Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skoledirektør ... - Ordbøgerne: V - ventricous ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
verabsäumen—Verantwortung
kjøkkenet» ved Kampens skole i Kra. af
folkeskolelærerinde frk. Helga Helgesen, som var den første uddannede
s.-lærerinde (Glasgow, London 1890). S. ved høiere
pigeskoler oprettedes først af Henriette Wulfsberg, Drammen,
senere ved en række andre skoler. De mest kjendte er
frk. Bonnevies skole i Kra. og realskolen i Trondhjem.
— S.-lærerinder blev fra først af uddannet ved
statens kurser for s.-lærerinder 1892 — 1908. Senere ved
Levanger og Hamar lærerskoler og siden 1909 ved statens
lærerindeskole i husstel ved Stabæk. — S.-un der
visningen var fra 1890 af frivilligt fag. 1 april 1907
indførtes den som fast fag ved Kra. folkeskoler og senere i
en række andre by- og landsfolkeskoler.
Skolekomedie er begyndt som opførelse af latinske
skuespil, først klassiske, senere ogsaa nyforfattede, med
formaalet at gavne og fornøie, paa én gang øve
disciplene i at tale latin og more dem. Derfra kommer man
for at imødekomme folket over til skuespil paa
moders-maalet, og s. traadte i forbindelse med de kirkelige
skuespil (se M y s t e r i e r). Af mere kjendte forfattere af s. i
Danmark nævnes Chr. Hansen, H. J. Ranch, P.
Hege-lund. De fleste tekster er forøvrigt oversættelser eller
bearbeidelser, især fra tysk. Ved midten af 17 aarh.
ophørte s.
Skolelærereksamen, se Lærerskoler og Norge,
skoler (bd. V, sp. 1242).
Skolemateriel, frit. Det alm. forhold medhensyn
til skolernes undervisningsmateriel har hos os været, at
skolerne selv holder den del, som var til fælles brug,
pulte, karter, vægtavler, billeder, apparater o. 1., medens
hjemmene skaffer lære- og læsebøger, tegae- og
skrivesager, kort det, som den enkelte elev trænger og bruger.
Heri er der i den senere tid efter forbillede af Schweiz,
England og enkelte andre lande indtraadt en forandring,
idet nogle kommuner har indført helt frit eller delvis
frit s. i folkeskolen, ogsaa for den dels vedkommende,
som tidligere bekostedes af hjemmene. Spørsmaalet er
blevet et kommunepolitisk, idet frit s. er optaget paa
visse partiprogrammer.
Skolemuseum, permanent skoleudstilling ; samlinger
af undervisningsmidler, skolemateriel, bøger, tegninger
o. 1. til at illustrere skolens historiske udvikling hjemme
og ude. Dets opgave er paa den ene side at tjene
studiet af skolevæsenets historie, paa den anden side
at være til hjælp ved anskaffelse af materiel og
undervisningsmidler. Til s. er ofte knyttet pædagogiske
biblioteker. Det første s. oprettedes i Stuttgart i
Württemberg 1851. Senere er saadanne oprettet i de fleste lande
dels som statsanstalter, dels som kommunale anlæg. I
Kra. er der et lidet kommunalt s. Der arbeides nu af
folkeskolens lærere paa at faa et statsmuseum, som
fyldigere kan belyse vort skolevæsens historie og bedre
tjene skolens nuværende krav.
Skolemøder (lærermøder). Det er blevet alm., at
skolernes lærere og andre, som staar i forhold til
skolens gjerning, regelmæssig mødes til drøftelser af
skole-og opdragelsesspørsmaal eller til forhandling om
standsinteresser. Saadanne møder kan holdes for de enkelte
større eller mindre landsdele eller for det hele land eller
endog have en international karakter. Særlig kjendt er
de store nordiske s., som vekselvis hvert femte aar er
Skolekomedie—Skoleridning
832
holdt, som regel i de nordiske hovedstæder siden 1870,
da det første møde holdtes i Göteborg. Deltagerne i
disse møder kan tælles i tusener. Sidste møde holdtes
i Sthm. 1910, og næste møde skal holdes i Kra. 1915.
Skolepligt, se Skoletvang.
