Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skabelse ... - Ordbøgerne: V - vandret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
757
Skabelse—Skaget
758
dannende hududslæt. Sygdommen har været meget
udbredt i vort land, men er nu omtrent udryddet. S. hører
til husdyrlovens «ondartede smitsomme sygdomme».
Hos de andre husdyr optræder ogsaa s., men den er
mindre ondartet og besværlig; disse former af s. hører
derfor til husdyrlovens «mildere smitsomme sygdomme».
I ørerne hos hunden lever saaledes en art, chorioptes
auricular lim, som foraarsager sterk kløe og afsondring af
ildelugtende udflod af øret.
Skabelse. Den kristelige tro paa Gud indeholder,
at alt har sin oprindelse fra Gud. cAt skabe» betegner
i kristelig sprogbrug Guds virken, forsaavidt han
udelukkende i kraft af sin almagt frembringer, hvad han
vil. S. er saaledes et grænsebegreb, som ikke kan
anvendes om menneskelig virken. Kristendommen
udelukker alle dualistiske forestillinger om et evigt
verdens-stof, uafhængigt af Gud. Det gamle testamente
indeholder to skabelsesberetninger 1 Mos. 1, 1—2, 4 a og
1 Mos. 2, 4 b—25, som i enkeltheder afviger fra hinanden.
Saalænge man hyldede læren om bibelens
bogstavinspiration, gjorde man mange forskjellige forsøg paa at
vise disse beretningers overensstemmelse med
naturvidenskaberne. Disse spørsmaal bortfalder, naar man
ikke længere tillægger denne lære gyldighed. Den
kristelige gudstro forer ikke med indre nødvendighed til
nogen bestemt teori om, hvorledes Gud virker. Derimod
fører den umiddelbart til overbevisningen om, at som
Gud er alt livs kilde, er han ogsaa dets evige maal.
Skabningen naar kun sin evige bestemmelse i forholdet
til skaberen.
Skaberak, se Dækken.
Skabilkenhoved, hueblok, som modehandlere bruger
til at sætte pynt paa.
Skabiose, se S cab i o sa.
Skablonërîng udføres ved hjælp af en s k a b 1 o n eller
profilplade og anvendes f. eks. ved murerarbeide for
tildannelse (trækning) af gesimser i puds, ved
pottemager-arbeide og for dannelsen af hulrum i støbeformer af
sand, naar hulrummet er et omdreiningslegeme.
Lige-saa til fremstilling af støbekjerner for rør. Naar
skabionen føres langs overfladen af den plastiske masse enten
langs en føringslinjal eller dreies om en spindel, vil den
skrabe det overflødige materiale tilside og tildanne fladen
efter skabionens profil. — S. bruges ogsaa som
betegnelse for den fremgangsmaade, ved hjælp af en
metalplade med gjennemhullede mønstre, bogstaver eller tal
og en kost med farve at overføre disse til den flade,
som skal dekoreres eller merkes, hvorved arbeidet særlig
ved gjentagelser lettes.
Skabmidder (sarcoptldæ), se Skab.
Skade, i nordisk mytologi datter af jetten Tjasse.
Hun bor i fjeldene og løber paa ski og skyder vildt
med sin bue. Har faaet Njord til egtefælle til bod for
sin faders drab. Med Odin har hun avlet sønnen Sæming,
fra hvilken Ladejarlene mente at nedstamme.
Skadeforsikring, se Fors|ikring.
Skadeligt rum, se Luftpumpe.
Skadeserstatning, se Erstatning.
Skadesløs. Hvor en person enten ifølge lovgivningens
alm. bestemmelser eller ifølge særlig forpligtelse har at
erstatte en anden tab af en vis art, vil regelen være, at
vandret—van dtæt
erstatningen skal sættes saaledes, at sidstnævnte kommer
s. fra sagen. Nødvendige udgifter til afvergelse af skade
og til inddrivelse af erstatningen vil saaledes som regel
indgaa under forpligtelsen. I visse tilfælde er dog
erstatningen begrænset, og for afsavn af penge fastsætter
lovgivningen selv 4 pet. aarlig rente som den alm.
af-savnsgodtgjørelse. ~ S. transport af en fordring
indeholder, i modsætning til alm. transport, garanti for
skyldnerens betalingsevne.
Skadesløsbrev, se Panteobligation.
Skalfe, skafning, skaf fe tid (sjøudtr.), spise,
spisning, spisetid.
