Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skodborg ... - Ordbøgerne: V - vénéeux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
venir—venskabelighed
823
Skogbrandforsikring—Skoglovgivning
824
hvert tog følge af et vagtmandskab paa tralle forsynet
med nødvendige redskaber til slukning af mulig opstaaet
ild. I de større skogdistrikter, saaledes bl. a. i Glommens
vasdrag, anvendes brandvagtstationer, der er smaa
vagthuse, ofte i forbindelse med udsigtstaarn, opbygget paa
fjeldtopper eller høitliggende punkter i terrænet, hvorfra
god oversigt haves. I tørketider holdes her stadig vagt,
og opkommet s. kan ved telefon eller signaler
øieblikke-lig varsles til bygden og slukningsmandskab tilkaldes.
Fordelen ved brandvagtstationer har vist sig meget stor.
Skogbrandforsikring har lige til det sidste kun
været drevet i Tyskland. Den omfatter her saavel den
unge som hugst modne bestand, og præmien varierer fra
0.8—4 pro mille pr. a. Tilslutningen har været liden, da
grundlaget for forsikringen er for omfattende og følgelig
for dyr. S. er i Tyskland udelukkende drevet af
aktieselskaber. I Norge har skogeierne sluttet sig sammen i
et gjensidigt selskab, det Norske gjensidige s.s-selskab i
Kra., der stiftedes i feb. 1912. Forsikringen omfatter
kun jordbunden og den unge skogbestand, som det ikke
efter fornuftig skoghusholdning lønner sig at afvirke.
Præmien erlVé—l^A pro mille pr. aar. Selskabet søger sin
tilslutning saavel blandt de private som kommunale
og offentlige skogeiere, ligesom det samarbeider med
landets skogeierforeninger og skogselskaber. Endvidere
søger det indført et effektivt slukningsvæsen. I Sverige
søger man at faa dannet s.s-selskaber, men hidtil uden
resultat. Norge er det første land, der har s. bygget paa
gjensidighedsprincipet og samtidig kun omfattende den
unge skogbestand. Den afvirkningsbare skogbestand tager
nemlig liden eller ingen skade ved brand.
Skogbrandsregler. Ifølge lov af 14 juli 1893 kan
herrederne vedtage regler for slukning af skogbrand. I
reglerne kan det paalægges enhver eier eller bruger af
matrikuleret jord inden herredet at overtage tilsynet
med reglernes gjennemførelse og overholdelse
(brandrodemestre), ligesom enhver inden herredet bosat
arbeidsfør mand kan tilpligtes efter tilsigelse at møde paa
brandstedet og deltage i slukningsarbeidet. Denne lov har
faaet en udstrakt anvendelse i landet og har i høi grad
bidraget til at mindske antallet og begrænse omfatningen
af de aarlige skogbrande.
Skogbrug, rationelt, har til hensigt at udnytte
skogens fulde produktionsevne under forudsætning af
vedvarende drift. Det rationelle s. er grundlagt paa
videnskabelig forskning, der omfatter grundvidenskaberne
botanik, geologi og jordbundslære, kemi, zoologi samt
de specielle s.s-videnskaber skogskjøtsel, skogteknologi og
skogtaksation m. m. Af skogbrugets forskjellige
variationer skilles mellem høiskogdrift, lavskogdrift (s. d.)
samt mellemskogdrift, der er en kombination af de to
første brugsmaader. (Se ogsaa Norge, skogbrug.)
Skogbrugslære omfatter i udvidet forstand alle de
under Skogbrug nævnte specielle skogbrugsvidenskaber.
I engere forstand omfatter s, skogbestandsformerne,
skogens naturlige foryngelse, derunder hovedhugstsystemerne,
skogpleien, hvorunder forafvirkningerne og skogens
beskyttelse mod skader af organisk og uorganisk natur
samt den kunstige skogkultur (saaning og plantning).
[Litt.: Agnar Barth, «Skogbrukslære», I (2 udg. 1912);
k. Folkestad, «Skogbrukslære» (1910).]
Skogdirektør, se Forstvæsen.
Skogdjævel, et efter hævstangsprincipet konstrueret
apparat til rodfældning af trær og opbrydning af stubber
og rødder.
