Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjold ... - Ordbøgerne: V - velsignelsesrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
813
Skjold—Skjomen
814
velsignelsesrig—veltruffen
Skjold er et dækvaaben, som bruges til i kampen at
beskytte legemet, i særdeleshed overkroppen, mod hug og
slag og projektiler; det er i almindelighed en plade, af
vekslende form og størrelse, som bæres paa venstre arm.
S. har været brugt af alle oldtidens kulturfolk, og brugtes
ned gjennem middelalderen, indtil den nyere tids
skyde-vaaben gjorde s. overflødig som ikke tilstrækkelig
modstandsdygtigt. Hos naturfolk og primitive folkestammer
anvendtes ligeledes s. meget almindelig. Materialet veksler
mellem træ, metalplader, læder eller en sammensætning
som f. eks. træplade med overtrukket læder el. metalbeslag;
størrelsen afpasses, eftersom s. skal tjene til dække for hele
legemet eller bare dele deraf, formerne varierer ligeledes
meget, det runde flade eller hva;lvede s. er den hyppigst
forekommende form. Hos oldtidens grækere var rund-s.
almindeligst, romerne anvendte desuden langagtig
firkantede s., senere ogsaa seks- og ottesidige; germanernes
s. var rundt, midten var forsynet med hvælvet
skjold-bule, paa dennes bagside var fæstet for haanden. I
tidlig middelalder forekommer den normanniske s.-form,
langagtig og nederst spids med overkanten afrundet,
senere fra 12 aarh. er den øvre s.-kant ret; i yngre
middelalder bruges kortere, mere firkantede s. i rigere
formveksling. Paa s. anbragtes s.-merker, oftest malte;
de var dels prydelser, dels personlige kjendingsmerker
og udvikledes i riddertiden til slegtsmerker,
«vaaben-skjolde». Se Heraldik.
Skjoldborg, Johan Martinus Nielsen (1861—), d.
forfatter. Husmandssøn fra Nord-Jylland, dimitteret fra
Ranum seminarium 1881 og drev derefter lærervirksomhed
forskjellige steder, sidst i Koldmose, Hanherred, indtil
1902, da han helt har helliget sig litteraturen. Hans
produktion omfatter en række fortællinger og romaner: «I
skyggen» (1893), «En stridsmand» (1896), « Kragehuset»
(1898), «Gyldholm» (1902), «Bjærregaarden» (1904),
«Ensomme folk» (1909), «Per Holt» (1912) samt skuespillene
«Wolle Krogh» (1901) og «Ideale magter» (1907). Hans
skildringer er bygget paa og vidner om grundigt
kjend-skab til dansk landarbeiderkaar, men stiller sig altfor
ofte direkte i agitationens tjeneste.
Skjoldbruskkjertelen (glandula thyreoidea), et
kjer-telagtigt organ uden udførselsgang, der ligger foran
luftrøret under strubehovedet. Kjertelens afsondringsprodukt
synes at have stor betydning for organismen, bl. a.
derved, at det neutraliserer andre i legemet dannede stoffe,
hvis ophobning virker giftig paa nervesystemet. Svulst
af s. sees under forskjellige sygelige tilstande (Basedows
sygdom, kretinisme, struma), medens den under andre
sygdomme svinder ind (myxødem).
Skjolddrager (Scutellaria galericulata), en
læbeblom-stret oftest glat plante med udløbere og eglancetformede
blade. De lyseblaa, ensidig stillede blomster sidder
parvis i de øvre bladhjørner. Vokser paa fugtige steder, i
Norge især i det sydlige.
Skjolddyr (glyptodon), en gruppe af uddøde gumlere,
som for det meste udmerker sig ved sin uhyre størrelse.
De slutter sig nærmest i tegning til beltedyrene og
forekommer i diluviale afleiringer i Nord- og Sydamerika,
dels i miocæne lag, men hovedsagelig i pleistocæne
dannelser. En af disse former er (g. clavipes), som er fundet
baade i Nord- og Sydamerika.
Skjolden, dampskibsanløbssted med post og telegraf
ved bunden af Lysterfjorden, Lyster herred. Sogn.
Saftpresser!. Naturskjønne omgivelser. Fra S. kjørevei til
Turtagrø, derfra fjeldveie over Sognefjeld og til Horungerne.
Skjoldfisk, se Panserfisk.
Skjoldfjorden, arm af Boknfjorden, i det nordlige
Ryfylke, Skjold herred, i begyndelsen meget trang,
knibes ved Skjoldstrømmen ind til et meget smalt sund.
Strømmen er saa sterk, at fartøier vanskelig kan passere ;
derfor er her bygget Stavanger amts eneste sluse, som
fører ind til fjordens indre indsjølignende bassin med
den 8 km. lange arm Grindefjorden.
