Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skattum ... - Ordbøgerne: V - varmhjertet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
777
Skattum—Skedehinde
778
dommen, hvis værdi i saa tilfælde formindskes med
den kapitaliserede skat. Spørsmaalet om s.s
overveltning hører til de vanskeligste i hele skattelæren.
Statskassens hovedindtægter bestaar netop i saadanne
indirekte s., tænkt at skulle bæres af andre personer end
de, som ligefrem indbetaler skattebeløbet. Af saadanne
indirekte stats-s. kjender vi i Norge navnlig told- og
skibsafgifter, ølskat, brændevins- og maltafgifter, stempelafgift
af dokumenter og spillekort. Af disse er tolden (s. d.)
den vigtigste ; den fastsættes ligesom de øvrige s. ifølge
grundlovens § 75 a regelmæssig for den enkelte
budgettermin, fra 1 juli til 30 juni. De samlede s. til stat
og kommune var i vort land 1880 40.7 mill, kr., 1900
86.3 mill. kr. og 1910 ca. 116 mill. kr. (66 til stat og
50 til kommune). Gjennemsnitlig pr. indbygger
udgjorde den samlede skattebyrde i 1880 21.3 kr., i 1900
38.4 kr. og i 1910 49 kr.
Skattum, Ole Jacob (1862—), n. skolebestyrer,
student 1880, cand. mag. 1887, lærer ved Aars og Voss’
skole 1883—93. Sidstnævnte aar oprettede S. sammen
med flere kolleger Vestheim høiere almenskole. S.s
specielle fag har været geografi, særlig Afrikas; fra dette
felt valgte han ogsaa emnet for sin doktorafhandling
«Ofir-studier» (1907). I anledning af Roald Amundsens
tilbagekomst 1912 udgav han den populære historiske
skildring «Sydpolforskning».
Skatval, herred i Nordre Trondhjems amt, nord for
Stjørdalen, 97.90 km.’^ med 1800 indb. (1910); 18.38
pr. km.^ Herredet, der svarer til S. sogn af Nedre
Stjørdalen prestegjeld, udgjør halvøen mellem
Stjørdals-fjorden i syd og Aasenfjorden i nord. Den vestlige
vel-dyrkede del ligger paa en høide af ca. 100 m., mod øst
hæver landet sig i et kuperet skogaasland.
Hell-Sunnan-banen (Nordlandsbanen) passerer i en stor bue gjennem
distriktet. Af arealet opgives 22,68 km.^ at være aker
og eng, 30.93 km.^ er skog, 1.42 km.^ ferskvand; resten
er udmark og snaufjeld. 2000 maal uopdyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 529 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug med havebrug og skogbrug.
Meieri, flere sagbrug, skiferstensbrud og kalkbrænderi.
Antagen formue (1910) 1640 000 kr., indtægt 299 875 kr.
Skatøre, se Skattelovene.
Skaut, se L i n k 1 æ d e.
Skavl (n.), snedrive med bøiet eller spids kant; ogsaa
om en styrtsjø.
Skavlan, Aage Gerhard (1847—), n. historisk
forfatter, teologisk kandidat fra 1872, forfatter af en række
populær-historiske skrifter.
Skavlan, Olaf (1838—91), n. litteraturhistoriker, f.
paa Søndmør. S. valgte jus til embedsstudium, blev
cand. jur. 1861, men drog nogle aar efter paa en længere
udenlandsreise for at studere europæisk litteraturhistorie.
Efter hjemkomsten var S. 1867—68 artistisk direktør
ved Christiania theater; fra 1871 blev han ansat som
universitetsstipendiat i litteraturhistorie, og samme aar
tog han doktorgraden med det lærde og grundige verk
«Holberg som komedieforfatter», hidtil Norges
betydeligste bidrag til Holberg-forskningen. I 1877 udnævntes
S. til professor. Som saadan holdt han forelæsninger
over engelsk renaissance-litteratur samt fransk litteratur
i det 18 aarh., men ogsaa over norsk litteraturhistorie,
— @ degree of heat - (f) degré (m)
de chaleur.
varmhjertet ~ ® warmherzig
— (e) warm-neaited — (f) au (qui
a le) cœur chaud; chaleureux.
varnish © fernis(sere) ;
glinsende udseende; (fig) besmykke,
varnisher fe) fernisserer,
varp — ® Werptrossn,
Bugsierleine f — (ê) warp — ® touée f.
varpe — (D werpen, warpen —
@ warp, (ved bjælp af anker)
kedge; (kaste) heave — (f) touer.
varsel – (t) (retsudtr.) Prist;
Vorbedeutung f; (for ) Vor-,
Wahrzeichen n - @ (retsudtr) notice,
summons; (forvarsel) omen,
forebode — (D (frist) délai; (for-)
presage, augure, pronostic m. Se
advarsel.
