Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skivesnegle ... - Ordbøgerne: V - velléité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
809
Skivesnegle—Skelskør
810
velléité-vellystîg
er rykket langt frem paa legemets underside, er
forkrøblet og omdannet til en sugeskive, hvormed fisken
fæster sig til bunden eller til drivende gjenstande.
Fa-milieu omfatter tre slegter med ca. et dusin arter. Alm.
i vore farvande er rogn kjæk sen (s. d.).
Skivesnegle, se PI an or bi s.
Skivesop (discomycetes), en orden af ascussoppe
(ascomycetes), som har sporeleiet paa frugtlegemets
overside; dette er i udvokset tilstand gjerne skive- eller
bægerformet, men det kan ogsaa være hatformet,
hvorved disse soppe faar en vis lighed med hatsoppene, eller
kølleformet og ligner da habituelt køllesoppene. S. har
ofte lyse, livlige farver, frugtlegemerne har meget
forskjellig størrelse, fra næsten mikroskopisk til flere cm.
i tvermaal. S. indeholder over 3000 arter; herhen hører
f. eks. bægersoppene og morkel.
Skivesoplav (discolichenes), familie af laver, hvis
frugtlegemer er aabne og som oftest skaalformede og lig
skivesoppenes. Herhen f. eks. islandsk lav og skjeglav.
Skivgat, hul, forsynet med blokskive, i skibssiden
eller et rundholt.
Sk jaa, se Ljore.
Skjaak (tidligere Skiaaker), herred i Kristians amt
paa grænsen mod Nordre Bergenhus og Romsdals amter,
2154.70 km.2 med 2,166 indb. 1910, mod 2318 1900, altsaa
en nedgang paa 152; 1.1 pr. km.’^ Herredet, der svarer
til S. prestegjeld med S. og Nordberget sogne, ligger
ved Ottas øvre løb. Mægtige fjelde med tildels
betydelige snebræer hæver sig i nord og syd (Lomseggen i syd
2066 m., Karitind i nord 1970 m.). Mod sydvest tager
flere sæterdale med fjeldovergange til Sogn og Nordfjord
af (Lunderdalen, Tundradalen, Braatedalen, Raudalen
m. fl.). Af arealet opgives 11.70 km.^ at være aker og
eng, 135.96 km.^ skog, 74.36 km.^ er ferskvand og evig
sne; resten er udmark og snaufjeld. 794 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der
100 maal. Den vigtigste næringsvei er fædrift.
Fortrinlige havnegange og fjeldbeiter. Mange sag- og møllebrug.
Antagen formue 1910 1282200 kr., indtægt 278 630 kr.
Gjennem herredet fører hovedvei, der ved Grjotlien deler
sig i en arm til Nordfjord (Stryn) og en til Søndmør
(Geiranger). Flere hoteller. Betydelig reisetrafik om
sommeren.
Skjalm Hvide, se Hvideslegten.
Skjeberg, herred i Smaalenenes amt, s.ø. for
Sarpsborg, 193.65 km.2 med 6009 indb. (1910); 31.0 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. prestegjeld med S., Ingedal
og Ullerø sogne, er et jordbrugs- og skogdistrikt mellem
den lange Skjebergkil, en arm af Singlefjorden, i syd
og Sarpfossen i nord. Bakket lænde. Veldyrkede gaarde
i høider omkring 50 m. Mod øst stiger landet i et sterkt
kuperet skoglandskab til høider mellem 100 og 200 m.
Mange vande. Af arealet opgives 53.32 km.^ at være
aker og eng, 88.01 km.^ er skog, 9.64 km.^ ferskvand;
resten er udmark. 9837 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 258 maal. Ved
Skje-bergkilen betydelige granitbrud. Fire meierier,
maskinfabrik, teglverk, Hafslund brug, flere dampsage, ialt 8
brug, der i 1909 beskjæftigede 823 arbeidere. Ved
Skje-bergkilen Høisand bad. S. sparebank, oprettet 1847.
Antagen formue 1910 8 956 500 kr., indtægt 1 547 295 kr.
Smaalensbanen passerer gjennem herredet (stationerne
S., Døle). Amtsskole.
Skjefstadfoss, vandfald (7 m.) i Glommen, syd for
Elverum. Ved S., der for tiden (1912) opgives at
repræsentere 2800 eff. hk., elektricitetsverk, som forsyner
Elverum, Hamar og omliggende distrikter med elektrisk
lys og kraft.
