- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
857-858

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skriftkloge ... - Ordbøgerne: V - Verfahren ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

857

Skriftkloge-Skrim

858

fra navnet stammer, har man intet kjendskab til. Den
paastaaes at stamme fra den franske «bâtarde», af hvilken
der opstod de eiendommelige Will. Caxtons (s. d) typer af
1477 samt den nationale hollandske skrift «duits»; men
man finder en mere retlinjet udvikling af schwabacher i
P. Schöffers durandityper 1459, bibeltyper 1462, hortus
1485 og Chronik 1492. Imidlertid foregik den endelige
udvikling af schwabacher i Nürnberg, hvis fornemste
arbeider her var: Schönspergers bibel 1487,
Nürnberger-bibel 1473, Dürers apokalypse 1498, Theuerdank 1517
samt Dürers geometriske konstruktion af frakturen 1525.
I Nürnberg var der under familien Neudörfer en skole
for skjønskrivere. I denne blev ogsaa uddannet
sekretærer fra det keiserlige kancelli. Her udviklede
schwabacher sig (1538) til en snirklet kancelliskrift, som fik
megen udbredelse. Først i 18 aarh. fik denne skrift ved
rekonstruktion et enklere udseende. Breitkopf i Leipzig
(f. 1719), der paa sin tid fandt frakturen for overlæsset
med snirkler, rekonstruerede den til den enkle form,
som den nu har. Senere er schwabacheren atter
optaget, men i en renere form. Under aksidensmanien i
slutningen af forrige aarh. opstod en masse karakterløse
saakaldte aksidensskrifter, der, og med rette, af tyskerne
blev kaldt «Die Schreckenskammer des Buchdruckers».
Mod dette uvæsen optraadte den engelske kunstner
William Morris (s. d.). Den almindelige antikva er
schatteret (fin og fed streg). De ikke-schatterede
(jevn-tykke) skrifter er etienne og sten skrift. Af
stenskriften (d. e. grotesk, blokskrift og lapidar), der har
sit forbillede i den romerske kapitalskrift, er opstaaet
egyptienne, clarendon og jonisk.
Rundskriften opstod i Frankrige i 12 aarh. af semigotisk,
forbedredes 1648 af Pierre Moreau, men fik først ved
Soennecken i Tyskland sin nuværende karakter. [Litt.:
Heilmayer, «Lehrbuch für Buchdr.»; K. Faulmann, «Die
Initiale»; «Katalog des Klemms Museum» (Leipzig);
Weber, «Katechismus der Buchdruckerkunst»; «Zakrissons
kalender»; «Sammlung des germanischen Museums»
(Nürnberg).]

Skriftkloge kaldes i bibelen den efter den
babyloniske landflygtighed opdukkende stand, der befattede
sig med det gamle testamentes tekst og fortolkning,
særlig dens juridiske side. Deres virksomhed var ulønnet.
I regelen besattes pladsene i synedriet med s. Der har
været baade farisæiske og sadducæiske s.

Skriftlighed, se Mundtlighed.

Skriftmetal, se Skriftstøbning.

Skriftsprog. Ved s. forstaaes en over dialekterne
staaende, for et større omraade fælles skriftform. Denne
kan være dannet paa grundlag af flere dialekter,
saa-ledes som tilfældet er med det nyhøityske s. Oftest er
dette dog fremgaaet ved litterær dyrkning af en enkelt
dialekt, saaledes som fransk er udgaaet fra Isle de
France, spansk fra Kastilien, italiensk fra Toscana.
Under alle omstændigheder udvikler der sig paa grundlag
af s. i tidens løb et for vedkommende omraade fælles
talesprog, som i forskjellige afskygninger formidler
overgangen mellem det stive bogsprog og de forskjellige
dialekter. Skjønt s. i det hele og store ikke kan holde
skridt med talens udvikling, er det dog af vigtighed for
dets trivsel, at det ikke afskjærer forbindelsen med

Verfahren—verfehmen

dialekterne. Dette gjorde i sin tid latinen, og beseglede
derved sin egen dødsdom. Men ogsaa historiske forhold
kan bevirke, at et s. ophører at leve. Saaledes
hensygnede vort eget gamle s., som forøvrigt i moderlandet
selv vistnok altid havde et svagt liv, sammen med folkets
kultur og døde sluttelig sottedøden; og samme skjæbne
havde i Tyskland det saakaldte middelhøityske s.
Kon-kurrancen med det nyhøityske sprog har fortrængt
plattysk fra dets tidligere stilling som Nord-Tysklands
litteratur- og kirkesprog; ligesom det engang blomstrende
provençalske sprog laa under for nord-fransk.

