Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skildpaddeøer ... - Ordbøgerne: V - vel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
807
vêlement—velkomst(hilsen)
ende er bredest og giver tilheftning for den store
strække-muskels sene. Benets forreste kant føles umiddelbart
under huden. Dets forlængelse nedad og indad danner den
indre ankelknokkel. Se forøvrigt Menneskets anatomi
(bd. V, sp. 685, og planche).
Skinneggen, 1605 m. hoit vakkert formet langstrakt
fjeld mellem Tyins nordende og Bygdins sydvestre side,
Jotunheimen. S. falder steilt mod nordøst. Vid udsigt.
Skinneløse baner, elektriske baner, som faar sin
strømtilførsel fra en overjordisk luftledning, men som
Skinneggen—Skivefisk
808
Den skinneløse bane i Drammen.
ikke gaar paa skinner. Systemet har i en aarrække
været anvendt i Drammen.
Skinner, se Jernbaner og Sporveie.
Skinsyg, rettere skind syg, saaledes som det
tidligere blev skrevet, eg. : syg (bedrøvet) over skindet.
Forklaringen ligger i en gammel skik, som i nutiden kjendes
fra det nordlige Sverige, hvor faa (give) skinn el.
kalf-skinn endnu bruges om afslag ved nattefrieri, ligesom
lapperne endnu sender et garvet kalveskind som tegn
paa afslag af et frieri (smig. kurvgivningen i Tyskland).
Fra at betegne «syg af ulykkelig kjærlighede er da s.
gaaet over til at betyde tiversyg paa en medbeiler».
Skintryte (vaccinium uUginosum), en lyngplante, som
ligner blaabær, men afviger fra den ved helrandede og
blaagrønne blade. Bæret er sort og blaadugget som
blaabær, men hvidt indvendig. Kaldes ogsaa
mikkels-bær og blokkebær. Meget alm. i Norge paa myrer
eller andre fugtige steder.
Skioptikon, d. s. s. laterna magica (s. d.).
Skios, se Chios.
Skipper, fører af et mindre handelsskib.
Skipperøerne, se Samoaøerne.
Skippund, ældre handelsvegt i skandinaviske og tyske
lande, varierende omkring 300 pund, saaledes i Norge
:^ 320 pund=- 159 396 kg.
SkipreiSa, se Leding.
Skipton [skiptn], England, by i Yorkshire, West
Riding, ved øvre Aire og kanalen Leeds—Liverpool;
12 000 indb. Uld- og bomuldsfabriker.
Skiptvet, herred i Smaalenenes amt paa Glommens
vestside, øst for Moss, 101.36 km.^ med 2414 indb. (1910);
23.8 pr. km.^ Herredet, der svarer til S. prestegjeld og
sogn, er et indlandsdistrikt paa Glommens vestbred. De
dyrkede partier mod Glommen er sterkt gjennemfuret
af dybe bækkeleier; i den vestlige del skogaaser paa
høider omkring 200 m. Af arealet opgives 38.34 km.^
at være aker og eng, 47.96 km.^ skog, 8.0 km.^ ferskvand ;
resten er udmark. 2657 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 295 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug og skogbrug. Et meieri;
flere sagbrug. S. sparebank, oprettet 1905. Antagen
formue 1910 2 686 200 kr., indtægt 486 815 kr. Hovedvei
til Moss i vest, til Mysen i øst og til Spydeberg i nord.
Skiringssal, et i Norges oldtid bekjendt handelssted
paa Vestfold, antages at have ligget ved indløbet til
Viksfjorden, som skjærer sig ind mod øst fra
Larviks-fjorden. S. blev senere afløst af Tunsberg. [Litt.:
S.A.Sørensen,«DetgamleS. I. Stedets beliggenhed» (1900).]
Skirner, i oldnorsk mytologi guden Frøys sendebud.
Skirnismâl, norsk digt i den ældre edda, som
fortæller om Frøys elskov til jotunpigen Gerd. Hans
skosvend Skirner sendes paa frierfærd og udretter dels ved
løfter, dels ved trudsler sit erende. Digtet er rimeligvis
fra 10 aarh. og har smukke udtryk for Frøys
lidenskabelige elskov.
Skirrus, en form af kræftsvulst, som paa grund af
rigeligt bindevæv er fast og haard.
Skirstad, Ole (1846—), n. toldembedsmand, ansat i
kirkedepartementet 1870, gik over i toldvæsenet 1875,
toldkontrollør i Kristiansund 1883, senere overflyttet
til Kra. toldsted, hvor han som leder af de indgaaende
forretninger fik anledning til at vise sin store dygtighed
som administrator. Overtoldkontrollør 1900 i Kra.,
distriktstoldinspektør i Trondhjem 1901, gik over i
told-oppebørselsvæsenet som toldkasserer sammesteds 1911.
Var medlem, senere formand i den store
toldlovskom-mission af 1891.
Ski^sma (græ.), spaltning, især om kirkelige
spaltninger (f. eks. mellem den romerske og den græske
kirke 1054). Skismatiker kaldes den, som ikke vil
indordne sig under kirkens forfatning.
Skitse (af ital. schizzo, fr. esquisse), flygtigt udkast til
et kunstverk, maleri, billedhuggerarbeide eller
arkitektur-verk. Medens en studie i almindelighed betegner et
detaljeret forarbeide, f. eks. vedrørende en enkelt del af det
vordende kunstverk, nøier s. sig gjerne med at antyde
den tilsigtede helhedsvirkning. En s. kan ofte være af
stort selvstændigt kunstværd. — Bruges ogsaa litterært.
Skive, Danmark, kjøbstad paa halvøen Salling ved
Limfjorden, med 5528 indb., ligger høit og frit paa en
bakkeskraaning ned mod S. aa, der kort efter udmunder
i S. fjord. Kjøbstad fra middelalderen; af bygninger
fra ældre tid er at nævne den gamle, nu nedlagte kirke
med kalkmalerier.
Skivefisk (discoboli), familie af fiske tilhørende
pig-finnefiskene. De forskjellige arter af familien varierer
meget i form, men deres fælles træk er, at bugfinnerne
vêlement ® m, kalving,
vêler ® bære, kalve,
velfærd - ® Wohl(fahrt) n (f)
- (e) welfare — ® salut;
bien-être m.
velgaaende — ® (auf das)
Wohl (jemandes trinken) —
(drink one’s) health - (?) (boire à
la) santé f (de q).
velgjerning - ® Wohlthat f
— @ benefit, benefaction, charitable
deed — (f) bienfait m.
velgjørende se veldædig,
gavnlig.
velgjørenhed se veldædighed,
velgjører ~ (t) Wohlthäter m
— (e) benefactor — ®
bienfaiteur m.
velhavende — @ wohlhabend
— (e) well-to-do, well off, in easy
circumstances, (dagligtale) warm
— (D dans l’aisance.
velin — ® Velin n — @
vellum-paper, wove paper — ® (papier)
vélin m.
vélique (?) seil-,
velitation (e) skjærmydsel.
velites @ & ® m pl, let (be
væbnet) fodfolk (hos romerne),
velklang se harmoni.
velklingende — (t)
wohlklingend — (el euphonic, euphonious,
harmonious — (f) harmonieux,
mélodieux.
velkommen — ®
willkommen; (byde en v.) ogs. einen
bewillkommen — (§ welcome;
acceptable — (e) bienvenu.
velkomst(hilsen) — ® Will-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
