Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skotland ... - Ordbøgerne: V - Verbriefung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
843
verdammens—verdensbarn
af «sit eget»; alle reformarbeider strandede under de
hyppige regentskaber for barnekongerne. Bønderne var
fattige og tyngedes af tiende til presterne og
feudalafgifter til herremændene. Udenrigspolitisk fremkaldte
hadet til England en nær tilknytning til Frankrige. —
Med Jakob V (1513—42) indtraadte paany en
formynder-regjering, og de sedvanlige indre stridigheder blussede
op. 1528 overtog Jakob selv regjeringen, og for at vinde
magt støttede han sig til den katolske geistlighed mod
adel og reformation. Mod Henrik VIII, der krævede
overhøihed over S., søgte han hjælp hos Frankrige og
paven, og 1542 udbrød regulær krig. Ved Jakobs død
efter et skotsk nederlag fulgte datteren Maria Stuart
(1542—67). Atter styredes S. af skiftende
formynder-regjeringer, fra 1554 ledet af Maria af Guise. Det
fransksindede parti, i begyndelsen ledet af kardinal
Beaton (s. d.), fik efterhaanden overtaget; samtidig førte
Henrik VIII krige for at vinde S.; men opeggede kun
det gamle had, og ved modsætningen til England blev
katolicisme til patriotisme. — Overfor den indtrængende
reformation viste den katolske kirke kun liden
modstandskraft, den skotske geistlighed var uvidende og
verdsligsindet. Den nye lære vandt indgang hos borgerne,
der harmedes over kirkens forfald, og hos mange
adelsmænd, der misundte kirken dens rigdom. 1557 sluttedes
et antikatolsk covenant mellem flere mægtige lorder.
Sjælen i hele bevægelsen var J. Knox, fanatisk calvinist
og glødende agitator. Regentinden var klog og
maade-holdende, dog maatte Knox fortrække til Genf i flere
aar. Baandet til Frankrige knyttedes fastere, da Maria
Stuart 1558 egtede dauphinen Frans og hemmelig lovede
at overdrage ham magten. Ved hans tronbestigelse
sendtes flere franske tropper til S., og reformationen
truedes med undergang. Da Maria tillige satte England
i sin titel, indgik Elisabeth hemmelig aftale med de
skotske lorder 1560, og ved engelske skibe og tropper
blev den lille franske hær tvunget bort. Maria af Guise
døde (juni s. a.), og lorderne ordnede alt: parlamentet
vedtog aug. 1560 en calvinsk trosbekjendelse lavet af
Knox, messer blev forbudt under streng straf, og
kirkegodset kom for størstedelen i adelens hænder. —
Reformationen havde dermed seiret, men paa bekostning
af det traditionelle forbund med Frankrige, og S.s politik
førtes ind paa nye baner, idet det religiøse fællesskab
med England gjorde sig gjældende. Ved Frans II’s død
dec. 1560 vendte Maria Stuart tilbage til S.; trods sin
katolicisme maatte hun tage protestantiske raadgivere,
deriblandt halvbroderen Murray (s. d.), og til Elisabeth
kom hun i venskabeligt forhold. Egteskabet med den
katolske Darnley og senere forbindelsen med Bothwell
bragte de protestantiske lorder til at tvinge Maria til
abdikation til fordel for hendes enaarige søn Jakob VI
(1567 — 1625), i hvis navn Murray skulde styre. Allerede
1570 myrdedes Murray og 1571 hans efterfølger Lennox,
Darnleys fader. S. syntes en tid at skulde opløses
under religionsstridighederne og de mægtige adelsætters
feider; dog fastholdt de vekslende regjeringer en
engelskvenlig politik rettet mod de katolske lande. — 1578
overtog Jakob VI styret; men hans uværdige
yndlingeregimente vakte meget misnøie. Ved en overenskomst
med Elisabeth 1585 til støtte for protestantismen fik
Skotland—Skougaard
844
han løfte om at arve England, og ved hendes død 1603
indtraadte Personalunionen mellem de to lande som
udviklingens naturlige følge. Jakob VI tilstræbte en
realunion med fællesborgerskab og frit handelssamkvem,
men England vilde ikke, han opnaaede kun, at postnati,
d. e. de der var født efter 1603, blev engelske
statsborgere. Først 1707 gjennemførtes realunionen med
fælles parlament og tronfølge, 45 skotter fik plads i det
engelske underhus og 16 i overhuset. Dog vedblev S.
at beholde egne love og egen kirke. 1715 og 1745 fandt
to mislykkede opstande sted til gunst for Stuarterne,
men ellers har S.-England dannet et enigt Storbritannien
uden indre strid. Se forøvrigt England, historie.
