Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skattepligt ... - Ordbøgerne: V - varuse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
773
Skattepligt
774
4. Afgift af dyrkning af tobak (lov af 30 mars 1903 og
skattebeslutning for hver enkelt budgettermin). For tiden
svares 12 øre pr. m.^ af den anvendte jord. 5.
Stempelafgifter af dokumenter. De almindelige forskrifter
herom findes i lov af 9 aug. 1839, lov af 11 april 1885, som
i nogen udstrækning tillader anvendelse af stempelmerker,
lov nr. 11 af 6 aug. 1897, lov af 17 mars 1902, som indfører
stempelafgift af veksler, smig. lov nr. 6 af 8 juli 1907.
Tariffen for de forskjellige nummer af stemplet papir
fastsættes for hver budgettermin. Stempelafgiften retter
sig enten efter den sum, dokumentet lyder paa
(adkomstdokumenter, veksler) eller bestemmes efter dokumentets
art (testamenter, egtepagter, interessentskabskontrakter).
6. Stempelafgift af spillekort, der erlægges af hvert spil
kort, som tilvirkes eller indføres i riget, lov af 6 mars
1869, for tiden 70 øre pr. spil. 7. Skat paa udenlandske
handelsreisende ifølge lov af 16 juli 1907 § 15. For at
kunne virke som udenlandsk handelsreisende maa
vedkommende person være forsynet med et handelspas, som
udfærdiges for et eller flere tidsrum paa 30 dage og betales
med en afgift af 100 kr. pr. 30 dage. — By- og
herreds-kommunernes hovedindtægt er skat paa fast eiendom
og skat paa formue og indtægt. Eiendomsskattens
grundlag er paa landet matrikelverket. I byerne skal
enhver eiendoms skatteværdi fastslaaes ved taksering;
saadan almindelig taksering skal regelmæssig foregaa
hvert tiende aar. Efter de nye skattelove af 1911 er det
paa landet overladt til kommunestyret at afgjøre, om
der overhovedet skal udlignes nogen herredsskat paa
de faste eiendomme; i byerne skal der ilægges
eiendomsskat. Forskjellen beror paa, at de faste eiendomme
paa landet skatlægges til amtet. I Finmarkens amt
skatlægges overhovedet ikke fast eiendom, hverken til
herred eller amt. Kommunestyret bestemmer under
de i loven fastsatte grænser eiendomsskattens størrelse.
Minimum er i byerne 2 kr. pr. 1000 kr.s takstværdi,
maksimum i byerne 7 kr. pr. anførte takstværdi, paa
landet 4 kr. pr. skyldmark. Ved de nye skattelove af
18 aug. 1911, som fra 1 jan. 1913 afløser de indtil da
gjældende kommunale skatteregler af 15 april 1882 med
senere ændrings- og tillægslove, indføres en række mindre
og to principielt vigtige reformer: begrænsning af
kommunernes beskatningsret, idet loven fastsætter et
maksimum for skatøren, og det i de fleste moderne s. anvendte
selvangivelsessystem. Det regelmæssige maksimum for
skatøren er 10 pet. af indtægten; i mange kommuner vil
den imidlertid praktisk talt blive 12 pet., fordi kommuner,
som hidtil har havt en høiere skatøre, ikke er pligtig til
gaa lavere ned. Desuden kan dette maksimum under
visse omstændigheder overskrides (bylovens § 66,
lands-lovens § 73). For formuesskatten er der sat baade et
minimum og et maksimum, idet den skal bevæge sig
mellem 50 øre og 2 kr. (undtagelsesvis 3 kr.) pro mille.
De anførte skatører for indtægten er særlig effektive for
de større indtægter, idet større eller mindre beløb efter
indtægtens størrelse og forsørgelsesbyrden er skattefri i
henhold til nærmere bestemmelse af kommunestyret
landslovens §§ 75—76, bylovens §§ 68—69). For de
mindre indtægter virker disse skattefri beløb enten til
hel skattefrihed eller til at bare en brøkdel af
indtægten virkelig skatlægges. For de større indtægter
vareuse—varig
spiller derimod de skattefri beløb en underordnet rolle,
idet skatøren her kan nærme sig til at blive omtrent
effektiv. Angaaende aktie- og lignende selskaber
gjæl-der, at baade deres formue og indtægt som regel skal
beskattes hos selskabet, ikke hos aktionærerne
(lands-lovens § 15 b, 20 og 50 d, bylovens § 10 b, 15 og 40 d).
