Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjæltræ ... - Ordbøgerne: V - venaison ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
819
vendémaire—venelle
hver retskreds særskilt udvalg. Forretningen bestyres i
almindelighed af underdommeren, som har at afgjøre
opstaaende retslige tvistigheder o. 1., men i regelen ikke
deltager i selve skjønsafgjørelsen. Hvor et s. f. eks. gaar
ud paa fastsættelse af en gjennem dom bestemt
erstatningspligts udstrækning, vil det (bortseet fra adgang til
overskjøn, hvorom nedenfor) være endelig bindende; i
andre tilfælde vil det ofte kun være et, om end sterkt
bevismiddel, som kan afkræftes paa anden maade. S.
kan som regel indbringes for overskjøn, der ligeledes
bestyres af underdommeren, og hvor mændenes antal i
almindelighed er otte. Jfr. Schweigaards «Procès», I,
§§ 119 ff., Hagerups «Givilproces», I, §§ 116 ff., og Platou
i «Retstidende» 1875, s. 761 ff.
Skjønaand, et menneske, der med udpræget sans og
interesse dyrker kunst og digtning; i vore dage bruges
hyppigst betegnelsen æstetiker.
Skjønhedsplet, spøgefuld benævnelse paa smaa
farve-stofatleiringer, pigmentpletter, i ansigtshuden, der tjener
til at fremhæve den omgivende huds hvidhed.
Skjønne Galathea, operette af Suppé.
Skjønne Helene, operette af Offenbach.
skjønlitteratur, fællesbetegnelse for digtekunstens
forskjellige arter.
Skjønne kunster, se Kunst (bd. IV, sp. 1525).
Skjønne videnskaber (fr. helles lettres), digtekunst
og veltalenhed.
Skjørbug, skorbut, er en sygdom, der optræder efter
langvarig benyttelse af ensidig kost uden fersk mad,
tilsyneladende oftest under ensidig kjødkost, særlig af
salt kjød, uden ferske grønsager, men ogsaa under
ensidig brug af melspiser. S. forekommer derfor særlig
under langvarige sjøreiser, polarekspeditioner, i krigstid
under beleiringer, under hungersnød og misvekst. S.
hos børn, Barlovv^s sygdom, skyldes ensidig brug af kogt
melk. Symptomerne paa s. er afkræftelse, afmagring,
bleghed samt blodudtrædelser under huden og særlig i
tandkjødet omkring tænderne, som ofte løsner. Under
anvendelse af «antiskorbutisk kost» (d. e. blandet kost,
som indeholder ferske grønsager) helbredes s. hurtig. —
S. har ikke forekommet paa nogen af de norske
polarekspeditioner, hvis proviantering har været meget
varierende sammensat.
Skjørfjorden (el. Skjøra), en af Trøndelagens bedste
sildefjorde, skjærer mod s.ø., senere n.ø. ca. 10 km. ind
i Fosen, straks nord for Stoksund, Roan herred, Søndre
Trondhjems amt. I 1910 opfiskedes 48 000 hl. sild af
200 fiskere.
Skjørglansmalm (sprødglaserts, stefanit), en rombisk
krystalliserende sølverts, som bestaar af sølv, antimon
og svovl (5Ag2S . SbgSß). S. har en mørk farve, er
metallisk og blød. Den forekommer sammen med andre
sølvertser paa ertsgange f. eks. ved Kongsberg, i Harzen,
Erzgebirge, Böhmen og især i Mexico og Sydamerika
og er en ganske vigtig sølvmalm.
Skjørhat (russula), talrig sopslegt hørende til
skive-soppene (agaricini), som udmerker sig ved sine sprøde,
skarpe, hvide eller gullige tætsiddende skiver og sine
pragtfulde farver (røde, gule, grønne, blaa, brune o. s. v.)
paa hatten. De fleste er giftige, et par kan spises, men
er vanskelige at skjelne fra de giftige. S. staar meget
Skjønaand—Skobelev
820
nær melkesoppene (lactarius), fra hvem de kun adskiller
sig ved mangelen af melkesaft.
