Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skarntyde ... - Ordbøgerne: V - vapidity ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vare—varetægtsarrest
771
Skattebevilgnîngsret—Skattelovene
772
Skattebevilgnîngsret er den en offentlig myndighed
forfatningsmæssig tillagte ret til at paalægge skatter.
Oprindelig var dette ikke en folkets repræsentanter selvsagt
tilkommende ret. Saalænge det under middelalderens
stænderforfatning var regelen, at statens udgifter blev
bestridt ved hjælp af fyrstens indtægter af domæner og
regaler, raadede han for statens midler, og der var ingen
bevilgende myndighed udenfor hans. Men da disse
indtægter som følge af krige og voksende statsbehov ikke
længere strak til, maatte fyrsterne henvende sig til
stænderne for at faa de nødvendige statsmidler. Stænderne
fik derved efterhaanden angang til at bevilge skatter og
derigjennem indflydelse paa statsstyreisen, saa meget
mere som skattebevilgningen stedse oftere ledsagedes af
retten til at kontrollere de bevilgede midlers anvendelse.
Denne udvikling af en bevilgningsret, hvori der vistnok
ogsaa kom til at ligge en bevilgningspligt, staar i den
nøieste forbindelse med selve den moderne folkefriheds
udvikling, slig denne aabenbarer sig i de fremskredne
landes forfatninger. Tydeligst sees denne overgang i
England. Der tilkjæmpede folket sig s. gjennem
op-naaelsen af «det store frihedsbrev», Magna Charta, af
1215, sikkerked for vilkaarlige skattepaalæg, idet ingen
skat maatte paalægges uden med folkets eget samtykke
opnaaet gjennem forfatningsmæssige former. Denne
grundsætning blev vistnok af og til i den efterfølgende
tid bestridt fra kronens side, men den fastsloges endelig
ved Declaration of rights, kongemagtens høitidelige
besegling af folkets uaf hændelige rettigheder i 1689. I mange
lande gik s. i det store og hele tabt under
enevolds-kongerne, saaledes i Frankrige i tidsrummet 1614—1789,
da kongerne regjerede uden nogen medvirkning fra en
folkerepræsentation og uden nogen forfatningsmæssig
an-erkjendelse af folkets medbestemmelsesret, end ikke en s.
En saadan blev her først fastslaaet, da tredjestanden 1789
havde konstitueret sig som nationalforsamling. I Norge
tilkommer s. stortinget i kraft af grundlovens § 75 a.
Skattebøl, Ole Larsen (1844—), n. jurist. Bestod
lærereksamen og blev lærer 1863, student 1869 og cand.
jur. 1872, en aarrække sorenskriverfuldmægtig, senere
sagfører i Hallingdal, hvor han blev sorenskriver 1890.
Skifteforvalter i Kra. 1899 og tilforordnet
høiesterets-assessor 1904, fast udnævnt 1912. S. var stortingsmand
fra Buskerud 1877—82, 1889—91 og 1895—97 og indtog
saavel i sin stortingstid som senere, indtil han ved sin
indtrædelse i høiesteret trak sig tilbage fra den aktive
politik, en ledende stilling inden høire. S. var medlem
af civilproceslovkommissionen 1891—1907 og har siden
1911 været medlem af kommissionen om civilprocessens
bilove. S. har indtaget en fremtrædende stilling blandt
høires tingmænd.
Skattefoged er betegnelsen for statens
oppebørsels-betjent i nogle af byerne (Kristiania, Drammen, Bergen
og Trondhjem).
Skattefrihed kaldes den begunstigelse, enkelte stænder,
især adelen og geistligheden, i tidligere tider havde til
at være fritaget for at betale skatter. For adelens
vedkommende var s. oprindelig en erstatning for pligten til
at gjøre personlig krigstjeneste. Allerede det oplyste
enevælde begyndte at begrænse s., og under de nyere
forfatninger med et mere eller mindre begrænset folke-
styre er s. i de fleste lande for største delen og i adskillige
andre lande fuldstændig bortfaldt. Den i nutiden
fast-slaaede grundsætning er, at undersaatterne har at betale
skat uden hensyn til stand eller klasse, hvor saadanne
privilegerede stænder eller klasser endnu maatte bestaa
eller anerkjendes. — En helt anden s. er den, som
til-staaes enkelte personer eller institutioner af helt særegne
grunde, som intet har med gamle privilegier at gjøre.
Der er saaledes i mange skattelove fastsat, at det
saa-kaldte eksistensminimum, den nødtørftige til livets blotte
ophold nødvendige indtægt, ikke direkte skatlægges.
