- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
767-768

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skandæk ... - Ordbøgerne: V - vanslegte ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vantro—vadid

767

Skaraborgs lan—Skarneslinjen

768

kirker, restaureret af Zettervall 1886—94, og biblioteket
med museum.

Skaraborgs län, Sverige, ogsaa kaldt Mariestads
län, den nordøstlige del af Västergötland, sydøst for
Vänern; 8480 km.^ 241 000 indb., 30 pr. km.^

Skarabæer (scarahæidæ), ogsaa kaldt torbister el.
blad hornede biller (lamellicornià), en meget artrig
familie af biller med 7—11-leddede følehorn, hvoraf de
3—7 sidste er udviklet til blade, der kan bredes ud som
en vifte. Hos hannerne er disse sterkest udviklet.
Larverne er krumbøiede og tyndhudede, hvidagtige med
l)runt hornagtigt hoved og tre par brystfødder; lever i
jorden dels af planterødder og dels af formuldnende
planterester. Billerne selv lever ogsaa dels af blade, dels
af raadnende plante- og dyrestoffe eller ekskrementer.
Til denne familie hører de største af alle biller, rene
kjæmpeformer i de tropiske lande. —Den merkeligste art
er den hellige torbist (se Ateuchus sacer). Af
europæiske arter kan merkes ekehjorten (eucomus
cervus), hvis han har kiodbakkerne udviklet til rene
gevirer, og hvis larver lever i raaddent eketræ.
Næsehorntorbisten (orycies nasicornis) med et horn paa
panden hos hannen; larven lever i garverbark o. 1.
Tordivler eller skarnbasser (geotrupes stercorarius
m. fl.) og mange arter møgtorbister (aphodius) lever
i gjødsel. Guldtorbist, s. d. Oldenborre, s. d.
Mindre oldenborrer er St. H an s ol d e n b or r e
(rhizo-trogiis solstitialis) og h a v e-o Id enborre (phijUopertha
horticola), som ogsaa er skadelige. (Se planche Biller,
bd. I, sp. 983.)

Skarabæer kaldes de ægyptiske amulet-gjemmer af
form som den hellige bille skarnbassen (scarabæus),
symbol for skabermagten. Oftest fremstilles s. med
lukkede vinger, den flade underside kan være forsynet
med indskrift, og s. brugtes da som signet.

Skarbina, Franz (1849—1910), fr. maler. Elev af
Berlinerakademiet, videreuddannet under indflydelse af
fransk malerkunst, specielt Bastien-Lepage. S. skildrer
med livfuld impressionisme gadelivet i storstæderne i
arbeider som f. eks. «Over kjørebanen» og akvarellen «^Et
blik fra keiserens vindu» (1887), og henter ikke sjelden
sine motiver fra empiretiden, f. eks. til «Intime causerie»
(akvarel, 1882, Berlins nationalgalleri). S. har ogsaa
udført adskillige raderinger, litografier og illustrationer.

Skard, Matias (1846—), n. skolemand, student 1868,
huslærer og folkehøiskolelærer en aarrække, 1884—90
forstander for Vonheim folkehøiskole, senere lærer ved
Levanger seminarium og fra 1901 skoledirektør i
Kristiansand stift. S. har gjort sig bemerket som en
fremtrædende kjender af landsmaalet og har oversat til denne
sprogform flere sagaer og Schillers cWilhelm Telb (1872)
foruden Mathæus’ og Lukas’ evangelier (1883 og 1884).
S. har desuden udfoldet et omfattende selvstændigt
forfatterskab, mest vedrørende skolen; deriblandt kan
merkes: «Hovedpunkter i skolens udvikling efter
reformationen» (1884), «Jesuiterskolen» (1894), «100 salmar,
gamle og nye» (1904), «Skolens historie» (3 udg. 1912),
«Vaart sjæleliv» (2 opL 1911), «Nynorsk ordbok for
rettskriving og literaturlesnad» (1912).

Skardøren (Skarvdøren), pas, hvorigjennem
fjeld-overgang, i det 1534 m. høie fjeldkompleks Skardørs-

fjeldene, paa grænsen mod Sverige, Tydalen, Søndre
Trondhjems amt.

Skarifikätor, se Harv.

Skarlagen, livlig rød farve med skjær i gult, som
erholdes ved farvning med cochenille (s. d.) og tinklorid
paa uld, nu ogsaa lignende, som faaes ved tjærefarvestoffe.

