Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skot ... - Ordbøgerne: V - verbieten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
837
Skot—Skotland
838
verbieten—verblühen
Skorzonerrod
(scorzonera hispanica).
sort, hvilket ogsaa navnet angiver
(scorzo, rod, og nera, sort), og lang og
jevntyk, men forholdsvis tynd. Hører
hjemme i Syd-Europa; hos os dyrkes
den kun sjelden. I Middelhavslandene
og Mellem-Europa findes ogsaa mange
andre arter af samme siegt, og en af
disse, s. humilis, er ogsaa naaet op til
vort land, hvor den findes paa nogle
steder i egnene om Kristianiafjorden.
Skot, skod el. skud, vertikal
skillevæg mellem rum i skibe. 1 den
moderne skibsbygning spiller de
vandtætte s. en stor rolle. Saavel
krigsskibe som passager og lasteskibe
bygges nutildags i vandtætte
afdelinger adskilt ved saavel langskibs- som
tverskibs-s., hvis bestemmelse er ved
lækage at begrænse vandets
indtrængen til det færrest mulige antal
afdelinger. Kollisions-s., det
forreste tverskibs-s., agter s, det agterste.
M as M n-s. er anbragt foran og agtenfor maskineriets rum.
Skoter, keltisk stamme, oprindelig bosat i Irland.
Angreb ca. 360 sammen med picterne (s. d.) Britannia
og slog sig ned i det nordvestlige Skotland.
Skotfoss, vandfald (10 m.) i Skiensvasdraget mellem
Norsjø og Hjellevandet. Opgives for tiden (1912) at
repræsentere 15 000 eff. hk. Ved vandfaldet Union
papirfabriker. I nærheden det tætbebyggede
arbeider-strøg S.; i 1910 2400 indb. i 209 huse. Ved siden af
S. Løveid sluser.
Skotland, den nordlige del af Storbritannien samt
Hebriderne og andre øer ved vestkysten, Orknøerne og
Shetlandsøerne, mellem England i syd, Atlanterhavet i
vest og Nordsjøen i øst, 78 748 km.^ 4 759 500 indb. (1911),
59 pr. km.^ Kystlinjen anslaaes til 3500 km., med saa
mange indbugtninger, at faa steder ligger over 60 km.
fra sjøen. Navnet S. istedetfor de gamles Caledonia
opstod i 11 aarh., efterat det oprindelig kun var brugt
om en del af landet (som nemlig kaldtes Scotia, før
navn paa Irland, efter skoterne). S. falder i tre afsnit,
som skilles fra hverandre ved langstrakte indsænkninger,
som rækker fra hav til hav. Det nordligste stykke er
det nordskotske høiland med dobbelttoppen Garn Eige
og Mam Soul (1182 m.) og toppene Ben Wyvis (1045 m.),
Ben Attov^^ (1031 m.) og Ben More (966 m.) paa øen
Mull. Skjønt i gjennemsnit ikke høiere end 600 m. er
denne del af S., paa grund af sit fugtige taagede klima,
den mindst produktive del af landet, næsten ubeboet i
det indre. I øst, hvor fjeldet falder jevnere af, ligger
en hel del langstrakte dalsjøer (lochs). I nordøst den
lave og flade halvø Caithness. Øerne nordover
(Orknøerne, Shetlandsøerne^ s. d.) og i vest (Hebriderne, s. d.)
er fraskilte dele af høilandet. Glenmore, som
gjennem-skjæres af den Kaledoniske kanal og fører fra Moray
Firth til Firth of Lorne, skiller det nordskotske fra det
midtskotske høiland. Glenmore danner en smal, paa sit
høieste punkt kun 32 m. o. h., stigende søkkegrop, som
strækker sig fra nordøst til sydvest, og i hvilken ligger
Loch Ness, Loch Oich, Loch Lochy. Det midtskotske
høiland kaldes i almindelighed Grampian Mountains
(Grampianfjeldene). Det udstykkes i flere brede og flade
rygge, som stryger fra nordøst til sydvest, skilles fra
hverandre ved længdedale, har temmelig jevn høide, er
dækket af udstrakte heder og myrer, idet kun dalene
har skog og dyrkbart lænde. Den høieste top, ogsaa
hele øens, Storbritanniens høieste, Ben Nevis, 1343 m.,
hæver sig nær vestkysten ved udgangen af den Kaledoniske
kanal. I midten af høilandet Ben Macdhui (1309 m.),
hvor Dee udspringer. Høilandets største elv er Tay (s. d.),
som udspringer i fjeldene nordenfor Loch Lomond, den
største skotske indsjø (s. d.). Dalsjøer er der især mange
af henimod den sterkt udstykkede vestside af landet,
her kan foruden de anførte nævnes Loch Katrine.
