Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skandæk ... - Ordbøgerne: V - vanslegte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
765
Skandæk—Skara
766
sjøfarts-, fisker-, handels-, detaljhandler-, industri-,
bryggeri-, teglverkseiermøder etc. Ogsaa paa mange andre
fagomraader afholdes faglige møder af de skandinaviske
jurister, nationaløkonomer, naturforskere, filologer,
skolemænd (Sthm. 1910), teologer, arkitekter (Kra. 1912),
jernbanemænd (Kra. 1912), skytter og sportsmænd,
ligesom talrige skandinaviske fagtidsskrifter efterhaanden er
grundlagt (se bl. a. Letter sted t). Ikke mindst de seneste
aar har forøget de nordiske folks samfølelse overfor
den øvrige verden, ligesom det praktiske samarbeide paa
en fælles nordisk interessebasis for tiden (okt. 1912) er i
sterk vekst og lover godt for fremtiden. [Litt. : J. Clausen,
«S.» (Kbh. 1900).]
Skandæk (vestlandsk og svensk), d. s. s. dolbord (s.d.).
Skanke, gammel adelig norsk siegt, der formentlig
skriver sig fra Jämtland, hvorfra den har forgrenet sig
viden om. Af denne siegt var hr. Olaf Ni Is søn til
Talgø, ridder og høvedsmand paa Bergenhus, der 1455
blev dræbt af hanseaterne i Bergen. Til denne adelige
siegt hørte efter vaabenet at dømme sogneprest A n s t e n
J o n s s 0 n til Ringsaker, hvis kirke han forærede den
smukke altertavle, og hvor han døde 1547. Den mest
bekjendte mand af siegten er rektor i Bergen, senere
sogneprest til Indviken, magister Jon Mogenssøn S.,
der for sine forseelser blev henrettet 1619. Hans
efterkommere lever endnu i bondestand i Sogn. Antagelig er
de andre nulevende slegter af navnet S. gjennem
kvindeled tilknyttet den adelige siegt.
Skanse, betegnelse for de før alm. benyttede større
lukkede feltbefæstninger, som anlagdes paa de vigtigste
punkter af en befæstet linje og var bestemt dels for
infanteri alene, dels tillige for artilleri. S. er som regel
jordverker, hvis mest fremtrædende led er en tyk og
forholdsvis høi jordvold med foranliggende dyb grav som
stormhindring. Langs brystvernets indside gaar en afsats
eller banket, som udgjør besætningens standplads under
ildgivning. Virkningen af fiendtlige springende
artilleriprojektiler indskrænkes ved tykke tvervolde (traverser),
som udgaar fra brystvernet; indeni dem samt under
brystvernet lægges overdækkede rum for betjening,
ammunition m. v. Grundridset for s. afpasses efter
terrænets beskaffenhed; efter formen forekommer
forskjellige betegnelser som lunette, fleche. Fuldstændige
s. kommer nutildags sjeldnere til anvendelse. Oftere
bruges grupper af skyttergrave (s. d.), der gjøres smale
og dybe med lavt brystvern.
Skanse, den agterste del af det øverste dæk, som
regel agtenfor stormasten, og den fornemste del af skibet,
alm. forbeholdt officererne. Paa s. afholdes parader,
gudstjenester o. a.
Skanseklædning, det stykke af skibssiden, som gaar
op over dækket, bestaaende af planker eller af et aabent
jernrækverk for at forhindre folk fra at glide udenbords.
Skansekurv, en af kvister flettet kurv uden bund,
i almindelighed vel 1 m. høi og 0.6 m. i diameter; før
adskillig benyttet ved større feltbefæstningsarbeider til
støtte for steile jordskraaninger. Naar s. er anbragt paa
sin plads, forankres den ved et taug til en pæl inde i
volden, hvorefter den fyldes med jord.
Skansen, se Stockholm (Nordiska museet. Jfr.
Hazelius, A. L).
van siegte—vantro
Skansetøi, det verktøi, som en militærafdeling
benytter til udførelse af forskansnings-, brobygnings- og
andet feltarbeide. Ved infanteriet bærer hveranden mand
paa sin pakning et portativt s.: spade, hakke eller øks
(de øvrige mandskaber har kogekar). Til grovere arbeider
medføres derhos en del stort verktøi i egne s.-vogne, da
det portative s. er ganske let.
Skapal, gaard i Ringsaker; har været en gammel
adelig sædegaard, der har tilhørt siegten Rostvig, hvorfra
den ved arv gik over til Fin Nilssøn Rosengjedde, der
ca. 1570 skrev sig til S. og døde der. Efter ham tilfaldt
den lagmand over Oplandene Torbjørn Torbjørnssøn
Skaktavl, som nærmeste arving paa mødrene side; hans
datter Maren Skaktavl bragte den ved sit egteskab med
Mogens Handingmand (d. 1660) over til dennes siegt.