Skarlagensfeber (scarlatina) er en akut, smitsom
infektionssygdom, der navnlig angriber børn, men ogsaa
kan sees hos voksne. Undertiden, men sjelden, optræder
s. to gange hos samme individ. Inkubationstiden er to
til fire dage. De første symptomer er et difterilignende
halsonde, feber og et hududslæt, der i begyndelsen
be-staar af talløse, tætstaaende, smaa, røde punkter, som
meget hurtig gaar over til en diffus, sterk rødme af
huden. Eksantemet sees først paa halsen, brystet og
ryggen og breder sig derefter over hele legemet.
Ansigtet bliver i regelen frit. Efter en uges forløb indtræder
oftest en bedring i almentilstanden, og afskallingen
be-g3nder, dels klidagtig, dels som større flak af hud.
I nogle tilfælde kan der optræde ørebetændelse,
kjertel-bylder og ledbetændelse. En af de hyppigste og
farligste komplikationer er nyrebetændelse, der i regelen viser
sig i slutningen af anden eller begyndelsen af tredje uge.
Afskallingen kan vare syv til otte uger, og før den er
sluttet, ansees den syge ikke for smittefri; sandsynligere
er det dog, at smittestoffet findes i slimet fra næsen og
halsen.

Skarnbasser el. tordivler (geotrupes) er
bladhornede biller af sort eller metallisk blaa farve.
Forbenene er indrettet til gravning, forsynet med flere takker
paa skinnebenene. De findes i gjødsel og i jorden under
saadan, gravende gange dybt ned. I bunden af gangene
lægges eggene og gangen stoppes saa fuld af gjødsel,
der tjener den af egget kommende larve til næring. —
I heste- og kogjødsel paa marken træffes den indtil
28 mm. store g. stercorarius, der ofte sees at flyve om
sommeraftenerne. I skoge træffes særlig paa forsommeren
den lidt mindre, smukt staalblaa g. sijlvaticus ofte i store
masser; naar man griber den, kan den ved at gnide de
enkelte bagkropsskinner mod hinanden frembringe en
knirken. — Besiegtet med disse er de gamle ægypteres
hellige torbist, ateuchus sacer (s. d.). (Se pi. Biller.)

Skarnes, tætbebygget strøg paa begge sider af
Glommen, men særlig omkring S. jernbanestation, Søndre
Odalen herred, Hedemarkens amt. Ved S. er amtsskole,
sparebank, apotek, flere hoteller og industrielle bedrifter.
Ved S. bro over Glommen. Fra S. dampskib opover
Opstad-elven til Storsjøen (Nordre Odalen). I 1910 359 indb.

Skarneslinjen var i norsk politik i 1890 aarene
betegnelsen for det standpunkt, at eget norsk
udenrigsstyre kunde oprettes ved ensidig og almindelig
stortings-beslutning uden forudgaaende overenskomst med Sverige
og uden grundlovsforandring. S.s maal var, at Norge
straks og uden hensyn til følgerne skulde tage
unions-sagen i i egen haand». Denne opfatning fremkom første
gang i et foredrag af godseier W. Konow (Hedemarken)
under valgkampen 1891 paa Skarnes ved Kongsvinger,
og fik sit navn i den konservative presse efter dette sted.
Udtrykket fik snart hævd i politisk sprogbrug og
spillede en stor rolle som slagord under den følgende halve
menneskealders kampe om unionen.

vantro sb - (t) Unglaube m
-(e) incredulousness, incredulity,
disbelief, unfidelity, unbelief —
(D incrédulité f.

va-nu-pieds ® m, tiggerfant.
vanvare - ® Unachtsamkeit,
Nachlässigkeit f; (af v.) ogs. aus
Versehen, unabsichtlich - ©
inadvertence; (af V.) ogs. inadver-

tently - ® (af V.) par mégarde,
inadvertance; faute d’attention.

vanvid — (t) Wahnsinn,
Wahnwitz m; (rasende) Tobsucht f —
@ insanity, madness, mental
derangement, lunacy — ® aliénation
(mentale); folie f; délire m.

vanvittig - ® wahnsinnig —
@ insane, lunatic, mad, deranged
- ® fou; aliéné.

vanvyrde, -vøre se -røgte,
vanære - (t) Schande, Schmach
f, Schimpf m, Unehre f — ©
dishonour, disgrace, ignominy, infamy
— ® déshonneur, opprobre m,
infamie f.

vanære vb — ® entehren,
schänden; (v.nde) ogs. beschimpfend,
schimpflich - © dishonour,
disgrace; (v.nde) ignominious, dis-

graceful, infamous - ® déshonorer ;
(v.nde) ogs. ignominieux, infamant.

vapeur ® f, vapour (e) damp ;
dunst, taage; pl. ogs. slags
nervesvaghed; hysterisk tilfælde; @ ogs.
(forjdampe, (bort)dunste ; tale i høie
toner, bruge digre fraser.

vapeur ® m, dampbaad, -skib;
damper,

vapid © doven, flau, kraftløs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free