Dernæst har ofte velgjørende eller almennyttige institutioner
ifølge særskilt derom af den lovgivende myndighed fattet
beslutning s. for en tid eller for altid. Frihed for at
betale skat tilkommer statens overhoved, ofte ogsaa
medlemmer af fyrstehuset, og altid ifølge folkeretten
fremmede magters udsendte diplomatiske og konsulære
embedsmænd og funktionærer.
Skattelovene danner hjemmelen for statens og
kommunens ret til opkrævning af de forskjellige skatter.
Skatterne er, som under artikelen herom anført, direkte
eller indirekte. Her skal omhandles de vigtigste skatter
og de lovbestemmelser, som fastsætter dem. De direkte
skatter til staten er: a. Den i 1892 indførte skat paa
indtægt og formue. Den udskrives efter de regler, som
dels findes i de aarlige skattebeslutninger, dels i de nye
skattelove af 18 aug. 1911. Størrelsen af denne skat
bestemmes for hvert enkelt skatteaar. Fra 1 juli 1913
udgjør den 5 pet. med forandringer i
reduktions-tabellerne. Den samlede skat har i de senere
budgetterminer været forhøiet med 10 pet. Kun formue og
indtægt paa mindst 1000 kr. er gjenstand for denne
beskatning, og en del af indtægten er, efter indtægtens og
forsørgelsesbyrdens størrelse, skattefri. Den skattepligtige
skatlægges der, hvor han har sin faste bopæl, uanseet
hvor indtægten opnaaes eller forretningen drives, b.
Arveafgift, for hvilken reglerne er givet i lov af 8 april 1905
med tillægslov af 25 juli 1910. Satserne fastsættes ved
stortingsbeslutning hvert aar, og er forskjellige efter
arvingernes slegtskabsgrad og arveloddens størrelse, for
tiden (1912) 1 pet. for de mindste beløb, tilfaldende
decendenter, og 15 pet. for større beløb, som tilfalder siegt
fjernere end første sidelinje eller helt fremmede. De
indirekte skatter til staten er: 1. Told, som for tiden
alene har form af indførselstold, idet den sidste rest af
den tidligere meget benyttede udførselstold blev ophævet
fra 1 juli 1893. Tolden fastsættes, ligesom de øvrige
skatter, i henhold til grundlovens § 75, regelmæssig for
den enkelte budgettermin (se forøvrigt Told); foruden
de egentlige toldafgifter opkræver toldvæsenet ogsaa
laste-og fyrafgift af fartøier, som indfører varer til riget eller
udfører varer derfra, beregnet efter størrelsen af det rum,
som de indlastede varer optager. 2. Brændevinsafgift,
som beregnes pr. liter tilvirket brændevin af 100 pet.
alkoholstyrke, og som tilbagebetales for brændevin, der
udføres til udlandet eller denatureres, lov nr. 8 af 15 aug.
1908. 3. Ølafgift. Efter lov af 28 juni 1912 skatlægges
alt øl, d. e. enhver ved gjæring eller paa anden lignende
maade fremstillet alkoholholdig udestilleret drik, som
ikke indgaar under vin, frugtvin eller mjød. Øllet deles
i tre skatteklasser efter indhold af vegtprocent alkohol.
vare vb II — ® dauern, währen
— (e) last, endure — (f) durer;
persister, subsister.
vare I : tage v. paa — (t) auf
etwas achtgeben; (viel zu)
besorgen (haben) — (e) attend to, observe,
watch, have an eye upon — (Î)
observer, avoir l’œil à, sur; prendre
soin de. Se ogs. (tage sig i) agt,
vogte (sig), varetage.
vare II — ® Ware f — (e)
article, commodity, ware ; (pl) ogs.
merchandise, goods — (?)
marchandise f; article m; denrée f.
varec varech (|) m, (blære)
tang; (e) ogs. tangaske; (f) ogs.
vraggods, droit de v. ® strandret.
varemerke — ® Warenzeichen
n — (ê) trade mark — (f) marque
f (de fabrique).
varenne ® f, beiteland, sai
beite, almenning, jagtfelt.
varetage — ® wahrnehme
(embede) verwalten ; (pligtei
füllen - @ attend to, take c;
- ® s’occuper de, veiller à, v
à, prendre soin de, remplii
fonctions, sa place),
varetagelse — (î) Wahi
■)
er-ire of
aquer
■ (ses
hme.
Erfüllung, Verwaltung f — (g
attending to, care - (f) soin m;
direction f.
varetægt — ® Hut, Obhut f;
Gewahrsam m ~ © care; (take)
charge (of) - (g soins m pl,
garde f.
varetægtsarrest, -fængsel
- (t) Untersuchungshaft f, -arrest
m — (ê) custody; house of
detention - (D détention (f) préventive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