Skriftstøbning. De til bogtryk brugelige typer
(skrift) støbes af skriftmetal, en legering, som
be-staar af bly, tin og antimon. Bogstavbilledet graveres
først i Staal, og med dette stempel (patricen) indslaaes
i kobber den egentlige støbeform (matricen), som da
indsættes i støbeinstrumentet. I de første fire
hundrede aar efter bogtrykkerkunstens opfindelse brugtes
et haandstøbeinstrument i alt væsentligt som det af
Gutenberg konstruerede; i 19 aarh. blev der opfundet
en ved haandkraft drevet støbemaskine, der stod i
forbindelse med en liden smeltegryde, hvorfra metallet
sprøitedes i matricen; nu foregaar den meste s. paa
«kompletmaskinen», som leverer typerne fiks og færdige,
medens de tidligere apparater krævede en betydelig
efterbehandling. Skriftstøberens arbeide maa være i høi
grad nøiagtigt.

Skriftsystem, se Skrift.

Skrikefugle (strisores), en i det ældre system
opstillet orden af temmelig forskjelligartede faglefamilier,
som ligner hverandre specielt ved føddernes bygning,
idet de tre fortær ofte er sammenvokset ved roden og
bagtaaens klo, i modsætning til forholdet hos
spurvefuglene, er kortere end mellemtaaens. Hos mursvalerne
(taarnsvaler o. fl.) er alle tær rettet fremad. Vingerne
har lange dækfjære og nebbet mangler vokshud. De har
en sydlig udbredelse, og alle vore arter er trækfugle.
Herhen hører isfuglene (alcidinidæ), mursvalerne
(cypselidæ) og natravnene (caprimulgidæ) (s. d. a.).
Dertil ogsaa biæd erne (meropidæ) og blaaraakerne
(coraciidæ), som kortelig bør nævnes, da de berører vor
fauna. Bi æd erne udmerker sig ved et langt, spidst,
lidt bøiet neb, lange, spidse vinger og skinnende farver.
De er selskabelige fugle, som lever af insekter, der fanges
i flugten. Herhen fem slegter med 35 arter. Den alm.
bi æd er (merops apiaster) (længde ca. 255 mm.) er én
gang paatruffet i Syd-Norge. — Blaaraakerne, som
omfatter 24 arter, er middelsstore og ligesom biæderne
skinnende farvet. Blaaraaken, blaakraaken, d.
ellekragen (coracias garruîa), som har blaagrønne eller
blaa farver med rødbrun ryg og er ca. 320 mm. lang,
træffes nu og da i Norge.

Skriker (garrulini), underfamilie af kraakefugle.
Nebbet har en indskjæring bag spidsen, næseborene er
dækket af børster, vingerne korte. De har lysere farver
end kraakerne og en noget afvigende levevis. Herhen
25 slegter med ca. 100 arter. Hos os:
Lavskrike-slegten (pevisoreus), nøddeskrikeslegten
(gar-rulus), og skjæreslegten (pica) (s. d. a.).

Skrim (Skrimfjeldene), 870 m. høit fjeld syd for
Kongsberg, paa Laagens vestside.

portere, eine Sache v. kjøre en
sag fast, sich V. bjøre feil; (flg.)
kjøre sig fast.

Verfahren ® n, adfærd;
frem-gangsmaade.

Verfall ® m, forfald,
verfallen (î) forfalde; tilfalde;
hjemfalde, auf etwas V. faa et
indfald

verfallen ® forfalden.

Verfallfrist, zeit ® f,
Ver-fal|termin m, forfaldstid.

verfälschen ® forfalske,
forvanske.

verfangen ® indvikle sig;
fanges; hjælpe, nytte, frugte, v.e
Güter beslaglagt gods.

verfänglich ® underfundig;
betænkelig, mislig.

verfärben (t) skifte farve;
blegne.

Verfärbung (t) f, farveskifte;
blegnen.

verfassen (t) forfatte.
Verfasser (t) m, forfatter.
Verfasserschaft ® f, for

fatterskab.

Verfassung ® f, forfatning,
konstitution, tilstand; affattelse.

verfassungsmässig (t)
forfatningsmæssig.

verfassungswidrig (t)
forfatningsstridig.

verfaulen ® raadne.
verfechten ® bjæmpe for,
for-fegte, forsvare.

verfehlen ® forfeile; tage feil
af; ikke træffe.

verfehmen ® forvise, banlyse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free