Skjoldkrebs (thoracostraker, podophtalmer),
underafdeling af storkrebs (s. d.), karakteriseret derved, at
hovedet og brystet er smeltet sammen til en cefalotoraks
(hovedbryststykke), og at øinene er stilkede. Foruden
eumaceerne, som indtager en mellemstilling mellem
ring-krebsene (s. d.) og s., idet dannelsen af cefalotoraks er
begyndt, medens øinene er siddende, omfatter s. tre
ordener: schinopoder, hvis mest typiske
repræsentanter er mysideerne (s. d.), stomatopoder, hvis
mest typiske repræsentanter er sjøknælerne (s. d.)., og
dekapoder (ti-benede krebsdyr).
Skjoldlus (coccidæ), saftsugende insekter besiegtet
med bladlusene og ligesom disse et besværligt utøi paa
planter. Eiendommelige derved, at hanner og hunner i
fuldt udviklet tilstand ser ganske forskjellige ud, idet
hannerne faar vinger og flyver omkring, medens
hunnerne bliver mere og mere ubevægelige, fastsugede til
planten, og tilsidst tilligemed de lagte eg dækkes af en
voksagtig udsvedning, et mere eller mindre udviklet «skjold»,
hvoraf de har faaet navnet s. Man finder s. baade paa
blade, bark og frugter, paa bartrær og løvtrær, potteplanter
af forskjellige slags o. s. v. En af de skadeligste arter her
hos os er komm a-s. (mytilaspis pomorum) paa frugttrær,
især æble- og pæretrær. Særlig berygtet er S a n-J o s é-s.
(aspidiotus perniciosus) i Nordamerika, som er en af de
værste plager for frugtavlen der. Ved siden af de
skadelige findes dog ogsaa for mennesket nyttige arter, der
leverer værdifulde produkter, saasom cochenillelusen
(coccus cacti), lak-s. (coccus lacca) m. fl. i de varme lande.
Skjoldmøer (oldn. skjaldmeyjar), møer, som bærer
vaaben (skjold) og gaar i strid (jfr. Amasoner). S. synes
at have forekommet i det virkelige liv til ned i
vikingetiden. I den norrøne digtning spiller de en stor rolle;
den mest bekjendte er Hervor, hovedpersonen i
«Her-vararsaga».
Skjoldunger, i nordiske heltesagn navn paa danske
kongeslegter med kong Skjold som stamfader. Sagnene
om S. lader sig dele i tre grupper, hvoraf den ældre,
med Hrolf som digterisk hovedperson, hviler paa tradition
om virkelige begivenheder i Danmark i
folkevandringstiden. Helten i den yngre Skjoldungrækkes sagnkreds
er kjæmpen Starkad, medens man med den yngste
Skjoldungrække og dens hovedperson, Harald Hildetand,
kommer over paa sikrere historisk grund.
Skjomen, ca. 20 km. lang, smal fjord, der fra
Ofotfjorden straks vest for Narvik skjærer omtrent ret mod
syd ind mellem høie steile is- og snefjelde. Omgivelserne
er pragtfulde. I øst den 1576 m. høie Kongsbaktind med
snebræer, i sydvest Frostisens bræarme mellem steile
af) any amount, no end of — ®
bénédiction; (fylde, rigdom)
abondance f.
velsignelsesrig — (g
segensreich — (ê) blessed, rich in blessing,
beneficial - ® béni.
velskabt ~ ® wohlgebildet,
-gestaltet — (e) well-shaped, -made,
-formed — ® bien fait, bien bâti,
velsmag — ® Wohlgeschmack
m - © fine, agreeable taste, tlavour ;
palatableness — ® bon goût, goût
(m) agréable.
velsmagende — ®
wohlschmeckend, schmackhaft — @
savoury, palatable — ® de bon
goût, savoureux, délicat.
velstand - ©Wohlstand m —
© prosperity, prosperous circum-
stances — ® aisance, prospérité;
(fylde, rigdom) abondance f.
velt: være i v.en ~ ® viel
geiten, beliebt (in der Mode) sein
-© be in vogue - ® avoir la (être
en) vogue.
veltalende - ® beredt — ©
eloquent — ® éloquent.
veltalenhed — ® Beredsamkeit
f— ©eloquence, (power of) oratory.
(kunst) rhetoric - ® éloquence f.
velte — ® wälzen, schroten,
umstürzen — © (be) upset, turn
over, (be) overturn(ed) ; (v. sig) roll
— (g renverser; tomber (sur le
côté); faire la culbute; (v. sig) se
rouler, (i sit blod) se baigner, (i
lasten, sølen) se vautrer.
veltruffen — ® wohlgetrofTen,
-gelungen - © well taken - ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
