Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skib ... - Ordbøgerne: V - vedkomme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
791
vedkomme-vedlægge
dampkraft, kaldes det da m p-s. (s. d.). Lige med damp-s.
i retslig henseende, naar det gjælder ansvar for
sammenstød med et andet fartøi, staar mo to r-s. og ethvert andet
fartøi fremdrevet ved mekaniske hjælpemidler, samt
ogsaa seil-s. med hjælpemaskine af den ene eller den anden
sort, naar det har maskinen igang, selv om det samtidig
har sine seil tilsat. S. kaldes handels-s, naar det er
bestemt til at benyttes bare i handelens og
persontrafikens tjeneste (lasteskibe og passager-s.). Begge disse
klasser af s. kaldes koffardi-s., i modsætning til
krigs-eller orlogs-s. Forskjellige slags seil-s. er : Fuldrigger,
fuld-s. (dansk), fregat (orlogsudtr.) med mindst tre master
og rær paa dem alle; bark med rær paa de forreste
og bomseil (gaffelseil) paa den agterste mast ; s k o
n-n er t-s. med rær bare paa den forreste mast, bomseil
paa de agterste; brig har to master og rær paa dem
begge, men desuden et bomseil (brigseil, «briggen») paa
den agterste; skonnertbrig har to master, men rær
bare paa den forreste, samt paa denne løbende bramstang
(se Strygestang), og bomseil paa den agterste mast;
skonnert er i det hele lig skonnertbrig, men har ikke
løbende bramstang, d.v.s. den har bramstang og mersestang
i ét stykke, eller slet ikke nogen bramstang; galeas har
to master med bomseil og som regel en raa paa den
forreste ;jagt, slup, skøite har én mast med bomseil. —
Masterne heder, regnet forfra: fokkemast, stormast
(den høiste), krydsmast (paa fuldriggere), mesanmast paa
barker og skonnert-s. Paa tomastede skonnerter og
skonnertbrigger kaldes den agterste mast stormast, paa
galeaser kaldes den mesanmast (eller papegøiemast). Rærne
kaldes, regnet ovenfra: røilraa, øvre bramraa, undre
bramraa, øvre merseraa, undre merseraa (eller
stumpe-raa), fokkeraa (paa fokkemasten), storraa (paa
stormasten), bergineraa (paa krydsmasten). Seilene paa disse
rær har samme navne. Forseilene, seilene paa baugspryd,
klyverbom og jagerbom, heder, regnet forfra: jager,
klyver, for-(stænge-)stagseil, stagfok. Stagseilene mellem
fokke- og stormast benævnes efter de stag, hvortil de er
fæstet, røilstagseil, bramstagseil og storstængestagseil.
Mellem de to agterste master kaldes de røilstagseil,
bramstagseil, mellem- eller knækstagseil. Det største,
underste, seil paa en barks agterste mast heder mesan,
det øverste gaffeltopseil. E^omseilet paa en brigs agterste
mast heder brigseil. Ogsaa fuldriggere har mesan. Paa
skonnert-s. heder det forreste bomseil, altsaa det paa
stormasten, storseil, det agterste mesan. Skonnerter har
sit storseil paa den agterste mast, stormasten, medens
galeasers største seil er paa formasten og seilet paa den
agterste mast heder mesan eller papegøie. —
Klyver-og j ager bom m en, som altid er i ét stykke, er ved
æselhovedet og fodbeslaget fæstet til baugsprydet, som
atter er fæstet i stævnen ved santerningen. Baugsprydet
støttes af vaterstaget, en tyk kjetting fra stævnen, og er ved
sprydbarduner fæstet i baugen paa begge sider.
Klyverbom og jagerbom støttes ved barduner fra svineryggen.
Under klyverbommen er, i den hensigt at støtte denne
nedover, anbragt kjettinger eller staaltauge, som hviler
i martigalen eller dolfinen, en træbom, som med et
beslag er fæstet i underkant af æselhovedet. De staaltauge,
hvorpaa jager og klyver heises op, heder leidere. —
Masten hviler med en tap i kjølsvinet, støttes paa siderne
Skib
792
af vanterne og forover af staget (henholdsvis for de tre
master fokkestag, storstag og mesanstag). Ga. 5—8 fod
nedenfor mastens top (rotten) er anbragt merset. Gjennem
dette og æselhovedet paa mastens top er mersestangen
stukket op. Den støttes forover av stængestaget, til
siderne af stængebardunerne. Vanter og barduner ender
nedentil i et spleiset eller bendslet øie, hvori er indbendt
et dødshoved («jomfruen»), en flad trækugle med tre
huller. En lignende findes i røstjernets øverste ende.
Gjennem hullerne i dødshovederne indskjæres taljerebet,
hvormed vantet eller bardunen sættes tot (strammes).