(Fot. af Rude.)
Olaf Ska viand.
varmhjertet—varsler
væsentlig Wergelandstiden. S.s udførlige studie over
Wergelands «Mennesket», først offentliggjort i «Nyt
norsk tidsskrift», 1, III, blev med andre afhandlinger
og brudstykker udgivet af hans hustru efter hans død.
— Allerede som ung
student havde S. optraadt
som skjønlitterær
forfatter. Hans «Gildet paa
Mærrahaug eller den
fortryllede agurk» var
oprindelig en festlig og
løssluppen parodi paa
samtidens
hysterisk-for-lorne romantik, men det
har bevaret sin livskraft
gjennem tiderne og
vækker stadig fortjent bifald
paa Studentersamfundets
teater. I stilhed var S.
sterkt sysselsat med
planer og udkast til en hel
række digteriske
arbeider, som hans selvkritik
og tidlige bortgang
hindrede ham i at fuldføre.
S. var grundlægger og en
af de første redaktører af vittighedsbladet «Vikingen»;
sammen med J. E. Sars var han udgiver af «Nyt
tidsskrift» (1882—87). [Litt.: «Norsk forfatter-lexikon», V;
G. Brandes, «Samlede skrifter», II.]
Skavlan, S ig vald (1839—), n. prest; cand. theol.
1864, blev han aaret efter sjømandsprest i Antwerpen.
1869 lærer ved Trondhjems døvstummeinstitut og 1872
forstander for samme. 1877 sogneprest til Askøen og
1882 provst i Midthordland, 1866 resid. kapellan og 1894
sogneprest til Vor Frue kirke i Trondhjem, entlediget
1911. Foruden at interessere sig for døvstumme- og
aandssvageundervisningen, som han gjentagende med
stipendium har studeret i udlandet, har S. navnlig ogsaa
deltaget i det kristelige ungdomsarbeide og stiftede
Trondhjems ynglingeforening. S. har været en meget
benyttet leilighedsdigter, der har skrevet kantater og
mange andre værdifulde bidrag til vor religiøse
skjøn-litteratur og salmedigtning. Særlig kan nævnes: «Fra
hav og havn> (1868), «Via Dolorosa. En bog om
modgang og kors» (1869), senere oversat paa tysk, «Eva»
(1872), «Veninderne» (1873), «Korsets sange» (1885).
Skavlen, 1575 m. høit fjeld mellem Suldal og Saude.
Skeand, se Andeslegten.
Skeat [skJt], Walter William (1835—1912), eng.
sprogforsker, f. i London. Han var først prest, men
blev senere professor i angelsachsisk ved Cambridge
universitet. Hans videnskabelige arbeider bestaar dels
af en række udgaver af ældre engelske forfattere som
Longland, Barbour og især en stor Ghaucer-udgave (6 bd.,
1894), dels af arbeider om engelsk etymologi i
«Etymologicai dictionary of the English language», «Principles
of English etymology», «Notes on English etymology».
Skede, se Kj øn sorga ner.
Skedehinde kaldes en hos græs og halvgræs
forekommende hindeagtig dannelse paa grænsen mellem
varsko (vb) - (D anrufen,
durch einen Zuruf warnen; eim.
einen Wink geben — © warn —
(f) crier gare; avertir, prévenir;
donner l’éveil à.
varsko (sb) — ® Warnung f
— @ warning — ® avertissement,
avis, éveil m.
varsko! ~ ® ausgeschaut!
vorgesehen’ Achtung! Platz (ge-
macht)! — @ lookout! tnkecare!
make way! — ® gare! attention!
place !
varsle — ® (vor)bedeuten,
verkünden ; voraussagen - (e) (bebude)
presage, bode, augur ; (stevne)
summon - (f) (om) présager, annoncer;
(godt, ilde) être de bon, mauvais
’’ varsler (fugl) - ® grosser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