Skagastølstinderne, de høieste topper af det
storslagne tindekompleks Horungerne, paa grænsen mellem
Aardal og Lyster, ved bunden af Sognefjorden. Store
Skagastølstind er 2404 m. høi. Den er vanskelig
bestigelig og ansaaes længe ubestigelig. Opunder toppen
hytte. S. bestiges bedst fra Turtagrø i nord. Efter
Horunggruppens høieste topper benævnes ofte det hele
kompleks for S. Mellem toppene i dybe revner
snebræer, hvoriblandt Skagastølsbræen og
Slingsby-bræen (efter tindebestigeren Slingsby).
Skagen, Danmarks nordligste by, paa Skagens odde.
Endepunkt for bane fra Fredrikshavn. Umiddelbart om
S. en klitkantet slette med mark, lyng, plantage. Paa
oddens nordside det lille Højen (el. Gammel S.), paa
sydsiden 3 km. fra oddens spids det eg. S. Det
egentlige S. er en lang, smal, venlig villaby. To femtedele
af de 3000 indb. lever af fiskeri, der er baadbyggerier,
og til fiskeriets fremme har S. 1907 faaet en længe
savnet havn. Vidt kjendt er S. for den farlige seilads
om S.s Gren og rev. Gammelt, nedlagt fyr (sjømerke) i
byens østlige udkant, nyt, høit fyr ved klitterne
indenfor den flade, spidse strand («Grenen»), hvori odden løber
ud. S.s rev af haard, hvid sand skyder ud fra Grenen
4 km. ø.n.ø. To redningsstationer. I en aarrække har
S. været en kunstnerkoloni ; til minde derom bevares
Drachmanns hus og Krøyers hus som kunstnerhjem. I
kunstnernes spor er fulgt en sterk turiststrøm, og om
sommeren har S. fuldt op af badegjester (mange store
hoteller). Til det nye S., der er groet op, hører en ny
vakker kirke. Den gamle sognekirke maatte rømmes
paa grund af sandflugt sidst i 18 aarh. ; dens hvide taarn
rager op over sandet (sjømerke) 1 km. s.v. for byen. I
en klit er Drachmanns urne høisat.
Skagerak, farvandet mellem en linje fra Hanstholm
til Lindesnes og en linje fra Skagen til Paternosterskjær.
Havbunden er jevnt opadgaaende, men langs den jydske
kyst findes flere revler. Norges og Sveriges kyster er høie
med foranliggende skjærgaarde; i Norge skjærer den dybe
Kristianiafjord sig ind. Midt i S. skiller den dybe Norske
rende (største dybde 800 m.) mellem den undersjøiske
sokkel udenfor Norges kyst og de flade grunde
strækninger, som danner den undersjøiske fortsættelse af det
jydske land mod nord og vest. Den jydske kyst mangler
fuldstændig havne. I S. løber som regel langs den norske
kyst en vestgaaende strøm, medens en østgaaende strøm
løber langs den jydske kyst.
Skaget, 1683 m. høit fjeld, syd for Vinstervandene,
Østre Slidre, Valdres. S. falder steilt mod syd og øst.
Opunder sydheldet er flere sætergrender, hvoriblandt
arer, rambler - ® voyageur;
passant ; pèlerin m.
vandret — ® wagegerecht,
horizontal — © horizontal, level
— ® horizontal ; de, au niveau.
vandrig — ® wasserreich —
@ abounding with water - ®
abondant en eau.
vandring - ® Wanderung,
Wanderschaft f — © wandering,
ramble, peregrination,
perambulation — ® marche, promenade f;
tour, voyage m; migration f,
vandringsmand — ®
Wan-dersmann m — © wanderer,
wayfarer, traveller — ® voyageur m
(à pifd).
vandringsstav — ®
Wanderstab m - © waiking-stafï, pilgrim’s
staff — ® bâton (m) de voyageur.
vandrør – ® Wasserröhre f
— @ conduit-pipe; (i rørbjedel)
water-tube — ® tuyau (m) de
conduite.
vandskat - ® Wassergeld n,
-Steuer f - © water-tax - ®
abonnement (m) aux eaux de la ville.
vandskille — ® Wasserscheide
f — © water-shed, divide - ®
ligne (f) de partage des eaux.
vandskræk — ® Wasserscheu
Hundswut f - © hydrophobia —
® hydrophobie; rage f.
vandstand - ® Wasserstand
m, -höhe f - © height of the water
- ® hauteur (f) de l’eau, des
eaux; niveau m.
vandtæt — ® wasserdicht — ©
waterproof, -tight - ® â l’épreuve
de l’eau, imperméable; étanche.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