Skjørn, herred i Søndre Trondhjems amt, paa
nordsiden af den ytre Trondhjemsfjord, 317.41 km.^ med
2180 indb. (1910); 6.87 pr. km.^ Herredet, der svarer
til S. sogn af Bjugn prestegjeld, ligger omkring den
22 km. lange og 3—6 km. brede S.-fjord, der fra den
ytre Trondhjemsfjord skjærer mod n.ø. Spredt
bebyggelse. Steile kyster. Af talrige smaadale og vande sterkt
opspaltet lænde. Storlien i nordøst er 504 m. Af arealet
opgives 9.59 km.^ at være aker og eng, 54.68 km.^ er
skog, 17.72 km.^ ferskvand, resten er udmark, myr og
snaufjeld. 11174 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 420 maal. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri. Et meieri ;
flere sagbrug. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910
til 347 200 kr., deraf falder 330 000 kr. paa
sildefiskerierne. S.-fjorden er en af landets bedste sildefjorde.
I 1910 deltog der 1000 fiskere med 20 notlag og 240
garnbaade i sildefisket, og der opfiskedes 55 000 hl. S.
spare- og laaneindretning med en forvaltningskapital
paa 154 000 kr. Antagen indtægt 1910 1 055 300 kr.,
indtægt 225 250 kr. S. staar i dampskibsforbindelse med
Trondhjem.
Skjørt, kvindedragtens nederdel, som fæstes om livet
og derfra hænger ned gjerne fodsidt. Dragtens opdeling
i s. og liv (overdel) gjennemførtes i renaissancetiden.
Skjøtningberg, fiskevær med dampskibsanløb, post
og telegraf, nord for Kjøllefjord paa Nordkynhalvøen,
Lebesby herred. Trang, aaben havn. I 1910 opfiskedes
i S. og de nærliggende fiskevær Sandfjord, Kjøllefjord og
Dyfjord 436 000 stkr. skrei. Trandamperi.
Sklerenkym (bot.) kaldes væv dannet af stenceller.
Det forekommer f. eks. i plommestene, i barken hos
mange trær og danner undertiden smaa haarde korn i
frugtkjødet hos pære.
Sklerose, en oftest ved kronisk bindevævsbetændelse
opstaaet haardhed og fasthed af huden eller af
indvendige organer. Se Induration.
Sklerötier kaldes en eiendommelig form af hvilende
mycelier, som forekommer hos en del snyltesoppe, f. eks.
hos meldrøie og Sclerotinia (s. d.). Myceliet, som gjerne først
er fint traadet og spindelvævagtigt, danner tilsidst i eller
paa vertplanten s. som tætte, knoldformede masser, der
først er bløde, senere bliver faste med en hvid marv
og en haardere, oftest brunagtig eller sort bark. S., som
kan have et kaalfrøs til et kaalhoveds størrelse,
indeholder oplagsnæring i form af fedtstoffe el. a. og tjener
til at bevare soppens liv om vinteren eller i den tørre
aarstid. Naar de gunstige kaar atter indtræder,
udvikler s. frugtlegemer med sporer. Tidligere ansaaes s.
for selvstændige soppe, og der var opstillet en siegt,
Sclerotium, som indeholdt mange arter.
Sklinden (Sklinna), en samling nøgne, lave holmer
og smaaøer længst ude i havet n.v. for Leka, Nordre
Trondhjems amt, paa grænsen mod Nordlands amt.
Betydelige skreifiskerier finder her sted. I 1910
opfiskedes 204 000 stkr. skrei af 382 fiskere.
Sko, se Fodtøi.
Skobelev [skå’bjelef], Michail Dimitrij evitsj
(1843—82), rus. general. Uddannet som husarofficer
vendémaire (?) m, vinmaaned
P/o - 21/10).
vendepunkt — ® Wendepunkt
m — (e) turning point — ® point
tournant; (fig.) ogs. moment (m)
critique, décisif; crise f.
verder (e) (for)sælger, udsælger,
forhandler.
vendetta ® f, blodhevn.
vendeur ® m, sælger,
handlende.
vendibility (e) salgbarhed,
afsættelighed.
vendible ® salgbar,
afsættelig.
vending - ® Wendung f; (i
en snæver v.) im Handumdrehen —
@ turn(ing) ; (i stil) turn (of phrase),
mode of expression; (i en snæver
v.) at a pinch — ® tour;
(forandring, omslag) changement, (til
det bedre) retour m; (sags v.;
talemaade) tournure f ; (i en snæver
v.) au besoin, dans l’embarras,
vendition © salg, forhandling,
vendor (e) sælger,
vendre ® sælge, forhandle;
forraade. à V. til salgs,
vendredi (g m, fredag.
vene — ® Vene, Blutader f
-(e) vein - ® veine f.
Venedig - ® Venedig - (§
Venice — ® Venise f.
veneer (e) finére, overlægge
med et tyndt lag (især af træ);
finér.
veneering @ finéring; finér,
venelle (?) f, stræde, smug.
enfiler la v. pigge af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
