert blik for det maleriske i motivet.
Høiest naar han i sine havnebilleder som f. eks. «Havnen
i Dordrecht» (udstillet paa Salonen 1880, nu i Göteborgs
museum) og i sine venetianske studier, saaledes
«Maane-opgang ved Venedig» (Kunstmuseet, Kra.).
Skåne, Sveriges sydligste landskab, mellem Øresund
i vest, Østersjøen 1 syd og øst, Halland, Småland,
Blekinge i nord, 11 274 km.^ 678 000 indb. S. falder i to
län, Malmöhus og Kristianstad. Det nordligste S. hører til
de sydsvenske skogbygder, og er landskabets
ufrugtbareste og tyndest befolkede del. Paa grænsen mod
Halland hæver sig Hallandsås. Den største del af S.
ud-gjøres af slettebygder, gjennem hvilke dog stryger
flere aaser, som f. eks. Kullen, Linderodsåsen,
Sönder-åsen og Romeleåsen. Disse aaser er bevokset med
frodige eke- og bøkeskoge. Ogsaa her og der paa sletterne
findes skoge og parker af ek og bøk, tildels med hjort
og raadyr. Men ellers savnes som oftest skog. Mange
steder findes torvmyrer. Berggrunden bestaar af løse
bergarter, sandsten, skifer, kalksten, kridt. S. staar efter
sin geologiske beskaffenhed (dets trias-, jura- og
kridt-formationer findes ikke i det øvrige Sverige) som et
over-gangsland mellem Sverige og Danmark, om hvilket især
det sydvestlige og nordøstlige S.s kridtlag minder. Jorden
er mergelholdig og derfor særlig frugtbar. Af Malmöhus
län er over to tredjedele opdyrket. Klimaet er fugtigt
og mildt, sommeren lang og varm, den korte milde vinter
bringer megen vind. Der høstes en stor mængde korn
og vældige kvanta poteter, hvoraf en betydelig del gaar
til brændevinsbrænding, endvidere sukkerroer og tobak.
Mange store herregaarde. I juraformationens ældste lag
findes drivværdige stenkulsfelter (Höganäs o. a. st.).
Værdifuldere end kullene er dog det ypperlige höganäs-ler
(«ildfast»). Kystboerne driver sildefiske (talrige
<fisk-lägen», af hvilke flere har udviklet sig til byer). Talrige
møller, brænderier, sukker- og tobaksfabriker. Et tæt
jernbanenet, som ved Helsingborg, Malmö og Tralleborg
staar i færgeforbindelse med det mellemeuropæiske
fastland. Største by er Malmö. (Se forøvrigt Malmöhus
län og Kristianstads län.) — Historie. S.
udgjorde opr. en geografisk enhed med Danmark, idet
Smålands skoge skilte det fra Sverige, medens
forbindelsen med Sjælland var let. Det var ogsaa fra gammel
tid en del af Danmark. Lund var tidlig en af rigets
betydeligste byer, og 1104 blev den sædet for Danmarks
erkebiskop. Skåningerne var kjendte for tapperhed og
selvstændighed; de var noget uimodtagelige formoderne
kultur og nye indretninger, hvilket de bl. a. lagde for
dagen ved oprøret mod konge og geistlighed 1180—81.
Paa den anden side viste det skånske borgerskab ofte
initiativ. 1332—60 hørte S. under Sverige, siden nogle
aar delvis under hansestæderne, hvis interesser i S. paa
grund af sildefiskeriet var store. De vanskelige forhold
overfor dem og nærheden ved Sverige har maaske
været aarsagen til, at en særlig embedsmand, gjaldker
(s. d.), indsattes i S. Ved fredsslutningerne 1658 og
vandflade—vandkopper
1660 blev S. med Halland og Blekinge afstaaet til
Sverige, og skjønt bonde- og borgerstanden viste udpræget
dansk nationalfølelse, forsvenskedes S. dog forholdsvis
hurtig. Adelen blev af det danske enevælde drevet i
Sveriges arme, og ved recessen i Malmö 1662 fik S.
udstrakte rettigheder. Med en afbrydelse 1670—75
stod landet under en generalguvernør til 1719, da det
deltes i de nuværende to län. 1668 oprettedes Lunds
universitet.