Fra den sidste mandlige ætling af denne siegt, Hans
Handingmand (d. 1701) kom den over til svogeren
kaptein Peter Christian Voigt, der i 1741 solgte gaarden til
bønder.
Skaplag, se Laje.
Skapoli^t, en gruppe tetragonalt krystalliserende
mineraler, som i kemisk henseende almindelig opfattes
som isomorfe blandinger af to silikater af aluminium,
kalcium og natrium, hvis sammensætning er henholdsvis:
Ca^AlßSigOas og Na4Al3Sig024Gl. S. har omtrent samme
haardhed som feldspat. Farven er hyppigst graa,
ugjen-nemsigtig, eller ogsaa kan den være grønlig, blaalig eller
rødlig. Glasklare, farveløse krystaller træffes i hulrum
i vulkanske bergarter. Af varieteter er der et meget
betydeligt antal. S. er et temmelig udbredt mineral,
som kan forekomme som bergartdannende, f. eks. s.-fels
samt s.-hornblendesten, der findes i Norge i nærheden
af Kragerø.
Skapüler (scapularium), et til munkedragten hørende
overstykke, frit nedhængende foran og bag og aaben
paa siderne.
Skar, Johannes Olsen (1837—), n. sagnsamler,
født i Øier i Gudbrandsdalen; tog studenteksamen, men
maatte paa grund af svagelig helbred afbryde sine
studier, ernærede sig en tid som haandverker. Siden 1874
har han for det meste opholdt sig i Sætersdalen, hvor
han har drevet indsamling af folketraditioner, siden 1897
med statsstipendium. Han har gjort en overmaade rig
høst, især af sagn. Siden 1903 har han udgivet fem
samlinger af «Gamalt or Sætesdal», og udgivelsen er
endnu (1912) ikke afsluttet. Hans gjengivelser af sagnene
udmerker sig ved egte sætersdalsk stil og sprogtone.
Hans formaal med indsamlingen har ikke bare været
det videnskabelige; han har ogsaa villet vække folkets
selvagtelse og vise det, hvilke kulturelle og nationale
værdier det har siddet inde med. Blandt S.s ældste
arbeider er hans bog om den merkelige gudbrandsdalske
visionær «Visknut> (1876, ny udg. 1898).
Skara, Sverige, by i Skaraborgs (Mariestads) län,
Västergötland, jernbaneknudepunkt (linjer til Göteborg,
Mariestad, Kinnekulle, Skôîde); 5400 indb. Bispestad
(stiftstad), lånets navnkundigste by, allerede i den
hedenske tid Västergötlands vigtigste sted, i hvis nærhed
«Allra göta ting» holdtes. Ved Stora torget ligger de
seværdigste bygninger: Skolen (i gotisk stil, efter
Zetter-valls tegninger), domkirken, en af Sveriges prægtigste
keit f - @ difficulty — (f)
difficulté f; (ud^Ti v.) ogs. sans peine,
vanslegte se udarte,
vansmegte — ®
(ver)schmach-ten - Ce) languishi, grow faint
-(?) languir, se consumer; mourir
(de).
vant — ® gewohnt, gewöhnt
- (e) accustomed, used — ®
accoutumé, habitué, fait (à).
vant Sb (tilsjøs) — (g Want(e)
n (f) — @ shroud(s) - (f)
hauban m.
vantage (e) fordel,
vantail ® m, (dør-, vindus)fløi.
vantard ® (m), skrytende ;
storskryter.
vantardise ® f, praleri, skryt,
vante — ® Fausthandschuh m
- ® mitten - ® mitaine f.
vanter (g rose, se v. rose
sig, skryte.
vanterie (?) f, skryt ; selvros,
vantreven — ® missraten,
verkümmert, verkrüppelt — (e)
stunted - (f) rabougri, étiolé.
vantrives — (t) nicht gedeihen,
missraten, verkrüppeln ; sich
irgendwo übel befinden — @ thrive
ill, pine away; be uncomfortable
— (g mai venir, mal réussir; (se)
rabougrir, s’étioler; être mal à son
vantrivning — ® Krüppel m
— (e) stunt — ® avorton m.
vantro - ® ungläubig;
Ungläubiger m — @ incredulous,
disbelieving; (ikke ortoåoks)
unbelieving, infidel, unbeliever — ®
incrédule; (rei.) infidèle (m).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