Skoleraad. Herved forstaaes hos os et kollegium af
en skoles eller en kreds af skolers lærere, som i visse
skoleanliggender har bestemmende eller raadgivende
myndighed. Ved de offentlige høiere almenskoler dannes
s. af rektor og de faste lærere. Ved byernes folkeskoler
dannes det af samtlige lærere, hvis tallet ikke er over
60. Er dette tilfældet, bestemmer skolestyret, at s. skal
bestaa af skolernes bestyrere og et udvalg af lærere og
lærerinder, tilsammen ikke over 60. S. medvirker særlig
i spørsmaal, som vedrører skolernes disciplin, lærebøger,
fagfordeling, undervisningsplaner o. 1.
Skoleridning. Ved s. forstaaes ofte i daglig tale
feilagtig det samme, som fagfolk kalder «den høiere skole»
(se nedenfor). S.s maal er overfor hesten ved
hensigtsmæssig gymnastik at udvikle dens muskulatur og
bøie-lighed i krop og lemmer samt lære den at bære rytteren
og gjøre hans vilje, endelig at udvikle hestens gangarter
til den høieste fuldkommenhed. Rytteren lærer under s.
at sidde paa hesten uden nogensinde at genere denne i
dens sving i bevægelsen, at benytte sin tyngde, sit sæte,
sine ben og hænder til at gjøre sig forstaaet af hesten
og endelig systematisk at uddanne denne. Lektionerne
begynder i ridebane eller ridehus, som regel ca. 30 m.
lang og halvten saa bred, og fortsætter paa frit felt. S.
drives ogsaa i cirkusmanegen, som er en cirkel med radius
ca. 13 m. Vigtige midler i s.s tjeneste er bevægelser paa
sterkt bøiede linjer og bevægelser, hvorunder hestens
forben gaar paa et andet spor end bagbenene (verser,
travers, renvers og contravers), hvorved opnaaes sterk
paa-virkning af specielle dele af hestens krop og muskulatur.
S.s første maal er udvikling af hestens naturlige
bevægelser, skridt, trav og galop, til deres høieste
fuldkommenhed. Efterhvert som hestens herredømme over sin
krop og dennes smidighed øges, samt hestens evne til at
overføre tyngden paa bagdelen stiger, fremgaar af s. den
«høire skole», som blomstrede i 18 aarh. (se R i d e k u n s t).
Af travet fremkommer passagen ved, at tyngden føres
over paa bagdelen, forparten bliver frigjort, og trinene
bliver langsomme og svævende. Stanses herunder
hestens fremadgaaende bevægelse, fremkommer en travartet
bevægelse paa stedet, piaff. Af galop udvikles re dop,
hvorunder tyngden sterkt overføres paa bagparten, og
hesten i langsomt tempo bevæger benene paa samme
maade som i galop (s. d.), men altid beholder et ben paa
marken. Af bagdelsvendingen udvikler sig
pirouet-ten, hvor hesten om et bagben svinger helt rundt med
optrukne forben. Til den høiere skole hører desuden
den lydige steilin g, levaden ogskolesprangene.
De sidste karakteriseres ved, at de udføres paa flad bane
uden nogen hindring, og ved at hesten naar jorden med
bagbenene før forbenene. De mest kjendte skolesprang
er croupade, ballotade courbette og capriole.
Til sine tider har s. helt domineret ridekunsten, og den
høiere skole har da gjældt for ridekunstens blomst. Denne
betragtning er neppe rigtig. Ridekunstens maal er hestens
anvendelse i virkelig betydningsfulde formaals tjeneste
verabsäumen ® forsømme,
verabscheuen ® afsky,
verabscheuens-,
-scheu-ungswert(h), -würdig ®
afskyelig.
verabschieden (t) afskedige,
verachten ® foragte,
verachtens, -achtungs*
wert(h), -würdig ® foragtelig.
verächtlich ® foragtelig ;
haanlig.
veracious © saadfaerdig.
véracité (f) f, veracity @
sandrærdighed,sandhedskjærlighed.
verallgemeinern (t) gjøre
almindelig ; generalisere,
veralten ® forældes,
veranda — (t) Veranda f — (e)
veranda - (f) véranda(h) f.
veränderlich ® foranderlig;
omskiftelig, ustadig.
verändern (t) forandre, ændre,
veranlagen (t) udligne;
anlægge; indrette, gut veranlagt
vel begavet.
Veranlagung (t) f, udligning,
indretning; begavelse.
veranlassen ® foranledige.
veranschaulichen ®
anskueliggjøre.
veranschlagen (t) vurdere,
taksere, ansîaa til.
veranstalten (t) foranstalte,
verantworten (t) svare for.
verantwortlich ® ansvarlig;
forsvarlig.
Verantwortung ® f, ansvar;
forsvar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