Skaanevik, herred i Søndre Bergenhus amt, syd for
den ytre del af Hardangerfjorden, 588.27 km.^ med 2912
indb. (1912); 4.91 pr. km.’’ Herredet, der svarer til S.
prestegjeld med S., Aakre og Holmedal sogne, ligger
omkring Hardangerfjordens sidearme S k a a n e v i k f j
orden, Aakrefjorden og Matrefjordeii. Mod syd grænser
herredet for en del til Stavanger amt. 1 herredets ytre
parti svagt skraanende bredder med forholdsvis tæt
bebyggelse, i de indre dele omkring Matre- og Aakreljorden
er bredderne for det meste steile og spredt bebygget.
Høiderne naar i den ytre del 940 m. (Haafjeld), i den
indre, østlige del ca. 1600 m. (Rullestadsaata og
Folge-fonnens søndre afheld). Af arealet opgives 12.74
km.’-at være aker og eng, 57.18 km.^ skog, 8.79 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og evig sne. 1235
maal udyrket, til dyrkning skikket jord; i tidsrummet
1901—07 nyopdyrkedes der 232 maal. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug (fædrift) med havebrug.
Ud-merkede havnegange. Baad- og jægtbyggeri. Ved S.
kirkested sardinfabrik og garveri. Brisling- og
laksefisket indbragte i 1910 12 000 kr. S. sparebank, oprettet
1863, S. privatbank, oprettet 1905. Antagen formue 1910
1 757 700 kr., indtægt 347 450 kr. S. staar i
dampskibsforbindelse med Bergen og Haugesund. Jernbane er
projekteret fra Haugesund langs Aakrefjordens sydbred
til Odda i Hardanger.
Skaanske krig førtes mellem Danmark-Norge og
Sverige 1675—79. Danmark-Norge var imod Griffenfelds
bestræbelser kommet til at staa Frankrige fjernt i den
europæiske alliancepolitik og havde forpligtet sig til at
støtte de af Frankrige angrebne Nederlande, hvis en ny
fiende optraadte. 1674 angreb Sverige Nederlandenes og
Danmarks forbundsfælle Brandenburg, og udenlandske
politikere, støttet af Kristian V’s personlige ønsker om
at gjenvinde Skåne, drev nu den dansk-norske regjering
til krig. En dansk hær erobrede Wismar dec. 1675,
medens fra Norge statholderen U. F. Gyldenløve med
ca. 12 000 mand skulde gjøre indfald i Sverige
(Gylden-løve-feiden). 1676 fik Johan Adolf af Plön
overkommandoen over landhæren, hollænderen Tromp over
flaaden; Niels Juel gik iland paa Gotland, og han og.
Tromp slog den svenske flaade ved Öland. Situationen
var nu uheldig for Sverîge; Gyldenløve begyndte juni
1676 sit indfald i Bohuslän og Västergötland, og
samtidig landede Kristian V med 15 000 mand syd for
Hälsingborg, erobrede Landskrona og Kristianstad og
modtoges som befrier af bønderne. Men i aug. 1676
led danskerne nederlag ved Fylle bro, og da Karl XI
rykkede ind i Skåne, tabte de med 11 000 mand slaget
ved Lund mod hans 8500 (dec.). En del af Skåne
hævdede danskerne dog stadig. 1677 seirede Niels Juel
ved Møen, men tillands tabtes slaget ved Landskrona.
vandflade, -skorpe — ®
Wassernäche f — @ surface of
the (sheet of) water; (i v.n) at the
water’s edge — (f) surface de l’eau ;
nappe (f) d’eau.
vandfugl — ® Wasservogel m
- @ water-fowl, aquatic bird
-^ oiseau (m) aquaUque.
vandgang — ® Wasserlinie f
— ® water line — ® flottaison;
ligne (f) d’eau.
vandglas - ® Wasserglas n
— (g) tumbler; (stof) water-glass
-® verre (m) à eau, d’eau.
vandholdig — ® wasserhaltig,
-leitend — (e) watery, aqueous,
hydrous — ® qui contient de
reau; aqueux.
vanding — ® Begiessen, Trän-
ken n - @ watering, iriigation
- ® (af dyr) abreuvement; (af
blomster) arrosement, arrosage m ;
(engs, overrisling) irrigaUon f.
vandkalv - ® Tauch-, Wasser
käfer m - @ water beetle — ®
dytique m.
vandkarse — ® bitteres
Schaumkraut n — (g) water-cresses
- ® cardamine (f) am^re.
vandkjøler — ® Kühltrug m
- (ë) alcarraza, refrigerator ®
alcarazas m.
vandkloset ~ ® Wasserklosett
n - @ water-closet, W. C. — ®
water-closet m.
vandkopper — ®
Wasserblattern, -pocken pi — @
water-pox, chicken-pox - ® varicelle (f)
pustuleuse, populeuse, varioloïde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