Skjeg, se Frisure.
Skjeggedalsfossen, 160 m. høit, vakkert vandfald i
Skjeggedalselven, der falder i den østre ende af
det 4.50 km.^ store Skjeggedalsvand (eller
Ringdals-vand), øst for Odda i Hardanger.
Skjeggemand (t. Bartmånchen), ganske store, sfæriske
krus af stentøi i lysere masse med mørkebrun glasur,
tilvirket i Frechen nær Köln omkring 1600.
Skjegte er den benævnelse, som kystbefolkningen fra
Arendal til svenskegrænsen benytter paa sin aim. aabne
spidsstævnede smaabaad; den er bygget af endel flere og
smalere bord end andre norske smaabaade, er trænaglet
og to- eller fire-aaret med tollegang.
Skjelanger, anden ordens kystfyr paa nordspidsen
af Holsenøen, Herlø herred, Søndre Bergenhus amt. Hvidt
og rødt lys med lysstyrker paa 400 og 100 normallys
og med lysvidder paa 11^/2 og 8 kvartmil. Hvidt træhus;
bygget 1853, forandret 1899.
Skjelderup, Michael (1769-^1852), n. læge, anatom
og fysiolog. Var i apotekerlære i Fredrikstad; drog 1787
til Kbh., hvor han
studerede ved det nylig
oprettede kirurgiske akademi.
Blev 1805 ekstraord. prof.
ved Kbh.s universitet,
deltog i grundlæggelsen
af «Bibliothek for læger»
1809. I 1813 professor
ved universitetet i Kra. i
anatomi, fysiologi og legal
medicin. Overlæge ved
det civile og det militære
sygehus. Var en af
stifterne af Lægeforeningen
i Kra. (senere det
Medicinske selskab). Paa sin
80-aarige fødselsdag 22
okt. 1849 oprettede han
S.s legat, hvis renter
anvendes til
guldmedaljer for besvarelsen af
medicinske prisopgaver:
Skjel der ups guldmedalje. S. var et pædagogisk
talent og havde stor indflydelse paa sine omgivelser.
Skjelen (strabismus). Ved s. skjærer øinenes
synsakser ikke hinanden i det punkt, som fikseres, saaledes
at billedet af dette kun i det ene, ikke skjelende øie,
falder paa det normale sted paa øiets nethinde,
hvorfra det skal opfattes. Det hyppigste aarsag til s. er
synssvaghed paa grund af brydningsfeil i øiet. Ofte er
aarsagen lamhed af en eller flere af øienmusklerne, f.
eks. efter difteri, hvor s. dog næsten altid er et
forbi-gaaende symptom.
Skjelskør, se Skælskør.
lEtter tegning af J. Gørbitz.)
Michael Skjelderup.
kommen(sgruss) m — @ welcome
- (?) bienvenue f.
velléité (D f, velleity (ê) svagt
ønske, tilløb (Ul . . .).
vellevnet — ® Wohlleben n
- (§ luxurious living, luxury
-® vie (f) voluptueuse; (vie de)
délices f pl.
vellicate (e) rykke, bevæge (sig)
rykvis.
vellication (e) rykning,
velling — ® Brei m,
Milch-suppe f, -brei — @ milk-pottage,
frumenty; (fig.) medley,
hotchpotch — (g soupe au lait, bouillie
f; (fig.) salmigondis m.
vellugt — (J) Wohlgeruch m
— @ perfume, scent, odour — ®
parfum m.
vellugtende — (t) wohlriechend
— @ odorous, sweet-scented, fra
grant; perfumed — (f) parfumé,
odorant, odoriférant: (eau f) do
vellum (g (finere) pergament,
vellum-paper (g) velin(papir).
vellyd — (t) Wohllaut, -klang
m - @ pleasing sound, euphony,
harmony — (f) harmonie;
euphonie f.
vellykket - ® wohlgelungen
— (e) successful; felicitous — ®
(bien) réussi.
vellyst - ® Wollust f - @
luxury, delight ; sensual rapture —
® volupté f.
vellystig — ® wollüstig ~ (e)
voluptuous, sensual ; lascivious,
wanton — ® voluptueux,
luxurieux, lascif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
