Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skrofulose ... - Ordbøgerne: V - verfrachten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861
Skrofulose—Skrueskjæring
862
ver frach ten—ver gan gen
i bøger, idet disse ligger fast, hvorimod klaviaturet og
typesegmentet bevæger sig efterhvert som der skrives. —
Ved indsætning i maskinen af flere ark hvidt papir og
mellemliggende blaapapir kan man opnaa at faa indtil
fem til otte kopier af det skrevne. Ønskes der
mangfoldiggjørelse i større antal, skriver man det første
eksemplar paa særligt med parafin præpareret papir, som
bliver porøst, hvor det rammes af typen, idet parafinlaget
Elliot-Fishers bogskrivemaskine.
knuses. Naar det saaledes beskrevne vokspair udbredes
over hvidt papir, kan man ved hjælp af en farvevalse
presse farve gjennem vokspapirets knuste partier og
derved skaffe sig et stort antal gode kopier. — En særlig
anvendelse af s, er afsendelse og modtagelse af
tele-ramgmer. Ogsaa til noteskrift, stenografering og
blindskrift har man særlig indrettede s. — Hele nutidens
forretningsgang kunde knapt tænkes uden s., der ikke
alene gjør brevene lettere at skrive og lettere at læse,
men ogsaa overflødiggjør den omstændelige
pressekopie-ring eller afskrivning, som man tidligere var henvist til.
Skrofulöse, se Kjertelsyge.
Skrot Cjfr. Myntvæsen, bd. V, sp. 961), en mynts
vegt i modsætning til dens finholdighed (korn).
Skrub, se Flyndre.
Skrubbær (bot.), se Cornus.
Skrue, se Skruer.
Skruebevægelse (mat.). Man siger, at et punkt P
udfører en s. om en ret linje som akse, naar P bevæger
sig med jevn hastighed langs en bevægelig cirkelperiferi,
hvis plan stadig er lodret paa aksen, og hvis centrum
bevæger sig med jevn hastighed i aksen.
Skruehøi-den er lig det stykke, centret har gjennemløbet, naar P
netop har fuldendt ét omløb i cirkelen. En kurve eller
et legeme udfører en s. om en akse, naar alle dens (dets)
punkter udfører en saadan bevægelse.
Skruebrækker, se Streik.
Skrueflade (mat.) er en flade beskrevet af en kurve,
som udfører en skruebevægelse om en akse. De vigtigste
s. er de, hvor den beskrivende kurve er en ret linje;
saadanne s. er det, som begrænser skruer og møtrikker.
Skruegjænger. En skrue kan være enkelt eller
dobbelt-gjænget, eftersom den kun har ét spor, som
forløber efter en skruelinje, eller to saadanne, som i saa
tilfælde forløber parallele. Dobbeltgjængning benyttes
for skrue, som skal have stor stigning. Denne er den
aksielle afstand mellem et punkt paa gjængen og et andet
punkt paa samme gjænge, hvortil man kommer ved at
følge gjængen en omgang rundt skruen. (Se ogsaa Skrue.)
Skruelinje (mat.) er den rumkurve, som et punkt
beskriver, naar det udfører er skruebevægelse. En s.
kan forskyves langs sig selv. Naar et rektangel bøies
sammen til en cylinderflade, bliver diagonalen en s.
Skruemor, se Møtrik.
Skruen (Skruven), 1610 m. høit vakkert formet horn
paa østsiden af Norangsfjorden i grænsen mellem
Sunn-elven og Hjørundfjord herreder, Søndmør.
Skruenøkkel er et jernstykke i form af et haandtag
forsynet med udsnit, som modsvarer firkantede eller
sekskantede skruehoveder, møtrikker eller kiktapper, saa
man ved hjælp af s. kan foretage en dreining af nævnte
dele. En universal-s. har enten et stort antal udsnit
svarende til forskjellige størrelser, eller udsnittets ene
side er flytbar, saa at vidden af udsnittet kan forandres.
Sidstnævnte sort kaldes ogsaa skiftenøkkel.