Skoger, herred i Jarlsberg og Larviks amt, straks
syd for Drammen, 114.37 km.^ med 5438 indb. (1910):
47.5 pr. km.^ Herredet, der svarer til S. prestegjeld
med S., Strømsgodset og Konnerud sogne, ligger paa
sydsiden af Dramselven og grænser mod vest og nord til
Buskerud amt. Dalsiden hæver sig steilt mod
Konnerud-kollens skogaas i syd, men falder igjen mod S. kirke og
Sandedalen. Af arealet opgives 27.92 km.’^ at være aker
og eng, 75.09 km.^ skog; resten er udmark. 9502 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
der 912 maal. Vigtigste næringsveie er jordbrug,
bergverksdrift og industrivirksomhed. lait 11 industrielle
bedrifter med 331 arbeidere i 1909. Blandt bedrifterne
nævnes Drammens glasverk, fem større sagbrug, to
teglverker, to papirfabriker. Jarlsberg gruber i
Konnerud-kollen drives for tiden (1912) med ca. 19 arbeidere. Der
udvindes sølvholdig blymalm (i 1909 100 tons) og
zinkmalm (1909 40 tons). Paa Konnerudkollen, hvorhen
kjørevei fra Drammen, sanatorium. S. sparebank med
kontor i Drammen. Antagen formue 1910 7 351900 kr.,
indtægt 1463 045 kr. Jarlsbergbanen og Randsfjordbanen
passerer gjennem herredet.
Skogerøen, 132 30 km.- stor af smaafjorde og vaager
indskaaret, delvis skogklædt ø paa sydsiden af
Varanger-fjorden, Sydvaranger herred, Finmarkens amt. S. er
skilt fra fastlandet ved tre smale fjorde, Kjøfjorden i
vest, Bøkfjorden i øst og Korsfjorden i syd. I 1910 82
mennesker i 12 huse.
Skogforvalter, skogforvaltning, se
Forstvæsen.
Skogfrø, se Frøklængning.
Skoggrund. Det afgjørende for grundens skikkethed
som skogbund er undergrundens og humuslagets
beskaffenhed, næringsindhold, dybde, fugtighedsforhold og
porøsitet. Ogsaa jordbundens dække af levende planter
har betydning. Den bedste s. vil ogsaa i regelen afgive
den bedste kulturjord. For enkelte træslag med
dybt-gaaende rodsystem stilles dog særskilte krav til det løse
jordlags mægtighed. S. skilles ofte i absolut s.,
hvormed forstaaes s., som kun er skikket for skogproduktion,
og relativ s., som med fordel lader sig opdyrke. I
Norge er fra gammel tid ofte s. og standskogen adskilt
i særskilte eiendomsgjenstande (se skogloven af 1863).
Skoginddeling, en paa forstvidenskabeligt og
forstmatematisk grundlag hvilende planlæggelse af en skogs
drift. Den vigtigste del af s. er bestemmelsen af det aarlige
vedvarende hugstkvantum. Flere metoder hertil benyttes,
fladefagverksmetoden, massefagverksmetoden, det
kombinerede fagverk, proportionalhugst m. m. I nyere tid
grundes hugstberegningen som regel paa en nøiagtig
tilvekstberegning af skogen.
Skoginddelingsplan indeholder: 1. en alm.
beskrivelse af skogen, 2. bestandsbeskrivelse med
taksations-resultater samt 3. hugstplan. Til s. hører tillige et
bestandskart og et oversigtskart.
Skoglovgivning. I de fleste civiliserede stater
betragtes skogen som samfundseiendom, for saa vidt som
venir ® komme; skyde frem;
vokse; indtræffe, faire v. hente,
sende bud.
venison (e) vildt,
vénitienne (f) f, gondolsang.
venlig — ® freundlich — (e)
kind, friendly; (væreise, by osv.)
pleasant - ® aimable; affable,
bienveillant; amical; (egn osv.)
agréable, riant charmant;
(værelse) gai.
venlighed — (t)
Freundlichkeit f ~ @ friendliness; kindness;
goodness; pleasantness — (f)
amabilité; affabilité, bienveillance;
bonté f; (egns) air (m) riant;
(værelses) gaîté f.
venligsindet - ® freundlich
gesinnt, befreundet - @ friendly
— ® bienveillant, ami(cal).
vennehilsen — (g
Freundes-gruss m — (§ friendly greeting —
(f) salut (m) amical.
vennesæl — ® liebevoll,
freundlich, leutselig — ©liked, beloved;
kindly, amicable - (f) affectueux;
amical.
venom (e) gift.
venomous @ giftig,
venous (e) venøs, aare-.
venskab — ® Freundschaft f —
(e) friendship — ® amitié f.
venskabelig — ®
freundschaftlich - @ friendly, amicable
— ® amical, d’ami, ami.
venskabelighed — ®
Freundschaftlichkeit f - (ê) friendliness
-® bienveillance, affection f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