Ogsaa ved de ansvarlige handelsselskaber opretholdes
denne hovedregel, dog kan et saadant selskab, hvis det
ikke tæller over 8 medlemmer, forlange, at medlemmerne
skal lignes hver for sig. Den formue, som skal beskattes,
er nettoformuen, saaledes at gjælden bliver at fradrage
(landslovens §§ 36—40, bylovens §§ 30—34); den
indtægt, som skal beskattes, er den, som skatteyderen har
indvundet i penge eller penges værd i det sidst
forløbne kalenderaar (landslovens §§ 41—53, bylovens §§
35—45). Den beskattede indtægt er nettoindtægten. Til
veiledning for ligningen (s. d.) er de skattepligtige som
regel forpligtet til ved selvangivelsen (s. d.) at
redegjøre for sine formues- og indtægtsforhold, affattet efter
formularer, som finansdepartementet bestemmer, og som
skal indleveres inden udgangen af januar.
Selvangivelses-pligten omfatter alene skatydere med en indtægt af
mindst 500 kr. paa landet og 800 kr. i by. Til
behandling af selvangivelserne skal i hvert by-skattedistrikt
og kan i landsskattedistrikterne oprettes et ligningsraad
paa tre medlemmer, valgt af kommunestyret i eller
udenfor ligningsnævnden. Med undtagelse af eiendomsskatten
paa landet, som indfordres af fogden (amtskassereren) i
forbindelse med andre skatter (landslovens § 14),
indkræves de vigtigste kommunale skatter af byernes kæmner
eller af kommunekassereren paa landet (landslovens §
108, bylovens § 100). — Ogsaa amterne har
skatteindtægter. Disse amtsskatter skal (landslovens §§ 1—5) efter
amtstingets nærmere bestemmelse udskrives dels som
eiendomsskat paa amtets faste eiendomme, dels fordeles
som en repartitionsskat paa dets herreder og udredes
af disse som de øvrige herredsudgifter. Loven fastsætter
bestemte grænser for den del af amtsskatterne, som kan
eller skal udskrives som eiendomsskat, nemlig mindst
2 kr. og høist 5 kr. pr. skyldmark af eiendommens
matrikelskyld. Maksimumsgrænsen kan dog under
særegne forhold med finansdepartementets samtykke
overskrides; men eiendomsskatten maa dog under ingen
omstændigheder udgjøre mere end halvdelen af
amtskommunens hele skattebeløb. Fordelingen paa herrederne
foretages af amtstinget efter en del i loven anførte regler,
delvis ogsaa efter dets frie skjøn. [Litt. : J. E. Thomle,
«Skattelov for byerne af 18 aug. 1911 med anmerkninger
og henvisninger» (Kra. 1911); samme, «Skattelov for
landet» (Kra. 1911); Bredo Morgenstierne, «Den norske
forvaltnings og næringsret» (Kra. 1912).]
Skattepligt er den pligt, enhver undersaat, som
opfylder de herfor i loven foreskrevne betingelser, har til
at erlægge skat. Er først betingelserne, saasom ophold
i landet eller skattekommunen, opnaaet indtægt,
konstateret gjennem ligning eller selvangivelse o. s. v., nytter
det ikke at negte at betale den lovlig ilagte skat. Pligten
er givet med anerkjendelsen af en med tvangsmyndighed
udstyret stat, som nødvendigvis er henvist til at lægge
beslag paa en del af sine undersaatters indtægter. S.
har sin hjemmel i loven. Den beskattende og bevilgende
vareuse (f) f, bluse, busserul.
variabilité (|) f, variability,
variableness © foranderlighed;
ustadighed.
variable © & © foranderlig,
ustadig, vekslende.
variance @ modsigelse, strid;
tvist.
variant @ & ® m, Variante
® f, afvigende læsemaade, variant ;
® ogs. (bot.) (af)art.
variation © & ® f, afveksling,
forandring, afvigelse; misvisning,
varice (f) f, aareknude.
varicella ©, varicelle ® f,
skaalkopper, vandkopper,
varicocèle (?) f, aarebrok.
varicose © unaturlig opsvulmet
(blodaarer).
varié varied © rig paa
afveksling, forskjellig; afvigende;
® ogs. broget.
variegate © bringe afveksling
i, gjøre broget, variere.
variegation © farveblanding;
broget farvesammensætning.
varier ®, vary © bringe
afveksling i, forandre (sig); variere;
afvige, være uenige ; ® ogs. misvise.
varieté — ® Varieté f — ©
theatre of varieties, music-hall —
® café concert m.
variété ® f, variety ©
forandring, afveksling; forskjellighed;
afart; © ogs udvalg.
varig — ® dauerhaft, dauernd
- © lasting, permanent - ®
durable, solide; permanent,
constant ; stable.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>