Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ski ... - Ordbøgerne: V - vault ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
787
vederfares—vedkjende sig
saale; paa fjeldet bør der bruges udenpaaladd, taahætte.
Staven maa være solid, let og have trinse. Regel med
hensyn til beklædning: alle ekstraplag til at tage
udenpaa. — Skiudstillingerne har havt megen
betydning for udvikling af s., stave, bindinger og udstyr.
Den første utstilling var i Kra. 1896, senere 1900, 1907.
Af internationale udstillinger kan nævnes: Stockholm
1902, Helsingfors 1906, Kra. 1907. Af skisamlinger
er slotsforvalter Welhavens den righoldigste. Foreningen
til skiidrættens fremme har ogsaa en samling af skityper
fra de forskjellige landsdele. – Skikjælker er kjendt
paa landsbygden i Norge fra gamle tider. Gjort større
og sterkere er de som skislæder brugt paa
polarekspeditioner ; meierne ofte skoet
under med metal. Foreningen
til skiidrættens fremme har
konstrueret en lettere
ski-kjælke beregnet paa transport
af tilskadekomne skiløbere.
Nød-skikjælke kan laves af et
par s. med tverstok foran og
paa midten. — Rekorder
kan man ikke tale om i
ski-idrætten paa grund af de
stadig vekslende forhold,
hvorunder konkurrancerne
fore-gaar : banen (bakkeprofilerne
og terrænet for
langrends-løipen) samt føret er aldrig
helt ens. Lange staaende hop:
47 m. i Gustadbakken paa
Modum (Gunnar Andersen),
45 m. i Bardoneccia i Italien
(Harald Smith). Bedste tid i
50 km. langrend 4 t. 17 min.
6 sek. (Karl Hoveisen,
Holmenkollen 1903). Finnen A. Autio
løb i 1901 paa fuldstændig flad
bane 30 km. paa 1 t. 46 min.
15 sek. — Under normale
føreforhold afhænger
hoplængden af farten i tilløbet,
satsen og undarendets helding.
God fart, korrekt og kraftig
sats samt steilt undarend giver
lange hop. Selve hoppet bør
i større bakker bære lidt
nedover, være svagt konkavt og
ligge lidt indpaa, foråt trykket
i nedslaget ikke skal blive for stort. Jo fladere bakke,
desto større tryk (undersøges ved at forlænge
unda-rendet fra nedslagspunktet: jo høiere over hoppets kant
linjen gaar, desto mindre tryk, tiltrods for den noget
større faldhøide (se planchen). Helding paa et undarend
i en større skibakke fra 28°—42°; passelig normalhelding
35°—36°. Ved svinger lægges kropstyngden over paa
indre s., begge s. kantskilles og dreies indad. Ved
telemarksving sættes ytre, ved kristianiasving indre s. godt
frem i svingen. — Alle større offentlige
skikonkur-r a n c e r i Norge arrangeres som kombineret rend ;
karakter for langrend og hoprend veier ligt. For løbere
Skiaaker—Skib
788
Fra Holmenkolbakkeii
under 20 aar holdes kun hoprend. Rendregler
med international hævd er udformet af Norges
skiforbund paa grundlag af Foreningen til skiidrættens fremme s
regler, arrangements og bedømmelse.
Holmenkol-rendet arrangeres af sidstnævnte forening, samler ca.
300 deltagere, ca. 30 000 tilskuere, varer i tre dage ;
fra 1903 har der ogsaa deltaget udenlandske løbere; rendet
har et aarlig budget paa ca. 11 000 kr. Ski hytt er
blev bygget i 1880-og 1890-aarene af flere
kristiania-kluber (Kristiania skiklub, Ull, Skuld, Odd m. fl.). Større
skihytter er Skjennungshytten, Trondhjems skiklubs
hytte ved Graakallen, Bergens turnforenings hytte.
Skjennungshytten blev aabnet 11 dec. 1910, aaben for
publikum hele aaret, nattelogi kun
for medlemmer. — For s.s
overordentlige nytte og
nødvendighed som
fremkomstmiddel har man faaet de
bedste beviser ved Nansens
skifærd over Grønland (gav i
Tyskland stødet til, at man
begyndte at interessere sig for
skiløbning), ved Nansens og
Johansens færd fra «Fram»
til Frans Josefs land og ved
Roald Amundsens sydpolsfærd.
— Ingen anden idræt er som
skiløbningen blevet en
folkeidræt; den regnes for den
sundeste, ædleste og alsidigste
idræt, man har ; den har skabt
et helsebringende friluftsliv og
har vakt sansen for
vinternaturen. — Skiløbningen har
foraarsaget en ny og
opblomstrende vinter-turistsæson.
Høifjeldsture ved
vintertid, især paa eftervinteren,
omkring paasken, er meget
populære. 1 1890-aarene hører
man om de første længere
skiture i fjeldet; den Norske
turistforening begyndte 1902
at aabne sine høifjeldsstationer
i paasken. I de senere aar
arrangeres mid tsommerskirend
paa Finse. [Litt.: Foreningen
til skiidrættens fremme,
«Aarbog» (siden 1894/95); F.
Nansen, «Paa ski over Grønland» (1890); L. Urdahl,
«Haand-bog i skiløbning» (1893); E. G. Richardson, «Ski-running»
(1904); F. Huitfeldt, « Skiløbning» (1908).]
Skiaaker, se Skjaak.
Skiagrafi (græ.), skyggebillede, kunsten at lave skyggeb.
Skiåthos, græsk ø, den vestligste af de nordlige
Spo-rader; 42 (62) km.^ 3400 indb. Hovedpladsen er Ghora.
Skib. Ved s. forstaaes i daglig tale ethvert fartøi,
naar det ikke netop er af de aller mindste. Egentlig
betegner s. et seilfartøi med mindst ti e master, men denne
betydning af ordet er nu gammeldags. Et s., som bruger
bare seil til sin fremdrivning, kaldes seil-s. Har det
® continuer, pousuivre; (forblive)
rester.
vederfares se hænde, ske.
vederheftig — ®
zahlungsfähig, solide, gut; zuverlässig,
sicher — @ solvent; (om karakter)
responsible — ® (økonomisk solid)
solvable, solide ; (paalidelig) loyal,
de bonne foi ; honnête, sûr.
vederheftighed — (t) Zahlungs-
fähigkeit, Zuverlässigkeit f — (§
solvency ; credit ; responsibility —
(f) solvabilité; bonne foi, sûreté;
(vidnes) véridicité f.
vederkvæge — (t) erquicken,
laben — (§ refresh — ® rafraîchir ;
récréer, réconforter.
vederkvægelse — (t)
Erquickung, Labung f, Labsal n —
(è refreshment, recreation — ®
rafraîchissement m; récréation f,
réconfort m.
vederlag se erstatning,
gjengjeld.
vederstyggelig se afskyelig,
vedette (e) & ® f, rytterpost,
bereden forpost, en v. (|) paa
post; (flg.) (i en linje) oventil, øverst ;
med store bogstaver.
ved føle — ® bei-, hinzufü-
gen; (v.t.) ogs. anliegend, anbei
— @ annex, subjoin, affix — ®
ajouter, annexer, joindre.
vedgaa se indrømme, tilstaa.
vedholdende se stadig,
vedhænget! — (D
Anhänglichkeit f — @ adherence, attachment
- ® adhérence, adhésion f; (fig.)
attachement m.
vedkjende sig — ® anerken-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