[Litt. : Mackintosh, «The history of civilization in S.>
(1883) og «Scotland» i samlingen «Story of the nations»;
P. Hume Brown, «History of S.» (1900—09).]
Skotland, Ny, seNovaScotia.
Skotom, defekt i øiets synsfelt. Kaldes positivt
s., naar patienten selv ser det som en sort flek i
synsfeltet (ved sygdom i chorioidea og de øvre nethindelag):
negativt s., naar, som det oftest er tilfældet, defekten
ikke direkte merkes af patienten. S. kan have
forskjellig form og beliggenhed i synsfeltet (sektorformet,
koncentrisk, perifert eller centralt s.). Fli mm
erskot o m, s. d.
Skotrende, den vinkelrende, som opstaar, naar to
skraanende tagflader støder sammen.
Skotselven, jernbanestation med omliggende tæt
bebyggelse ved Drammen — Randsfjordbanen, hvor den lille
elv S. fra vest falder i Dramselven, Øvre Eker herred,
Buskerud amt. Ved S. flere brug, hvoriblandt særlig
nævnes S. cellulosefabrik. I 1910 505 indb.
Skotske frikirke, se Skotland, kirkelige forhold.
Skotske tepper er en betegnelse for saadanne tepper,
som fremstilles ved sammenvævning af tre garnsystemer
med hver sin rending og islæt.
Skotsk tøi er fællesbetegnelse for rudede
mangefarvede tøier af uld, bomuld eller silke, hvis mønster
er eiendommelig for den skotske nationaldragt.
Skotspær, en tagspær anbragt i en skotrende (vinkel-).
Skottefruen, se Rus tung, Anna Kristofersdatter.
Skottetoget. Under Kalmarkrigen forsøgte den
skotske oberst Andreas Ramsay for svensk regning at
hverve tropper i Skotland; men hvervningen blev stanset
ved ordre fra den skotske regjering, og kun tre smaa
kompanier, eller ialt ca. 300 mand, lykkedes det under
oberst Alexander Ramsays anførsel at undkomme over
grænsen til Norge. De landede i Romsdalen, hvorfra
de gjennem Gudbrandsdalen vilde trænge over grænsen
til Sverige; men i passet ved Kringen blev de den
26 aug. 1612 overrumplet af bønderne under
lensmændene Lars Haga og Peder Rankiev og for størstedelen
nedhugget. I slaget faldt kaptein George Sinclair (s. d.),
efter hvem toget i traditionen gjerne kaldes Si
nklar-toget. [Litt.: H. Angell, «S.» (1912).]
Skougaard, Johan Kristian (1847—), n.
veidirektør. Officer 1868, høiskoleeksamen 1872, ingeniør
i statens veivæsen 1873, kaptein 1886 og tog afsked som
saadan 1887. I veivæsenet avancerede han 1895 til
overingeniør og har siden 1904 været veidirektør. S. har
oftere indehavt tekniske og andre tillids- og æreshverv,
verdammens-,
-dammungs-wert(h), -würdig,
verdamm-lich ® fordømmelig,
verdämmern ® hendrømme;
mørkne.
Verdammnis, -dammung ®
f, fordømmelse, fortabelse.
verdampfen ® (lade)
fordampe.
verdancy (e) grønhed.
verdanken (f) skylde; have at
takke for.
verdant (i) grøn(klædt).
verdantique @ sjøgrønt
overtræk paa antike kobber-,
bronce-gjenstande; slags marmor; slags
grøn porfyr.
verdâtre (?) grønlig, grønagtig,
verdauen ©fordøie; forvinde,
verdaulich (t) fordøieiig.
Verdeck ® n, (skibs)dæk; ruf,
kalesche.
verdecken (t) tildække, skjule,
verdée (D f, toskansk hvidvin,
verdelet ® grønlig; ung, syrlig
(vin); (rask og) rørig.
verdello (§) grønligt marmor
brugt som probérsten.
verden - ® Welt f - (e) world
— ® monde m.
verdenken ® fortænke,
verdensalt - ® Weltall,
Universum n - (e) universe - (f)
univers m.
verdensanskuelse — ®
Weltanschauung,-ansieht f —©view of
the world — (f) manière
d’envisager le monde, opinions (f pi) sur
le monde,
verdensbarn — ® Weltkind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