Til staalrig benyttes nu oftest skruer istedetfor taljereb.
Ovenpaa mersestangen er igjen bramstangen fæstet ved
et æselhoved og salingen, et trækryds med to lange
træ-bommer (salingshorn eller udriggere), som tjener til styring
for bram- og røilbarduner. Forover støttes bramstang og
røilstang af stagene. Røilstangen ender ikaltoppen, der
som regel er forsynet med en kugle, fløiknappen, hvori er
anbragt et skivgat (s. d.) for flaglinen. — Underraaen og
stumperaaen er ved rakken fæstet til masten. Øvre
merseraa, bram- og røilraa kan heises op paa sine stænger, idet
skjøderne er fast, eller hales ud paa de underliggende rærs
nokker. Seilene er fæstet efter raaliget i en jernstang
(«jekste» efter det eng. jackstay) ovenpaa raaen i næsten
hele dennes længde, og paa rærnes ender ved nokbendslet.
Det underste seils skjøder bliver skudt for paa den maade,
at skjødet i læ (s. d.) hales agterover og skjødet til
luvart (se Læ) hales ned med en talje og da kaldes hals.
— Mesanen har fast gaffel^ d. v. s. den holdes permanent
i stilling, saaledes som den skal staa, naar mesanen er
tilsat, eller den kan være heisbar, som den er paa baade.
Enkelte store s., f. eks. barker, som er omrigget fra
fuldriggere, idet rærne paa den agterste mast er rigget
ned, kan have to gafler. Seilet mellem disse kaldes da
øvre mesan. Stormmesan er et trekantet seil, som
benyttes i storm. Til brug i storm har enkelte barker
og fuldriggere ogsaa saakaldte try s eil (udt. treiseil)
anbragt med bom og gaffel agtenom stormasten og (sjeldnere)
fokkemast^n. Skibst5n)er. Oldtidens tidligste s. var
aabne, og først da reiserne udstraktes til fjernere lande,
begyndte man at give dem dæk, sandsynligvis først
saaledes, at der anbragtes korte dæk forud og agter,
medens rummet midt i s. fremdeles var aabent. De dristige
fønikere var, saavidt man ved, de første, som sammen
med en hensigtsmæssigere rig og større seilflade indførte
helt dækkede fartøier, dels til beskyttelse mod veir, vind,
og vand, dels mod fiendens pile, naar s. anvendtes i
krig. S. benyttede i lange tider fremover aarer til sin
fremdrivning, især krigs-s., da det for disse var nødvendigt
at kunne manøvrere uafhængig af vinden. Tyrkerne og
venetianerne anvendte denne slags fartøier saa sent som
1571 (galeien). Efter det tidspunkt traadte seilkraften
mere i forgrunden, idet s. fik optil tre master med en
raa paa hver. De nordiske lang-s. (se Vikingeskib)
fra tiden omkring aar 1000 havde én mast med raaseil
og fra 15—50 aarer. I 14 aarh. havde man kravellen,
som havde to eller tre master og var forsynet med høie
opbygninger forud og agter. I tidernes løb forandredes
formen lidt efter lidt, indtil s. blev lige høie over hele
skroget, medens riggen forenkledes. For orlogs-s.
vedkommende holdt man sig dog med forkjærlighed til fuld-
nen; bekennen — @ own (to),
acknowledge; (ikke v. sig) disown
— ® avouer, reconnaître; (ikke v.
sig) ogs. désavouer; renier.
vedkomme - ® angehen,
betreffen, scheren — @ concern,
regard, respect, bear on; (ikke v.)
ogs. be irrelevant to - ®
concerner. regarder, toucher, intéresser,
vedkommende — (t) betreffend.
respektiv; (for mit v.) was mich
betrim, ich für meine Person, ich
meinerseits — @ (the person)
concerned; in question; (for mit v.)
for my part, personally; (for
Norges v ) as to, with respect to,
in the case of Norway — (f) en
question, dont il est question, dont
il s’agit; (rette v.) celui que cela
regarde; (for ens, nogets v.) quant
à, pour ce qui est de, pour ce
qui concerne; (for mit v.) ogs. pour
moi, pour ma part.
vedlige: holde v.,
vedligeholde - (t) erhalten, bewahren;
(brevveksling) unterhalten — @
(f. eks. bygning) keep in repair;
(bevare) preserve: support, main
tain, keep up - (î) entretenir,
conserver; maintenir.
vedligeholdelse — ® Er
haltung, Unterhaltung,
Instandhaltung f - (e) keeping in repair;
preservation, maintenance —
entretien m, conservation f.
vedlægge — (t) beilegen, -fügen
- © append, affix, annex ; (i brev)
inclose – (f) ajouter, annexer,
joindre; (vedlagt) ci-joint,
ci-inclus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
