Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skogmark ... - Ordbøgerne: V - venstre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825
Skogmark Skogtrær
82(>
det offentlige erkjendes ret til at drage omsorg for, at
den private eier ikke ndnytter skogen videre end foreneligt
med hensynet til dens vedvarende bestaaen. Dette
op-naaes ved en hensigtsmæssig s., der kan være bygget
paa nlige prineiper. Af disse kan særlig fremhæves u
d-V i s n i n g s t v a n g, k u 11 n r t v a n g og d i m e n s i o n
s-forhnd. I Norge er dimensionsforbiidet sat i system
i de saakaldte skogvedtægter, som oprindelig havde sin
hjemmel i lov af 20 juli 1893, forandret ved lov af 8 ang.
1908. Af andre love skogbrnget vedkommende kan
næwnes: almenningsloven af 12 okt. 1857, lov om
skog-væ’senet af 22 juni 1863, lov om udførselsforbud for
træ-virke m. v. fra Nordlands, Tromsø og Finmarkens amter
af 27 juni 1892. skogbrandsloven af 14 juli 1893, lov
om visse udhugstrettigheders ugyldighed af 10 feb, 1908
og koncessionslovene af 18 sep. 1909 nr. 4 og 5
angaa-ende erhvervelse af vandfald, bergverk, anden fast eiendom
og skog.
Skogmark^ se F u r u s p i n d e r.
Skogmester, a m t s s k o g m e s t e r, en af amtet ansat
skogfunktionær, der har at veilede de private skogeiere
og i det hele arbeide for indførelse af en rationel drift
i privatskogene. Amt-s. sorterer under vedkommende
amtsskogselskab. (Se ogsaa Norske s k o g s e 1 s k a b.)
Skogn, herred i Nordre Trondhjems amt, syd for
Levanger, 340.30 km.med 3390 indb.’(1910); 9.9 pr. km.’^^
Herredet, der svarer til S, prestegjeld med Alstadhaug,
Ekne og Markabygden sogne, omfatter det flade
vel-dyrkede parti paa sydsiden af den indre
Trondlijems-tjord omkring Levanger, I øst skogaaser, der i
Skjøt-ningen naar 544 m. Af arealet opgives 46.12 km.’^ at
være aker og eng, 129.66 km.^ skog, 14.81 km.-
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. 9402 maal
udyrket, til dyrkning skikket jord ; 1901 —07 nyopdyrkedes
der 1224 maal. Den vigtigste næringsvei er jordbrug.
To meierier, kalkverk, torvstrøfabrik, flere skog- og
mølle-brug. S. sparebank, oprettet 1907. Antagen formue
1910 2 230 000 kr., indtægt 510 800 kr.
Hel—Sunnan-banen (Nordlandsbanen) passerer gjennem herredet med
stationerne Ekne, Ronglan og S.
Skogplanter, se Forstvæsen.
Skogplanteskoler, se Planteskole.
Skogplantning drives nu i Norge i stor maalestok
vsaavel i de private som i de offentlige skoge. I 1911
blev med bidrag af det Norske skogselskab udplantet i
privatskoge 10 436 640 planter og udsaaet 108.4 kg. frø.
I de offentlige skoge blev i 1910 udsat 1 322 483 planter
og udsaaet 15.54 kg. frø.
Skogsaiat (lactuca nuiraUs), en kurvblomstret plante
med hul stæMigel, tynde, glatte, høvlformig lyreformig
finnede blade og en rigtgrenet samling af finstilkede,
smaa, oftest femblomstrede, gule kurve i stængelspidsen.
I urer og krat, i Norge alm. i det sydlige.
Skogselskab, N o r s k e, se N o r ske s k o g s e 1 s k a b.
Skogshorn, 1726 m. høit, vakkert formet tjeld i
Hemsedal paa dalens nordside, ret øst for Storvandet.
S. falder steilt mod syd. Vid og vakker udsigt over
Valdres og Jotunheimen.
Skogskoler. I Norge findes (1912) tre lavere stats-s.
og fire amts-s. med etaarigt praktisk-teoretisk kursus.
