Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skriftkloge ... - Ordbøgerne: V - Verfahren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
859
Skrinneblom (arahis).
verfeinden—verfolgen
Skrîmkolla, 1980 m. høit fjeld, nær grænsen mellem
Søndre Trondhjems og Romsdals amter, n.v. for Snehætta.
Skrinneblom (arahis),
korsblomstret planteslegt,
bestaaende af middelshøie
urter med oftest hele
stængelblade og i almindelighed
hvide blomster;
bægerbladene er oprette,
undertiden sækformig udvidede
ved grunden, skulpen flad,
linjeformet. I Norge tre
vildtvoksende arter, af
hvilke a. petræa, som ofte
har lyserøde blomster, hører
hjemme i de centrale og
vestligere egne, a. alpina i
fjeldtrakterne, medens
tætbladet s. (a. hirsuta) har
sin væsentligste udbredelse
søndenfjelds.
Skrivekrampe er en i
haandens og navnlig i
armens muskler opstaaende
krampe, der fremkommer
ved overanstrengelse ved skrivning, navnlig hos nervøse.
Skrivekridt er en hvid, af mikroskopisk smaa
kalkskaller (væsentlig tilhørende foraminiferarter) opbygget
kalkstensbergart, der hører til kridtformationens (s. d.)
typiske bergarter. S. findes ikke i Norge, men er
overordentlig udbredt i Danmark, hvor undergrunden næsten
overalt bestaar af s.
Skrivekugle, se Skrivemaskine.
Skrivekunst, se Skrift.
Skrivemaskine. Den første fabrikmæssig fremstillede
s. er den af dansken Malling Hansen opfundne
skrivekugle, som ved sin fremkomst 1841 vakte betydelig
opsigt. Maskinen havde sit navn efter det
halvkugleformede klaviatur, der indeholdt et bevægeligt stempel
for hvert bogstav eller tegn. Disse typestempler var
stillet radiært, saaledes at hver især under nedslaget
kunde føres frem til kuglens centrum og gjennem et
farvebaand aftrykke typen paa papiret. Dette var
udspændt over en cylindrisk skjerm, som blev ført en
bogstavbredde frem, hver gang en tangent tryktes ned,
og som, naar en linje var færdig, kunde trækkes
tilbage og indstilles for næste linje. Skjønt skrivekuglen
indeholder alle den moderne s.s elementer (klaviatur,
typebevægelse, farvebaand og papirvalse), fandt den ikke
synderlig anvendelse. Dels led den af tekniske
ufuldkommenheder, dels havde datiden ikke aabent øie for
fordelene ved maskinskrivning, som først senere fra
Amerika udbredte sig til alle lande. Den ældste af de
amerikanske s. fremstilledes 1873 af Remington & sons
i Ilion, New York, og Remington-maskinen er endnu en
af de ledende konstruktioner. — Den første maskine
skrev kun store bogstaver, men kravet paa smaa
bogstaver blev snart saa stort, at det maatte tilfredsstilles,
og man opfandt saa det saakaldte Shift-Key-system, en
dobbelt type saaledes placeret paa hver typearm.
Skrimkolla—Skrivemaskine
860
Ved nedtrykning af en speciel taste forandredes vognens
stilling, saaledes at de store bogstaver, tal og tegn anslog
centrum, medens dette ellers naaedes af de smaa
bogstaver, naar vognen stod i normalstilling. Denne
maskine var det altsaa, som først blev bragt til en saadan
fuldkommenhed, at den fandt en mere almindelig
anvendelse i praksis, og den vandt snart en kolossal
udbredelse, især i Amerika. Imidlertid led saavel denne
som alle andre datidens s. af den mangel, at skriften
var skjult, idet typernes anslagscentrum var paa
papirvalsens underside, saa at hver gang man vilde se, hvad
man havde skrevet, maatte valsen eller vognen løftes op,
hvilket naturligvis var tidsspildende. I 1888 blev der
imidlertid en revolution i dette blindskrift- og
Shift-Key-system med Bar-Lock-maskinen, som ikke alene havde
synbar skrift, men ogsaa fuldt tastatur, d. v. s. en taste
og en typearm for hvert stort og hvert lidet bogstav,
tal og tegn. Som følge af dette fremskridt vandt denne
maskine stor udbredelse, særlig i England og de
skandinaviske lande, idet den var omtrent alene om principet
«synbar skrift» og «fuldt tastatur> helt indtil 1900—05,
i hvilken periode saa at sige alle fabrikanterne af
blind-maskiner maatte gaa over til systemet «synbar skrift»,
men vanskeligheden ved at faa anbragt saa mange som
henimod 90 typearme i en halvcirkel, uden at denne
bliver for stor, har gjort, at alle paa et par undtagelser
nær, nemlig Bar-Lock og Smith Premier, har maattet
holde sig til Shift-Key-systemet, og alle disse maskiner
har derfor nu omtrent samme form og udseende; deres
indre konstruktion er naturligvis mere eller mindre
forskjellig. I en maskine som L. G. Smith & Bro s Visible
M oderne skrivemaskin e.
gaar f. eks. alle bevægelige dele i kuglelagere af et
ganske nyt princip, hvorved friktion omtrent er
udelukket. — Remington-maskinen, der var den sidste, som
gik over til systemet synbar skrift, er tildels forsynet
med det saakaldte «Wahl adding attachment», der
automatisk adderer og subtraherer de skrevne tal. —
Til en særlig klasse af s. hører den saakaldte
«Elliot-Fisher book typewriter», der er indrettet til skrivning
verfeinden ® gjøre til fiende,
sich V. blive fiender, uvenner.
Verfeindung ® f, fiendskab.
verfeinen ® forfine, sich v.
forfines.
Verfeinung ® f, forfinelse,
verfertigen ® forfærdige, lage.
verfeuern ® opbrænde,
forbruge; bortskyde.
verfilzen (t) sammenfiltre(s).
verfinstern (î) formørke, sich
V. formørkes.
verfitzen ® bringe i vildrede;
ugreie.
verflachen ® blive (gjøre) flad ;
forflade(s).
verflackern ® gaa ud, tabe
sig.
verflechten (t) sammenflette;
indflette; ind-, forvikle.
verfleischen (t) blive til kjød.
Verfleischung (t) f,
menneskevorden, inkarnation.
verfliegen (t) flyve bort,
forflygtiges.
verfliessen (Î) flyde bort, ud;
gaa hen, forløbe.
verflitzt, verflixt (t) forbistret,
bandsat.
verflössen ® fløte bort.
verfluchen (t) forbande,
verflüchtigen ® forflygtige(s),
fordampe.
Verfluss (t) m, forløb,
verflüssigen (t) blive, gjøre
flydende.
Verfolg ® m, forløb, gang,
fortsættelse.
verfolgen ® (for)følge;
fortsætte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