Skruepalmer (pandanaceæ), en liden enfrøbladet
plantefamilie, besiegtet med palmerne. De har træagtige,
gaffelgrenede stammer, som er støttet af en mængde
luftrødder. De lange linjeformede, ofte tornede blade
sidder i tætte skruer i grenenes ender. Blomsterstandene
er kolbeformede med smaa, enkjønnede blomster,
frugterne, der er bær eller stenfrugter, danner en sammensat
frugt. Skruepalme (pandanus) fra For-Asien og
tropisk Afrika har flere arter med spiselige frugter,
f. eks. p. utilis, hvis blade ogsaa anvendes til fletverk.
Skruer benyttes til løsbare forbindelser mellem to
metaldele eller istedetfor limning til forbindelse af
trædele (træ-s.) eller til fastholdelse af arbeidsstykker
(tryk-og stille-s.), samt som bevægelsesorgan (skrue og møtrik eller
skrue og skruehjul). S.har udtagninger og fremspring
(gjæn-ger), som løber rundt skruelegemet efter en skruelinje.
Gjængerne kan have triangelformet tversnit (skarpe
gjæn-ger) eller rektangulært eller trapezformet tversnit (flade
gjænger). De flade gjænger anvendes særlig, naar skruen
er bevægelsesorgan. Gjængerne fremstilles ved skjæring
med gjængesnit (s. d.) eller ved dreining. S. har som regel i
den ene ende en firkant, et hoved eller en knap og kan dreies
ved en skruenøkkel (s. d.), en skruetrækker (s. d.) eller
ved haanden. Istedetfor at fæstes i det materiale, s.
skal forbinde, kan de gaa gjennem et cylindrisk hul
og fastholde delene ved en paaskruet møtrik (se Bolt).
M i k r o m e t e r-s. tjener som indstillings-s., hvor den
for-skyvelige del skal kunne indstilles meget nøiagtig. De
har meget fin gjængning, saa en hel omdreing af skruen
kun bevirker en forskyvning af 1 mm. eller mindre.
Skrueskjæring el. gj ængeskj ær ing af skarpe
gjænger foregaar ved hjælp af et gjængesnit, som har
gjængebakker, hvis skjærende kanter er tildannet efter
gjængernes profil, og som dreies rundt skruebolten ved
haandkraft. Indvendige gjænger i møtrikker o. I. skjæres
med koniske gjængede tapper, som har langsgaaende
spor, saa der dannes skjærende egge og
bortlednings-kanaler for de fraskilte spaaner. Ved gjængesnit kan
gjængebakkerne forskyves indover ved en stilleskrue, saa
skjæringen foregaar lidt efter lidt til fuld gjængedybde,
og ved tapperne opnaaes det samme ved tappens koniske
form. Skrueskjæremaskiner har radielt indstilbart
gjænge-verktøi, som bevæges rundt ved maskinkraft.
verfrachten ® fragte bort;
sende som fragtgods.
verfremden ® gjøre fremmed,
verfressen ® opæde, sich v.
foræde sig.
verfressen ® forædt,
forslugen.
verfrieren ® fryse ihjel,
verfroren (t) forfrossen,
kuldskjær.
verfrühen (t) forhaste ; komme
for tidlig.
verft — ® Werft n ~ (e) wharf,
dock-yard — ® chantier m.
verfügbar, -füglich ®
disponibel. som staar til raadighed.
verfügen ® anordne, befale;
disponere, sich v. forføie,
begive sig.
Verfügung (î) f, foranstaltning,
anordning ; disposition.
Verfügungsrecht ® n,
dispositionsret.
verführen ® forføre, forlede;
transportere (varer),
verführerisch ® forførerisk,
vergabeln sich v.
forgrene sig.
vergaben (t) give, forære bort.
vergaffen sich v. forgabe
sig. vergafft forgabet (i).
vergähnen ® tilbringe
gabende.
vergällen ® forbitre,
vergaloppieren ® forløbe sig.
Vergang ® m, (for)løb;
forsvinden.
vergangen ® for(bi)gangen,
svunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