Grampianfjeldene, the Highlands, skilles ved det skotske
lavland, the Lowlands (Lowland plain), fra det
sydskotske aasland, som forøvrig ofte regnes med under
the Lowlands (Lowland Hills). Selve indsænkningen fra
Firth of Forth til Firth of Clyde følges paa begge sider
af høidedrag, i nord Ochil Hills (optil 700 m.), i syd
Pentland Hills o. a. Rigdom paa kul og jern har gjort
denne del af landet til den vigtigste og sterkest befolkede.
Af indsænkningens elve kommer Forth fra fjeldene i
nord, Clyde fra aaserne i syd. Det sydskotske aasland,
the Southern Uplands, naar ikke 1000 m., Cheviot Peak
i grænseaaserne Cheviot Hills 817 m. Foruden Clyde
har ogsaa grænseelven Tweed sit løb i aaslandet. S. er
næsten i sin helhed opbygget af gamle bergarter, som
tilhørte de i devontiden fra Wales og Nord-Irland over
S. til Skandinavien strygende Kaledoniske fjelde; baade
Highlands og Uplands er de gjenstaaende kjerner af
hine gamle for en stor del bortskaffede fjelde, medens
Glenmore og Lowlands er ved indsænkninger opstaaede
dalsok. I forbindelse med disse indsynkninger, som
fornemmelig har fundet sted i den midtre tertiærtid, er
der i Vest-S. trængt op vulkansk berg, især har basalt
bredt sig udover. Ogsaa af istidens virkninger bærer
de skotske fjeldlande tydelige og eiendommelige merker.
Dalsøkkenes grund er hovedsagelig dannet af den
vidt-udbredte røde sandsten («old red») fra devontiden som
af stenkulformationens kalke, sandstene og skifere.
Gjennem og over disse indsunkne lag er brudt vulkanske
masser. En saadan er Arthurs Seat (241 m.) ved
Edinburgh. Halvøen Caithness er et brudstykke af «old red».
— Klimaet staar som over de Britiske øer i det hele
helt under oceanets indflydelse, jo vestligere desto mere
typisk havklima. Stornoway (i vest) jan. 3.9, juli 12.8, aar
7.8, Edinburgh (i øst) jan. 2.9, juli 14.6, aar 8.4°. Nedbør
Stornoway 1200 mm., Edinburgh 610 mm. —
Plante-og dyreverden, se England. — Befolkning. Ved
begyndelsen af den nyere tid havde S. efter en beregning
neppe over \ 2 mill. indb. Da det traadte i union med
England (1707), var befolkningen naaet 1 million, 1801
1.6 mill., 1861 3 mill., 1891 4 mill. Af befolkningen
lever 65.3 pet. i byer over 2000 indb., 11.6 pet. i
landsbyer ned fra 300—2000 indb., 23 pet. i landdistrikter.
Af byerne har (1911) Glasgow 785 000, Edinburgh 320 000,
Dundee og Aberdeen hver omtrent 165 000. S. har fire
universiteter: I St. Andrews (fra 1411), Glasgow (1450),
Aberdeen (1494), Edinburgh (1582). The Carnegie trust,
grundet 1901, med en kapital stor £ 2 mill., har en
verbieten ® forbyde,
verbify (e) verbalisere,
verbilden ® misdanne,
vanskabe; forkvakle, forskrue.
verbildlichen ® illustrere,
afbilde, fremstille.
Verbildung® f, misdannelse;
forkvakling.
verbinden ® forbinde; binde
sammen; forpligte.
verbindlich (t) forbindende,
forpligtende; forbindtlig, sich zu
etwas V. machen forpligte sig
til noget,
Verbindlichkeit ® f,
forbindtlighed, høflighed ; forpligtelse.
Verbindung ® f, forbindelse;
forbinding; forening; samkvem.
Verbindungsstrich ® m,
bindestreg.
Verbindungswort ® m, bin
deord.
verbissen ® indædt, forbistret,
verbitten (î) frabede sig.
verbittern ® forbitre; blive
bitter.
Verblasen ® blæse bort; puste
ud, trække veiret.
verblassen (e) blive bleg;
falme, afbleges.
Verbleib ® m, forbliven;
opholdssted.
verbleiben ® forblive,
verbleichen ® blegne; falme;
dø.
verblenden ®forblinde; blende,
verblüffen ® forbløffe,
forknytte.
verblühen ® afblomstre, visne,
falme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