De meddeler sine elever undervisning foruden i de egent-
venstre — ® link - © left;
(i politik) Liberals, Demoerats
-® gauche; (politisk) la gauche,
venstremand - ® zur Linken
gehörig — (e) Democrat - (?)
membre, partisan de la gauche;
gauchier m.
vent © træk-, lufthul; gat,
anus (især hos fugle); fænghu! ;
skydeskaar; (give) frit løb, lufc;
slippe ud (gjennem en aabning\
vent (D m, vind; luv; teft;
(kanonkugles) spillerum ; vfir,
aande; luft; (tig.) blæst, humbug,
vent-bit (e) stykbor.
vente — (t) (er)warten, harren
;e; (have forventning o.m) expect;
(v. paa) wait for; stay (g)
(s)attendre (à); (haabe) espérer;
(forestaa en) ogs. être réservé ä q.
venstre ventetid
lige skogbriigsfag tillige i norsk, tysk, regning og
matematik, zoologi, botanik; kemi, fysik, meteorologi, geologi
og mineralogi, landmaaling og tegning. Den høiere
skog-brugsundervisning meddeles ved Norges
landbrugshøi-skole (s. d.) i et treaarigt kursus.
Skogskrike, se Nød de skrike.
Skogsnegl (arion empiricorumj, en orntr. 7 — 8 cm.
lang, nøgen snegl af sortagtig farve, forekommer alm.
l)aa fugtige steder i skogen. Det i udimentære, i huden
skjulte skal bestaar af enkelte smaastylcker.
Skogs ad, E i n a r I n gwa 1 d Fri i s (1873—), n.
bankmand. Efter uddannelse for bankfaget i Kra., Berlin,
London og Paris har han siden 1906 været
administrerende direktør i Kra bank- og kreditkasse.
Skogstjerne (trientaUs europæaj, liden fin plante med
oftest syv blade samlet i krans i stængelspidsen. Fra
denne bladsamling udgaar én
til et par hvide, regelmæssige
fem- til syv-tallige
blomstei-paa oprette, tynde stilke
Forekommer i skyggefulde skoge
og er meget almindelig i alle
dele af vort land.
Skogstrø er forskjellige
porøse emner, f. eks. haig,
barnaale o. 1., der samles i
skogen til brug under dyrene
for at give dem et tørt og
rensligt leie. Paa gjødselens
beskaffenhed har mange af
disse emner ingen særlig god
indvirkning; saaledes kommer
lyngblandet gjødsel let i sterk
gjæring med deraf følgende
kvælstoftab. Barnaale, som
stundom samles til strø, er oftest halvformnldnede og
lidet renslige; det er heller ikke raadeligt, for
skogbundens skyld, at bortføre meget heraf.
Skogsøen, 36.00 km.’^ stor bjergrig, firkantet ø, n.v.
for I.angøen, Øksnes herred, Nordlands amt. Paa
sydspidsen Øksnes kirke. I 1910 506 mennesker i 73 huse.
Skogtaksation omfatter kubering aftrærs og bestands
masse, tilvekstberegning, bestemmelse af omløbstiderne,
vurdering af skog for kjøb og salg, ekspropriation m. m.
og inddeling af ’skog til ordnet drift. [Litt.: A. Barth,
/Skogtaksationslære» (2 udg. 1910).]
Skogtaksationsvæsen. 1 de fleste lande med offentlig
skogadministration besørges statsskogenes opmaaling,
kart-lægning og inddeling til ordnet drift af et eget s. I Norge
bestaar dette af en skogtaksator, en assistent og to
koii-torister.
Skogtrær kaldes alle trær, der naturlig forekommer
i ensartet større bestand og følgelig kan være
skog-dannende. I Norge findes forholdsvis faa vildtvoksende
s., hvoraf de fleste tilhører løvtrærne. De mest udbredte
er furu. gran og birk. Ogsaa or, bøk, ek og alm maa
siges at være skogdannende træ^slag i Norge, hvorimod
ask, løn, lind, rogn, selje, asald m. fl. væsentlig kun findes
gruppevis og enkeltvis indsprængt i skoge af andre
træslag. Paa grund af sine ulige krav til de klimatiske
vekstfaktorer har de forskjellige s. en mere eller mindre
vente (D f, salg; afsætning;
(skog)hugst.
vente: have! v. ® in
Aussicht (zu erwarttn, zu hoffen) haben
© have in expectation, in
prospect — (f) avoir l’expectative de,
avoir en perspective.
venten ® Warten, Erwarten
n " © waiting, expectancy - (f)
attente f.
venter (e) tredje mave;
(liv)-moder, fosterleie; muskelbug.
venter blæse, blaase.
venterne (f) f, vindu,
ventesal, -værelse ®
Wartesaal m - @ waiting
apartment, room - (g salle (f) d’attente.
ventetid (g Zeit (f) des
Wartens @ time passed in
waiting - d) attente f.
Skogstjerne
(trientalis europæaj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
